Udstilling: Skov & Teknik på torsdag
På torsdag den 22. maj afholdes Danmarks største skovbrugsfaglige maskinudstilling på Langesø Gods med alt relevant til skov- og juletræsproduktion.
På messen vil være udstillet stort og småt grej fra en lang række danske og udenlandske producenter. Blandt andet skovningsmaskiner, udkørselstraktorer, spil, skovvogne, flishuggere og rodfræsere, droner til fotografering og opmåling, kemikalier og planter, brændekedler, træpillefyr og solvarmeanlæg, brændemaskiner, træhøvle, udstyr til natur/outdoor, samt småmaskiner, redskaber og tilbehør til traditionelt skovarbejde som motorsave og håndsakse m.v.
En del maskiner og udstyr vil kunne ses i funktion.
Derudover kommer forskningen (Skov Landskab) og en række foreninger og rådgivningsvirksomheder.
Mød også Skovdyrkerne
Skovdyrkerne er naturligvis også repræsenteret med en stand på messen – mød os på stand nr. 14.
Indgangsbilletten koster 150 kr. og der kan købes frokost på stedet. Adressen er Langesøvej 144, 5462 Morud