Vilde agerhøns er tilbage på øen Orø !
15.10.2013
Ringmærkning af agerhøns til udsætning (Billede: Danmarks Jægerforbund)
Agerhønens tilbagegang i det åbne land er vel noget af det, der irriterer og ærgrer landmænd og jægere en del. Et forsøg på øen Orø viser, at det faktisk er muligt at vende udviklingen med relativ simple midler. Forsøget omfatter nye, enkle former for vildtstriber samt den første indfangning og udsætning af vilde agerhøns i Danmark.
I 2011 startede lokale jægere og en enkelt lodsejer på Orø et vildtforvaltningsprojekt med det formål at undersøge, hvordan man enklest muligt får agerhønsebestanden op på et højere niveau. Projektet er støttet af 15. juni fonden. Skovdyrkerne Øst ved René Didriksen har været projektleder og faglig rådgiver på projektet, som nu er godt undervejs, og som ser ud til at lykkes.
Det behøver ikke være kompliceret
Projektet gennemføres hos landmand Lars Foverskov på øen Orø. Orø ligger i bunden af Isefjorden lidt nord for Holbæk by. Formålet med projektet er at genskabe og opretholde en vildtlevende bestand af agerhøns gennem etablering af konkrete driftmæssige tiltag på landbrugsarealerne. Formålet er at vise andre landmænd, at det rent faktisk er muligt at gennemføre en simpel og fornuftig vildtforvaltning også inden for enkeltbetalingens rammer.
Projektet baserer sig i modsætning til tidligere projekter ikke på omkostningstunge ressourcer til monitering og forskningsmæssig validering. Man fokuserer i stedet på at fremskaffe praktisk anvendelig viden, og de konkrete tiltag, der har været integreret i den daglige drift i forsøgsperioden, vurderes efterfølgende med henblik på at inspirere andre lodsejere og konsulenter.
Simple vildtplejetiltag, der virker
Korn i lav udsæd som vildtstribe
Alle tiltagene i projektet foretages i vildtstriber placeret i markernes kanter. Her færdes vildtet, og her generer det landbrugsdriften mindst muligt. Det er der sådan set ikke noget nyt i. Men i stedet for at anvende relativt dyre færdigblandede vildtafgrøder, baseres alle vildtstriberne på de kornafgrøder, der alligevel sås på marken – blot udsået med en meget lav udsædsmængde.
De tyndt udsåede striber adskilles fra den øvrige mark med en harvet stribe der giver agerhøns og fasaner mulighed for støvbadning af fjerdragten. Hønsefuglene ynder at pigge insekter i den lysåbne kornstribe, og det er overkommeligt for landmanden at etablere striben samtidig med tilsåning af den øvrige mark.
I princippet kan striben høstes samtidig med den øvrige mark, og landmanden kan tage striben med i dyrkning igen samme år og lave en ny vildstribe, når marken igen tilsås. Herved undgås at flerårige ukrudtsarter etablerer sig, og agerhønsene får adgang til de etårige ukrudtsarter i vildtstriben, som de behøver. Der gives enkeltbetaling til vildstriberne på lige fod med den øvrige mark.
Vilde agerhøns er indfanget og flyttet for første gang i Danmark
Engelske undersøgelse viser, at en af de mest effektive måder at genskabe en bestand af agerhøns, er flytning af indfangede vilde agerhøns. Naturligvis forudsat at terrænet det nye sted opfylder agerhønens krav til levested. Derfor er der i projektet indhentet de fornødne tilladelser til at indfange, ringmærke og genudsætte vilde agerhøns.
Der var stor spænding om det kunne lade sig gøre at indfange en vild flok agerhøns. I så fald er det første gang i Danmark. Det lykkedes rent faktisk i det tidlige forår 2013. En lille flok agerhøns blev med succes indfanget på Bregentved Gods og flyttet til Orø.
Den blev suppleret ved udsætning af ca. 30 familieflokke baseret på traditionelle metoder med skrukhøns. Der indfanges og udsættes flere agerhøns i de kommende år.
Vil du vide mere
Projektet fortsætter til 2015 og overtages herefter af de lokale involverede, idet Orø er med på listen over de landsdækkende markvildtlaug, der pt. er planlagt.
I forbindelse med projektet er hjemmesidenwww.agerhønspåorø.dk under udarbejdelse, hvor du kan søge mere information om projektet. Skovfoged og vildtforvalter René Didriksen deler gerne ud af sine erfaringer og kan kontaktes på 5786 5460 ellerrdi@skovdyrkerne.dk.
Hovedkonklusionen i projektet er, at etableringen af terrænforbedringerne kan foregå simpelt, billigt og med stor effekt. Det skal være smidigt for landmanden. Bliver det alt for kompliceret og omkostningstungt, vælger den landmand, der ikke selv går på jagt, ofte vildtplejen fra. Derfor er alle vildtplejetiltagene i projektet gennemført i samråd med projektets landmand, der stiller arealerne til rådighed og kommer med input undervejs, så tiltagene bliver så praktisk gennemførlige som muligt.
