Der er i hele landet konstateret meget kraftig koglesætning og blomstring i nobilis. Anlæggene til kogler og blomster blev sat i seneste vækstsæon, hvor vi havde en lang tørkeperiodevarme i forsommeren.

Koglesætningen og blomstring kommer til at give udfordringer til efteråret når der skal klippes pyntegrønt. Koglesætningen påvirker nemlig kvaliteten og kan i værste fald betyde at væren bliver helt usælgelig. Derfor bliver det svært at finde de mængder grønt, som bevoksningerne normalt giver uden koglestabbe eller blomster.

Dette rammer både skovejer, Skovdyrkerne og kunderne som får svært ved at få deres normale mængde og må indstille sig på at kvaliteten bliver på et ringere niveau end et normalår. Gamle bevoksninger forventes at være hårdere ramt end de unge bevoksninger som er mindre tilbøjelig til at sætte kogler.

Skovdyrkerne og Green Product er i kontakt med kunderne og varsler også dem at koglesætningen ser ud til at give udfordringer som alle må tilpasse sig efter.

Lige nu er det det dårligste tidspunkt på året at vurdere kvalitetsudviklingen. Koglerne virker mere dominerende nu end når årsskuddet har fået fuld længde til efteråret.