Udspring i juletræerne, tid til nipning
Alle juletræer, der er formklippet, skal også nippes eller skudafbrækkes. Indgrebet målerettes mod endeknopperne i øverste grenkrans. Det kolde forår har udskudt træernes knopbrydning, men selv med et meget uens udspring er det nu tid til at påbegynde nipningen.
Grundlæggende siger vi, at træer under 1,5 m skal skudafbrækkes. Her fjernes hele knoppen, eller skuddet. På træer større end dette nipper man 2/3 af det nye skud og det gøres, når skuddene er skudt 4-8 cm og anbefales færdiggjort, inden træerne danner såkaldt ”midterskilning”.
I version 2.0 kan man skudnippe nye skud på træer for at bibeholde den flotte kegleform. Det er en let og effektiv måde at formpleje sine træer uden brug af håndsaksen. Metoden kræver grundlæggende god forståelse for den ønskede opnåede form. Spørg din skovfoged hvis du er i tvivl.
Nipningen foretages med fingrene og ikke med neglene, da man ønsker at undgå skader på de nye nåle.
Se vores vejledning.
Eller læs vores faktablad.