Skovdyrkernes historie
Skovdyrkerne har over hundrede års erfaring med skovforvaltning
De tidlige år
Skovdyrkerforeningernes historie begyndte i 1904, da den første Skovdyrkerforening blev dannet i Vejle-området med støtte fra Dansk Skovforening. Denne begivenhed markerede starten på en omfattende udvikling inden for skovdyrkning i Danmark.
I løbet af de næste 25 år begyndte der at dukke en række nye skovdyrkerforeninger op rundt om i landet. I perioden fra 1907 til 1939 blev der etableret flere Skovdyrkerforeninger. Søhøjlandet blev grundlagt i 1907, efterfulgt af Sydøstjylland i 1920, Sydfyn i 1920, Sønderjylland i 1921, Århus Amts nordlige del i 1925 og Bornholm i 1935. I 1939 eksisterede der således i alt 7 foreninger med 2.200 medlemmer og et samlet skovareal på 13.000 hektar.
Under krigen
I 1940 blev ‘De Samvirkende Danske Småskovsforeninger’ dannet som en respons på behovet for at mobilisere skovens energiressourcer under 2. Verdenskrig. Dette førte til dannelse af flere nye foreninger som Vendsyssel og Nordlige Sjælland i 1940, Lolland-Falster og Sydlige Sjælland og Møn i 1942 samt Nordfyn i 1944 og Østjylland i 1945. Dette var en periode med dynamisk udvidelse.
Efter krigen, indtil 1987, fortsatte udviklingen med dannelse af yderligere 4 foreninger. I 1965 var der 16 foreninger med i alt 5.300 medlemmer og 34.700 hektar skov.
Skovdyrkerne i udlandet
Efter Berlinmurens fald i 1989 var der et stort politisk ønske om at hjælpe Østeuropa på flere områder. I flere østeuropæiske lande fandtes dertil store arealer med ung og uplejet skov. Her så Skovdyrkerne en mulighed for at støtte den lokale skovdrift med viden og oprettelse af lokale skovdyrkerforeninger. I starten blev projekterne løst af en intern konsulentafdeling hos Skovdyrkerne støttet af offentlige udviklingsmidler. Efter nogle års udvidelser i aktiviteterne, blandt andet et samarbejde med DANIDA, blev afdelingen i 1999 lavet om til et aktieselskab med skovdyrkerforeningerne som ejere. Aktieselskabet blev kaldt Danish Forestry Extension (DFE).
En central del af DFE’s indsats var uddannelse og opbygning af lokal kapacitet i udlandet. Medarbejdere fra Skovdyrkerne blev sendt til forskellige lande for at arbejde med naturressourcer og deltage i internationale missioner. Med støtte fra DANIDA, oprettede DFE projekter i Nepal, Vietnam, Uganda, og andre dele af Afrika. DFE arbejdede med at etablere planteskoler, sælge skovfrø, udvikle skovdyrkerforeninger og fremme økoturisme, alt med vægt på økonomisk bæredygtighed og lokal deltagelse. DFE samarbejdede tæt med lokale organisationer og regeringer for at styrke bæredygtige skovdyrkerforeninger. I Vietnam etablerede DFE et kontor og hjalp med at opbygge tre skovdyrkerforeninger. Et par bump har der været på vejen, som eksempelvis da DFE måtte trække sig ud af Mali på grund af sikkerhedssituationen og en periode med uroligheder i Nepal.
Seneste initiativ var at hjælpe med at opbygge skovdyrkerforeninger i Bosnien, et land med rig skov, men politiske udfordringer.
Fra 2022 blev DFE’s aktiviteter sat i bero og DFE ophørte. Men DFE’s rolle og bidrag til internationalt skovbrug og bæredygtighed er stadig vigtige.
Da Skovdyrkerne blev medejer af Junckers
Junckers Savværk blev startet i 1938 i Køge af den dynamiske forstkandidat, godsejer og senere modstandsmand Flemming Juncker. Formålet var at skabe en industriel udnyttelse af den dårlige ende af løvtræet, der hidtil da kun var anvendt til brænde.
Fabrikationen byggede blandt andet på en særlig teknik, som Juncker selv udviklede, nemlig pressetørring, hvor de udskårne stave blev komprimeret under høj temperatur og højt tryk. Det gav stabile og slidstærke gulve.
Fabrikken blev efterhånden meget vigtig for løvskovbruget på øerne. Af den grund gik mange af de større godser ind i ejerkredsen i 1976, hvor virksomheden manglede kapital og måtte rekonstrueres.
Skovdyrkerne gik med ind som aktionær, og vi var også med ved en anden rekonstruktion et par år senere. Vi blev ved den lejlighed en ret stor aktionær og fik en plads i bestyrelsen.
Der var dog tale om en nødsituation, og det blev gjort for at redde virksomheden. Medejerskab i træindustrier strider dog principielt mod Skovdyrkernes værdigrundlag, og da virksomheden var rettet op, solgte vi i 1988 vore aktier igen. I øvrigt til en favorabel kurs, og fortjenesten blev et betydeligt tillæg til flere foreningers egenkapital.
I firserne og halvfemserne
I tiden fra 1979 til 1986 gennemgik de lokale foreninger organisatoriske ændringer, med ensartede vedtægter og medlemsinvolvering i fokus. Begrebet ‘Småskovsforening’ blev ændret til ‘Skovdyrkerforening’ i 1983 for at afspejle, at også større ejendomme blev medlemmer.
I 1984 fik Skovdyrkerne et fælles sekretariat, og denne styrkelse af administrationen blev fulgt op med yderligere organisatoriske ændringer og udvikling af samarbejdsstrukturer. Aktierne i Junckers blev afhændet i 1988 og bidrog til foreningernes økonomiske fundament.
Over tid blev der fortsat med at tilpasse strukturer og strategier. I 1995 etablerede fire foreninger Green Product, Skovdyrkernes eksportselskab for medlemmernes juletræer og pyntegrønt.
I takt med teknologiske fremskridt blev fælles kommunikationsplatforme som hjemmesider og logoer etableret i 1996, hvilket yderligere styrkede foreningernes identitet.
Gennem 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne gennemgik foreningerne fusioner og omlægninger for at effektivisere og tilpasse sig ændringer i lovgivning og økonomiske forhold.
I 2015 og 2016 fortsatte denne udvikling med yderligere fusioner, og i dag findes der 5 lokale Skovdyrkerforeninger spredt ud over hele landet.