Danske skove kan fordoble udbudet af træ til energi
Ved et foretræde for Folketingets klima-, energi- og bygningsudvalg forelagde repræsentanter for skovbruget en plan om at fordoble udtaget af biomasse fra de eksisterende danske skove ved en omlægning af kulturmodellerne
Midt i december måned havde skovbruget et møde med en række Christiansborg-politikere. På mødet deltog repræsentanter fra Skovforeningen, HedeDanmark og Skovdyrkerne.
Vi forklarede politikerne, at det vil være muligt at øge produktionen på det eksisterende skovareal fra 11 Petajoule til omkring 30 Petajoule inden år 2050. Tilmed uden at det mindsker tilgangen af råvarer til savværkerne, hensynet til publikum og til naturen, og uden brug af gødning. (En Petajoule = 1 million Gigajoule)
Hvordan er det muligt?
Skovbruget mener, at det vil være muligt simpelthen ved en bedre udnyttelse af den tomgangsperiode, der er fra plantning til bevoksningerne lukker sig ved 10-20 års alder.
Ved at indplante et antal såkaldte hjælpetræer – som poppel, lærk eller rødel – der alle har en meget hurtig vækststart, er det muligt at få produktion på arealerne meget tidligere end nu, hvor der de fleste steder tilplantes med rene bevoksninger af de blivende – men langsomt startende – bestandstræer som bøg, eg, gran og fyr.
Et eksempel
En simpelt beregning fra Forskningscentret for Skov Landskab viser, at hvis man i stedet for f.eks. en ren bøgebevoksning på 6.400 bøgetræer pr. hektar i stedet planter 5.000 bøgetræer og 1.400 lærketræer får man forøget flisproduktionen fra ca. 60 rummeter pr. hektar til mere end 180 rummeter pr. hektar.
Dette kan ske uden at ødelægge fremtiden for bøgen, som stadig skal være den varige bevoksning på stedet. Tværtimod kan der oven i købet være en positiv effekt i forhold til bøgene, idet de hurtigtvoksende lærk i en periode er med til at beskytte de unge bøgeplanter mod vind og frost.
Forudsætninger
Vi gjorde retfærdigvis politikerne opmærksomme på en række dårlige erfaringer, vi gennem tiden har haft medblandinger af denne type. Problemer med at de langsomme bestandstræerer blevet klemt eller skygget ihjel, fordi man ikke har fået fjernet hjælpetræerne i tide.
Modellen forudsætter derfor, at der bliver grebet ind med hugstafhjælpetræerne i rette tid. Ikke nårsomhelst, men på præcis det rette tidspunkt. Det kræver viden hos skovejeren, og måske i mange tilfælde et prik på skulderen fra en skovbrugskonsulent.
Men viden er ikke nok, hvad f.eks. de manglende tyndinger i de 3-rækkede læhegn har vist. Den vigtigste forudsætning er, at der er en attraktiv afsætning for den flis, der bliverproduceret på arealerne. Og skovejerne skal tro på en sådan afsætning i fremtiden. Ellers planter de ikke de blandede kulturer.
Hvordan kommer vi videre?
Vi bad derforpolitikerne om klare signaler vedrørende skovbrugets rolle i energiforsyningen. Hidtil har de fejlagtigt gennem flere år fået at vide, at der ikke er (eller kan produceres) mere flis ude i skovene. Derfor er vi ikke blevet taget med i beslutningerne, og man har i planerne satset på en import af træpiller fra fjerne egne – en import, som ikke altid er bæredygtig.
For det andet er vi klar over, at der ligger en opgave hos os selv. I første omgang en informationsindsats i forhold tilskovejerne, som omfatter nye kulturmodeller, og efterfølgende rådgivning om de optimale tyndingstidspunkter.
I anden omgang den praktiske opgave med at få hugget flisen på det rette tidspunkt – og solgt den.
Men disse sidste opgaver forudsætter den første, nemlig politikernes udmelding. Den venter vi på.
Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger
- Related News:
Flis – det vigtigste produkt for skovejeren-21.12.2011 11:01
