Vinterudtørring og knopdød
Træernes udspring er nu godt i gang. Flere steder bryder knopperne ikke og det lader til, at den kolde vinter har sat sit præg på juletræerne
I den forgangne vinter var der længere perioder med frost og kraftig vind. Det har i nogle kulturer givet træerne røde nåle, hvilket vi konstaterede i løbet af foråret. Det er særligt i salgbare træer, at vi har kunne konstatere skadebilledet. Indtil nu har det været svært at vurdere det reelle omfang, men det kommer til at påvirke enkelte kulturer.
Nu hvor udspringet er begyndt, ser vi knopdød som en tilføjelse til ovenstående skadebillede. Skadebilledet er typisk nogle bestemte sider af træerne, men konstateres overvejende i den øverste del af træerne, enten i de nye sidegrene eller endda topknoppen.
Det reelle omfang kendes ikke endnu, men vil blive mere kendt som vækstsæsonen skrider frem.