Den 9. april var en vigtig dag. Her var det sidste frist for at klage over den udpegning, der ligger i de nye vandplaner, der for tiden er i høring.

Vandplanerne beskriver, hvilke ændringer myndighederne ønsker – blandt andet i en række af de vandløb, der løber gennem skovene. Det vigtigste formål at forbedre dyre- og plantelivet i og omkring vandløbene.

Det mest almindelige tiltag, der beskrives, er hævning af vandløbsbunden ved udlægning af grus – gerne kombineret med en mindsket vedligeholdelse (oprensning og evt. grødeskæring). Hævning af bunden og den mindre vedligeholdelse betyder en stigende vandstand, og man får en tilsigtet forsumpning.

Forsumpningen ændrer flora og fauna – som man har ønsket det – men forringer desværre samtidig vilkårene for trævæksten i skovene. Ligesom landbrugsafgrøder har træerne nemlig behov for et vist rodrum med luft mellem jordpartiklerne.

Hvis rodzonen derimod er vandmættet, dør rødderne, hvilket fører til dårlig vækst samt usunde og ustabile bevoksninger med betydelig større risiko for stormfald. Derfor er en del skove grøftet mere eller mindre fra gammel tid for at sikre væksten og stabiliteten. Hvor vandplanerne betyder en hævning af vandstanden, kan det altså have stor skadevirkning på skovene.

Er din skov omfattet?

Hvis du har et vandløb gennem din skov, kan du se på Naturstyrelsens hjemmeside, om myndighederne forlanger ændringer i forholdene.

(Forstør kortet, tryk gerne et baggrundskort på (øverst i menuen til venstre), tryk på ’VPF10 – Indsatskrav og prioriteringer’ og derefter kan man klikke på hvis man vil se, hvor myndighederne ønsker en ’ændret vedligeholdelse’.) Hvis man bliver ramt af uacceptable ændringer, kan man klage.

Kritik

Der kan være tale om ganske store konsekvenser for driften på ejendommene. Ikke alene i skovene, men især for landbruget i det åbne land. Kritikere hævder, at forsumpningen af landet vil koste samfundet 110 milliarder. Hjemmesiden www.vandplan.dk samler en del af denne kritik.

Per Hilbert

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne