Valnød, arter og hybrider: Forceret kvalitetsdyrkning.
Valnød for nørder - hermed en artikel i forlængelse af forrige artikel om HC`s dannelsesrejse til det centraltyske skovbrug.
Nær Blieskastel har praktiserende statsskovrider Bernhard Mettendorf, siden 1991 eksperimenteret med værdifulde og sjældne løvtræarter i sine private små skove. Formålet er at producere ekstra værdifuldt kvalitetstræ af ekstremt efterspurgte og sjældne træarter.
Valnød, kirsebær, ahorn og endelig tyrkisk træhassel (Corylus colurna) er i fokus. Mettendorf bekender åbent sin interesse i eksotiske træarter – det er ikke helt almindeligt blandt statsskovfolk, heller ikke i Tyskland. Valnød (Juglans) her findes: j regia – j. nigra – j. manchurica – j. hindsii og j ailantifolia. Her er også hybridvalnødder, og det er blandt disse man finder de mest vækstkraftige, mest robuste og oftest også mest velformede træer.
Blandt hybriderne kan ses Mj 209 ( major * regia). Ng 23 (nigra * regia) og ng 38 (intermedia). Desuden ”Paradox”(hindsii*regia), den blev lavet for at være grundstamme for frugtplantage podninger. , ”Royal” (nigra *hindsii) den er formentlig temmelig varmeelskende. og endelig nogle lidt svært definerbare Royal F2 eller royal*regia. Hybriderne er meget hurtigt voksende, med god stammeform og meget store frodige bladplader, de store bladplader var noget følsomme for sommervind – grenene brækker let af, et problem der er også kan konstateres i Vendsyssel ved mine egne j. cinerea..
Valnød for nørderne.
Fordi Mettendorf gennem 23 år har samlet så mange varianter indenfor Juglansslægten kan man drage nogle forsigtige vurderinger og sammenligninger.
Valnøddearterne.
J. Regia, moderat vækst, lidt uregerlig stammeform (stærkt fototropisk). Det fineste træ (finér)
J. Nigra, bedre form, større vækst. Veddets farve er mørkbrun med sorte linier.
J. Manchurica, vældig frodig vækst store bladplader, villig selvforynger, ikke god form, Den mest vinterhårdføre. Oftest ingen akse, men interessant til kryds med regia =bedre hårdførhed.
Hindsii, beskeden vækst buskartet form. Små nødder.
Ailantifolia, buskagtig stor grov uden ordentlig stammeform. Store bladplader.
Valnøddehybriderne.
Både ng 23 (intermedia)og mj 209 udviser rigtig god form og meget kraftig vækst og god sundhed. Men den største: 50 cm v 23 år var nu en af de mystisk hybrider(royal= hindsii * nigra) * regia (eller en dobbelthybrid).
Hybriderne er anvendt især i fransk og italiensk plantageskovbrug. De er formentlig ukendte i Danmark. Jeg har en enkelt af ukendt afstamning(Fyn), den er et par år gammel og udviser god form og stor vækst. Desuden har vi på et par ejendomme (Risager og Egedal) plantet et par hundrede her i 2013, disse planter er alle MJ 209. plantningerne er lykkedes, men væksten er endnu beskeden. Hybridvalnød anvendes i kort rotation i intensive plantager, med opstamning og finer som mål. De er meget interessante for det lille kvalitetsorienterede skovbrug, men vi er altså i høj grad på forsøgstadiet endnu.
Hybrider i blandinger.
Hybridplanterne er meget sjældent udbudte, de er typisk også meget dyre. Derfor konstrueres blandingsmønstre, der indeholder ret få valnødhybrider (fremtidstræer), og en masse ”rugbrødsarter”. Mettendorf blander af forskellige (tilskuds)årsager: avnbøg, kirsebær og ær ind. Arter som kræver beskyttelse for vildtet – og som derfor er ret dyre at etablere. Alternativt kan man bruge billige arter (rødel, hjertebladet el) buskarter (grønel) eller nåletræ (cypres). De hurtigst voksende indblandingsarter kan udkonkurrere valnøddetræerne. Men – hybriderne er meget hurtigt ude af starthullerne.
Corylus colurna.
Tyrkisk træhassel udviste ekstrem ret stammeform, og god vækst og sundhed. De så fine ud her godt 20 år gamle. Tømmeret er faktisk med en smuk brun kerne og det er meget efterspurgt (til bidermeyer møbler). Der kommer ikke meget på markedet og priserne er meget høje. Måske skal skovfolkene lige være lidt nysgerrige her. Tyrkisk hassel anvendes i nogen grad i Danmark som et af de nye slanke træer til byernes beplantning – erfaringerne er vist ganske gode.
Foto: Corylus colurna.
Blandskov er manuel skov.
Også i denne blandskov er det tydeligt at blandskoven kræver både kvalificeret engagement, og i hvert fald i begyndelsen en manuel indsats (opstamning, udrensning). Mettendorf var ikke i gang med at forberede maskinel indsats på hans arealer.
Dyrkning af kvalitetstræ.
Indsatsen omkring enkelttrædyrkning fokuserer på frembringelsen af teknisk perfekt (retstammet og kunstigt opstammet) træ. Spørgsmålet er om dette perfekte træ er for kedeligt (?)
Vi ser jo tydeligt på udvalgte gunstocks (valnød) at det er det krøllede uordentlige og dramatisk mønstrede træ der er dyrest.
Det dyreste træ er ikke noget forbrugerne har brug for, det er noget de har lyst til. Så det kan godt være at vi i vores valg af hovedtræer også skal udvælge nogle grovgrenede dominerende træer , stadig med en akse. De pukler der bliver i veddet efter afskæring af de grovere grene kan måske give lidt liv i åretegningen – og tilvækst bliver måske også højere – fordi vi har udvalgt dem der gror hurtigst.
Det er ikke det samme som at vi skal vente med opstamningen til grenene er store, det er ikke råddent træ der er efterspurgt. Til gengæld tager opstamningen længere tid, når det ikke er det fingrenede man saver grenene af.
Honningsvamp udgør en fare for valnød, ligesom ved gammel eg kan der dø gamle træer pludseligt og uplanlagt. Valnødhybriderne angives som mest robuste.
Som nævnt ved andre lejligheder: Den mest robuste skov er en blandskov mellem vidt forskellige slægter, men det er stadig ikke det nemmeste at overskue og passe.
