Der eruro i dansk skovbrug for tiden. Årsagen er Dansk Skovforenings lancering i foråret 2007 af et samarbejdsprojekt mellem Skovforeningen og den svenske industrikoncern Södra (se link til artiklen nederst på siden). Samarbejdet har over sommeren og efteråret været undersøgt og forhandlet i en række nedsatte arbejdsgrupper.

Projektet har vakt en del undren og modstand idansk skovbrug i øvrigt. Træindustrien er bekymrede for, at projektet kan være med til at fjerne grundlaget for den danske nåletræindustri ved at kanalisere en betydende del af det danske træ til Sverige. Og træindustrien har meddelt, at hvis Skovforeningens samarbejde med Södra bliver en realitet, så kan man ikke længere betragte Skovforeningen som forhandlingsmodpart på vegne af hele det danske skovbrug.

En række større og mindre skovejere har udtrykt deres skepsis, blandt andet på møder rundt i landet – både med hensyn til, hvilke fordele projektet vil give, og også vedrørende spørgsmålet, om det er rimeligt, at Dansk Skovforening bruger af sine begrænsede ressourcer på et sådant projekt i stedet for at koncentrere sig om dét politiske arbejde, som foreningen er sat i verden for at tage sig af.

Endelig harblandt andet Skovdyrkerforeningerne udtrykt deres utilfredshed med, at skovbrugets brancheorganisation tilsyneladende gør fælles sag med en enkelt handelspart på markedet.

De Danske Skovdyrkerforeningerhar grundlæggende den opfattelse, at Dansk Skovforenings arbejde som en troværdig brancheorganisation forudsætter en uafhængighed af de forskellige aktører på markedet. Vi opfatter det derfor som en yderst uheldig udvikling, hvis Skovforeningen indmelder sig i (eller indleder et tæt samarbejde med) noget, der primært er en industri-, handels- og entreprenørvirksomhed – den være sig dansk eller udenlandsk.

Under møder med Dansk Skovforening samt under de senest afholdte skovkredsmøder har Skovforeningen gjort rede for sine overvejelser om at skaffe foreningens medlemmer en bedre økonomi i skovning og afsætning af cellulosetræ ved at indmelde Skovforeningen i Södra. Under møderne er der dog blevetrejst tvivl om, hvorvidt der reelt er en gevinst at hente for danske skovejere. (Se f.eks. nedenstående link til HedeDanmarks hjemmeside).

Men det kan kun fremtiden vise, og Skovforeningen har selv nedtonet dette fokus. I stedet har man fremhævet det strategiske og visionære i at få en tættere kontakt til den store svenske skovbrugsbranche.

Skovdyrkernestår dog uforstående overfor den situation, hvor en svensk industrikoncern er en tættere samarbejdspartner for Dansk Skovforening end de hjemlige medlemsorganisationer.Og at man tilsyneladende vælger at markedsføre dette firmas handels- og entreprenørydelser i Danmark.

Der er for os ingen tvivl om, at Södra er en yderst stærk og kompetent spiller i skovbruget – under svenske forhold. Der synes heller ikke at være tvivl om, at Södras primære (og naturligvis legitime) interesse i Danmark er at få bedre adgang til dansk cellulosetræ. Og vi har intet imod, at Södra er aktiv i Danmark og f.eks. tilbyder danske skovejere høje priser og endog medlemskab. Vi er selvindirekte leverandører til Södra. Og vi har ikke noget imod konkurrence.

Men vi finder det stærkt betænkeligt, at vor brancheorganisation – som vi er med til at finansiere – via et tæt samarbejde med en konkret virksomhed på markedet sætter sin uafhængighed over styr og derved risikerer at eventyre den brede, historisk lange enighed og opbakning bag Skovforeningens politiske arbejde.

Ved samarbejdet frasiger man sig så at sige sin rolle som brancheorganisation, og ændrer derved foreningen til bare at være en medlemsorganisation med visse kommercielle interesser (ligesom os andre).

Skovforeningens bestyrelse behandlede sagen forleden. Der ændrede man dog ikke den fastlagte kurs, idet man ifølge hjemmesiden fastholder, at ‘samarbejdet med Södra er visionært og positivt, og skal udvikles jævnfør den tilbudte [samarbejds]aftale’. Vi ser med bekymring på den fortsatte udvikling.

Link til Dansk Skovforenings hjemmeside

Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger

By: Per Hilbert