Udvisning i skovdyrkning – inspiration til praksis.
En af de åbenlyse fordele du som medlem har ved at arbejde sammen med Skovdyrkerne er at vores rådgivning hviler på et højt fagligt niveau. Pris er en vigtig parameter i de ydelser vi leverer, men ikke det eneste som betyder noget. Der kan desværre fremvises mange eksempler på, at 20 års skovdyrkning er ødelagt på en time, hvis en tilfældig entreprenør får lov at agere på egen hånd.
Når det drejer sig om skovning, flisfældning eller ud mærkning af hovedtræer er udvisning nøgleordet. En god gammel skovdyrkningsdyd, som nok er gået lidt af mode. Men udvisning er mange gange midlet til den gode skovdyrkning. Nedenfor er anført nogle gode grunde:
De unge bevoksninger
- Skovrejsninger såvel som skovkulturer er i dag ofte anlagt som blandingsbevoksninger. Blandingerne er afstemt og de enkelte træarter har hver deres mission i bevoksningens opvækst, trivsel og ikke mindst: slutproduktet. Derfor skal de også plejes individuelt.
- I de unge år er et begreb som bundkontrol vigtigt. Bevoksningens vækstpotentiale sættes let over styr, hvis der fjernes for meget eller det forkerte og f.eks. græs indfinder sig massivt i skovbunden.
De mellemaldrende bevoksninger
- Her skal bevoksningerne for alvor til at producere træ. Et givent areal har en årlig tilvækst afhængig af bonitet og træart. Kunsten er gradvist, at få denne tilvækst lagt over på de mest værdifulde træer og i en passende fordeling ud over arealet.
- I blandingsbevoksninger skal der også i denne alder tages vigtige beslutninger.
- De fleste bevoksninger stimuleres vækstmæssigt bedst ved mindre men hyppigere indgreb.
- Udmærkning af hovedtræer (en omvendt udvisning) i en bevoksning sikrer, at der ikke sker overlast på træer med det bedste vækstpotentiale i opvækstperioden.
De ældre bevoksninger
- I disse bevoksninger skal der udtages værdier – også i form af mellemudbytter (tyndingstræer). Men igen skal der sikres en fortsat god tilvækst på bevoksningens potentielt bedste enkelttræer.
- Flere og flere bevoksningsforyngelser tilrettelægges i dag ved selvforyngelser eller anden naturnær drift. Her spiller man med naturen og sikrer derved en glidende foryngelse. Selvforyngelse skal f.eks. stimuleres med den rette lystilgang og det rette tidspunkt (gode frøår).
- Er der tale om afvikling af overstandere, hvor en selvforyngelse er etableret ligger fokus på ikke at spolere denne. Det skal planlægges ved indlæggelse af skovnings-korridorer og gradvis lysstilling, så den kommende bevoksning får den bedste start.
Ved korrekt udtynding præges skoven optimalt rent vækstmæssigt. Der er mange forskellige faktorer som spiller ind, og det kræver faglig indsigt, at navigere korrekt i dette.
I gamle dage var der prestige i at vise ud i de gamle bevoksninger, hvor de flotte træer skulle tages ud. Mange steder var det således også den gamle skovrider der stod for dette. Set alene ud fra en faglig vurdering, burde han nok have ladet eleven om dette og så selv vise ud i de unge og mellemaldrende bevoksninger. Det er nemlig her skovdyrkeren stadig kan præge bevoksningens udvikling.
Nu om dage, hvor det meste træ jo skoves med maskine er det reelt mange gange den enkelte maskinfører, der står for udvisningen. Hvor der er skovdyrkningsmæssige hensyn at tage, viser jeg ofte ud til maskinen for selv at kunne kontrollere skovdyrkningen. Typisk hvor der træartsblandinger eller undervækst der skal tages hensyn til. Ved helt traditionelle udtyndinger kan der med fordel udvises en prøveflade, så maskinføreren har en klar reference til, hvordan udtyndingen skal foretages.
Skovfoged Søren Ladefoged
By: Søren Ladefoged