Vildtskadernes omfang

Vildtskadernes omfang afhænger i høj grad af vildtbestandens størrelse. Vildttætheden synes at blive større og større, således at det også i mange småskove er nødvendigt at foretage sig noget aktivt for ikke at få ødelagt de unge plantninger.
Naturforyngelser bides naturligvis også af vildtet, men i regelen er der så mange planter i naturlige foryngelser, at skaderne ikke bliver så mærkbare.

Hegning

I de større skovbrug er hegning en almindelig fremgangsmåde til at nedsætte vildtskaderne. Oftest indhegner man samtidigt med eller umiddelbart efter plantningen f.eks. med galvaniseret stålgærde. Hegnet skal mindst være 150 cm højt. Eventuelt kan stålgærdet nøjes med at være 120 cm, men der skal da ovenover være anbragt en enkelt svær ståltråd. Hegnet sættes på pæle med 6–8 m mellemrum og forsynes med skråstivere i hjørnerne, da trådvævet skal strammes godt. Brug trådstrammer! Stålgærde er ikke haretæt, men dette er i regelen heller ikke nødvendigt.

Hegning er en dyr foranstaltning, og omkostningen pr. hektar bliver større, jo mindre kulturen er. (Et kvadratisk kulturareal på 1 ha kræver 400 m hegn; et areal af samme form, men kun 1/4 ha, kræver 200 m hegn). Når der er tale om små kulturarealer, er andre beskyttelsesforanstaltninger end hegning derfor i regelen at foretrække. Man kan beskytte hver plante for sig. Dette kan der anvendes flere metoder til.

Vildtbid

Ved vildtbid er det afbidning af topknoppen, som er særlig alvorlig; fordi plantens form ødelægges herved. Ydermere kan planten blive holdt helt nede ved gentagne bid af topknopperne.

Vildtbid kan forhindres ved at påsmøre knopperne med Trico – et vildafværgende stof, som er baseret på fårefedt. For ydereligere information kontakt din skovfoged.
Vildtbid finder navnlig sted om vinteren, og beskyttelsesforanstaltninger skal derfor udføres om efteråret. Vildtet kan dog også bide om sommeren, især på nye skud af løvtræ. Disse bid kan afværges ved hegning.

Hvis man ikke vil hegne, er et godt beskyttelsesmiddel mod fejning det gamle system, hvor man hamrer to-tre stokke ned omkring den enkelte plante og snører fejestokkene let sammen foroven. Man kan bruge grene, hasselkæppe eller askeudhug; det behøver ikke at være fint, da det kun skal holde nogle få år. Der fås i handelen rørformede stammebeskyttere af plast, der kan bruges flere gange.