For 20 år siden var der 16 lokale skovdyrkerforeninger. Med hver sin administration, med hver sit regnskab, med hver sin bestyrelse og med hver sin skovrider.

Men langsomt – i en naturlig proces – har man samlet aktiviteterne i færre og færre enheder. Fordelene herved er mange:

Alle disse forhold er til fordel for medlemmerne.

Men bliver der ikke for langt til kontoret, vil nogen spørge. Jo – men det er sjældent, at vi ser medlemmerne på foreningskontorerne. Medlemmerne betjenes stadig af deres lokale skovfoged ude på deres egen ejendom.

Skovdyrkerforeningen Øerne

Den seneste sammenslutning skete sidste år, da man dannede Skovdyrkerforeningen Midt (i Midtjylland).

Nu foreslår bestyrelserne hos Skovdyrkerne Øst og Skovdyrkerne Fyn en samling af aktiviteterne i en ny forening, som er tiltænkt navnet Skovdyrkerne Øerne.

Begge de berørte foreninger er samlet af endnu mindre lokale foreninger. Fyn blev oprindelig dannet ved en fusion af to foreninger (Fyn-Nord og SydFyn), og Øst er en samling af hele 4 små foreninger (Nord- og Sydsjælland, Lolland-Falster og Bornholm).

Bestyrelserne foreslår en sammenlægning pr. den 1. januar 2017. Beslutningen kræver dog vedtagelse i Skovdyrkernes Hovedbestyrelse og ved generalforsamlinger i de to foreninger her til efteråret.

Den nye forening vil i givet fald have ca. 1200 medlemmer, en omsætning på omkring 200 mio. kr. og en egenkapital på 13 mio. kr.

phi@remove-this.skovdyrkerne.dk

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne