Forslag til forbedring af stormfaldsordningen
Et af punkterne på mødet på Grænsekroen den 27. april bliver en drøftelse af stormfaldsordningen. Skovdyrkerne og Skovforeningen har fremsat en række forslag til forenkling og forbedring af ordningen.
Stormfaldsordningen kom på plads i år 2000 – formodentlig hovedsagelig på grund af skovinteresse og entusiasme hos daværende miljøminister Svend Auken. Han stillede sig dagen efter stormfaldet op på en ølkasse midt i de ødelagte sønderjyske skove og erklærede, at dette var en katastrofe af samfundsmæssig betydning – og at samfundet derfor må gå ind og sikre, at der blev rejst nye skove i stedet for de faldne. Og helst mere robuste skove.
Den ordning, der efter meget politisk tovtrækkeri efterfølgende blev konstrueret, byggede på følgende forudsætninger:
- Der skale være tale om stort, samlet regionalt stormfald svarende til mindst en årshugst i den pågældende landsdel. Spredte stormfald på enkeltejendomme, som vi har fra tid til anden, omfattes ikke af ordningen
- Ordningen skulle kun dække skovejerens meromkostninger ved at etablere skov, som var mere robust overfor stormfald end den væltede skov (mere løvtræ, større plantetal, mere pleje og mere hegning mod vildt)
- Skovejerne skulle tegne en såkaldt basisforsikring for at kunne anvende ordningen
- Ordningens finansiering blevholdt ude af finansloven, men henlagt til en udvidet stormflodsordning, der finansieres med en afgift på samtlige brandforsikringer.
Det er altså ikke en ren gavebod. Ejeren har – ud over de store tab på grund af ødelagte træer, fordyret oparbejdning, lavere salgspriser m.m. – stadig udgifter svarende til en standard grankultur. Hertil kommer udgiften til den nævnte forsikring. Ejererne har derfor altid egne udgifter, som er væsentlig større end de tilskud, de modtager.
Men ordningen har virket efter politikernes hensigt. Den har– efter bare to stormfald – givet det største og det hurtigste træartsskifte i historien i Danmark (fra nål til løv).
Forslag til forbedringer
Især begivenhederne omkring det seneste stormfald har imidlertid afsløret en række svagheder ved den eksisterende ordning, som skovbruget nu forsøger at få politikerne til at rette op på. De vigtigste er:
1. Der må skabes klarhed over begrebet ’landsdel’, som nævnes i ordningen Usikkerheden efter oktoberstormfaldet i 2013, hvorvidt dette var stort nok til at kunne aktivere ordningen, var meget ubehagelig for skovejerne i Sønderjylland.
2. Det må være muligt for nye ejere – f.eks. i forbindelse med generationsskifte – at komme ind i ordningen ved at tegne den nævnte basisforsikring. Det er det ikke med de eksisterende formuleringer.
3. En lang række tekniske forskelle mellem tilskudsordningen og forsikringsordningen bør fjernes. Med henblik på enklere administration og større forståelighed. Gerne via en fælles bekendtgørelse
4. Det må være muligt for kommunerne at benytte ordningen for deres skove
Som opfølgning på en henvendelse fra erhvervet var Dansk Skovforening og Skovdyrkerne den 27. marts til møde med det udvalg, som ministeren har nedsat til evaluering af stormflods- og stormfaldsordningen.
Ovenstående synspunkter blev forelagt udvalget, og vi håber på – og regner med – forståelse for vore synspunkter, som bygger på erfaringer fra 2 (3) store stormfald.
NB: Mødet, hvor blandt andet disse forhold vilblive diskuteret, foregår som tidligere nævnt på Grænsekroen, Koldingvej 51, Christiansfeld mandag den 27. april 2015 klokken 17
- Related News:
Stormfaldsordningen til debat-27.03.2015 13:48
