Vildsvin – er det noget problem?
Svenske landmænd opgiver deres landbrug i de områder, hvor vildsvinestammen har udviklet sig mest.
Det er ved at være efterår, og mange er i gang med at pudse bøssen og riflen. Man skal på jagt. Der bliver mere og mere at skyde på, men ét dyr lader de fleste gå – vildsvinet. Her vil vi opfordre til, at man lytter lidt til erfaringerne fra Sverige, hvor vildsvinestammen er vokset eksplosivt de seneste år.
Folk med indsigt har i flere danske medier (blandt andet i Skovdyrkeren) fremført det synspunkt, at der ofte bliver set gennem fingre med de vildsvin, vi har løbende rundt på terrænerne, især i Jylland. Logikken er: Hvis man lader dem gå i første omgang, bliver der så mange flere at skyde i de kommende år.
De svenske erfaringer
Men den indstilling kan få omfattende konsekvenser. Vi gengiver her en lille artikel fra det svenske landbrugsblad ATL:
”Kerstin Ivarsson bor og driver et mindre landbrug i Bökemåla, nogle kilometer fra grænsen mellem Småland og Blekinge. Gården har hun arvet efter sine forældre. Tidligere har her været både køer, grise og fire heste, men i dag er det eneste, der er tilbage, en hest samt den skov, som hører til ejendommen.
Problemerne med vildsvin begyndte i 2016 (!), hvor et par store flokke begyndte at besøge hendes gård. Det har givet mange problemer, og for nylig har grisene ødelagt græsningen i den fold, hvor hun plejer at have sin hest.
’Dette er det værste, der er hændt i mit liv – ikke at have ro og fred heroppe i bakkerne’, siger Kerstin Ivarsson til Sveriges Television.
Kerstin er ikke alene om at overveje at opgive landbruget på grund af vildsvinenes hærgen. Det bekræfter Lars-Ove Johansson, regionsformand for Landboforeningerne. ’Det her er frustrerende, og vi arbejder med spørgsmålet. Bare i sommer har jeg været i kontakt med 5 landmænd, som overvejer at give op og slutte med landbruget’.
Og han fortsætter: ’Selv jægerne er blevet trætte af at jage vildsvin. Af en flok på 40 grise kan man måske skyde en, og så er der jo 39 tilbage, så det forslår slet ikke’.
Afskydningen af vildsvin i Blekinge og Kronoberga län er tredoblet de sidste 10 år, og er nu på ca. 12.000 dyr. (I hele Sverige skydes godt 100.000). Men Lars-Ove Johansson er trods den øgede afskydning urolig for fremtiden, hvis stammen fortsætter at vokse med samme hast som i dag.
I så fald tror han, at landbruget går en uvis fremtid i møde, måske findes det ikke om et antal år.
’Ikke hvis det fortsætter i samme takt som i dag, for det går jo utrolig hurtigt. Vi kan jo se blandt tamsvinene, hvor ofte en so får smågrise, så det bliver rigtig alvorligt, er jeg bange for,’ siger Lars-Ove Johansson til svensk TV.”
Det er nok ikke så slemt …
Men i Danmark som Sverige er det nok sådan, at mange synes, at det er hyggeligt med den første gris. Og man bekymrer sig ikke, og man forstår ikke konsekvensen.
Min egen nabolandmand her i det sydlige Skåne har i sommer haft 9 vildsvin boende i rapsen. De kan ofte ses fra husets terrasse, og han synes, at det er lidt interessant. De har taget nogle sukkerroer, men hvad betyder det. Og hans jægere har heller ikke skudt nogen. Men til næste år ….. og året efter….
Mon ikke han kommer til at fortryde sin afslappede holdning.
Der var jo en grund til, at bønderne i sin tid udryddede vildsvinet i landbrugsområderne (og ulven i øvrigt med). Men desværre synes de gamle erfaringer at være gået i glemmebogen.
Per Hilbert (
phi@skovdyrkerne.dk)
