Gennemtænkt skovning løfterværdien af midtjysk ejendom

Skovejer John Mølgaard Toft glæder sig over effekten af et skovningsprojekt på sin ejendom ved Silkeborg. Projektet har givet lys, luft og udsigt. Vurderingen er, at det samtidig har løftet ejendommens værdi.

Fra en mørkegrøn mur af nåletræer til lys, luft og langt bedre udsigt.

Nogenlunde sådan beskriver John Mølgaard Toft effekten af det skovningsprojekt, som Skovdyrkerne har gennemført på hans ejendom i Kragelund vest for Silkeborg.

Her er det flotte kuperede istidslandskab nu blevet langt mere synligt. Landskabet er bakket med tydelige slugter og varieret, lysåben bevoksning.

Fra kanten af sin have peger han nogle hundrede meter ud i terrænet.

– Før skovningen kunne vi slet ikke se noget af landskabet her fra haven. Det var bare en mørk mur af gamle graner. Nu har vi fået langt bedre udsigt og lys og luft. Vi kan opleve landskabet og se, hvordan det bugter sig. Der er samtidig små tætte granbevoksninger, hvor fugle, vildt og smådyr kan skjule sig og få læ. Det var præcis det, jeg gerne ville opnå, siger John Mølgaard Toft med begejstring i stemmen.

Han tilføjer, at han har fået noget lækkert at se på, og at det samtidig er godt for natur og dyreliv.

Projektet er gennemført sammen med Søren Børsting, skovfoged i Skovdyrkerne Midt.

– Jeg gjorde det klart for Søren, at jeg ikke var interesseret i en skovning i traditionel forstand. Vi skulle i stedet have fokus på at løfte natur, herlighed og de bløde værdier herude med gennemtænkte indgreb. Søren kom med mange gode ideer. Jeg synes, vi er nået rigtig godt i mål, siger han.

Drømmen blev mulig i Midtjylland

John Mølgaard Toft har ejet ejendommen siden 2001, da han købte den sammen med sin kone Bente.

Det var samme år, som han rykkede fra København til Silkeborg i en stilling som politikommissær.

Ejendommen i Kragelund var dog ikke officielt til salg.

– Men en af mine kollegaer på politistationen kendte stedet, og han vidste, at ejerne gik med salgstanker, lyder det.

Parret købte ejendommen, der dengang var på 17 hektar. Senere købte de yderligere 13 hektar skov og hede til, så ejendommen i dag er på omkring 30 hektar. De tilkøbte 13 hektar havde oprindeligt hørt til ejendommen, som dermed blev samlet.

Fem hektar er vedvarende græs, resten skov og hede.

– Med den størrelse skov handler det jo ikke om at maksimere produktionen af råtræ. Det er vores ejendom slet ikke stor nok til. Det er heller ikke vores mål, siger John Mølgaard Toft.

Han taler i stedet om steder. Om bakker, man skal kunne komme op på. Om slugter, der skal opleves.

– Vores ejendom har mange andre værdier – og de er først kommet ordentligt til deres ret efter skovningsprojektet, siger han.

Når lyset kommer ned til skovbunden, får lyng, blåbær og andre urter bedre vilkår mellem de tilbageværende træer

Indgrebet har løftet ejendomsværdien

Faktisk kan de nyfundne bløde værdier være penge værd. John Mølgaard Tofts bror er pensioneret ejendomsmægler og har mange års erfaring fra mæglerkæden EDC.

– Min bror kiggede på det hele herude. Han vurderede, at hvis vi ville sælge ejendommen, så er et indgreb som det her med til at forøge ejendomsværdien ret markant. Det gør ejendommen mere attraktiv for flere købere, siger John Mølgaard Toft.

– Ejendommen værdisættes i høj grad efter oplevelsen herude. Købere vil vurdere ejendommens herlighedsværdi – præcis som vi selv gør. Hvor meget stående vedmasse der er, har omvendt ingen særlig betydning i værdisætningen, fortsætter han.

Parret har ingen planer om at sælge. Men vurderingen betyder noget alligevel.

– Det er da dejligt, hvis indgrebet forskønner ejendommen og måske også gør den mere værd på længere sigt, siger han.

På toppen af højen

Længere inde i skoven får man for alvor syn for sagen.

John Mølgaard Toft viser vej ad et stigende skovspor, der følger skellet op gennem terrænet. Bevoksningen er åbnet, og lyset falder ind mellem spredte solitære træer.

På toppen af en høj standser han op og kigger ud over terrænet.

Herfra åbner ejendommen sig. Marker, skovkanter og slugter kan nu ses fra den nyfundne høj.

– Det er det mest fantastiske sted i hele skoven. Og det er så fedt, at vi nu har fået det frem i lyset, siger han.

Før stod træerne tæt. Familien brugte sjældent den del af skoven – og selv på jagt var det for besværligt at komme derop.

– Vi kendte knap nok til højen før. Men udsigten har jo været her hele tiden. Den var bare gemt bag en tæt mur af graner og væltede træer. Nu nyder vi det her spot helt utroligt meget, siger John Mølgaard Toft.

I andre nålebevoksninger i skoven er der lavet skovbrugsfaglige indgreb med tyndinger, og der er lagt spor ind i bevoksningerne.

I en af bevoksningerne er der taget omkring 1.200 træer ud. Nu vil John Mølgaard Toft plante bøg og andre arter ind mellem det, der står tilbage.

– Så bliver der skabt lysninger. Det bliver mere varieret, og det lever mere op til vores mål med ejendommen, siger han.

Faktisk har skovbunden allerede kvitteret for det ekstra lys. Flere steder pibler det nu frem med blomster og urter.

– Det er en fornøjelse at se. Der kommer masser af urter og vilde blomster. Der er også kommet blåbær, sortbær og tyttebær frem i skovbunden nu, hvor der er kommet mere lys. Det er jo sådan det oprindeligt har set ud, siger John Mølgaard Toft begejstret.

Regnestykket rammer nul

Økonomien har været en vigtig del af projektet. Der er skovet, kørt træ ud, knust materiale, boret plantehuller og plantet nye træer.

John Mølgaard Toft oplyser, at der er sat godt 4.300 nye planter i jorden.

– Jeg fik helt dårlig mave på et tidspunkt, da jeg så de store maskiner køre herude. Der var både knuser, skovningsmaskine og udkører i gang på samme tid. Og det var lige i den periode, hvor dieselpriserne var allerhøjest, siger John Mølgaard Toft.

Men der kom også meget råtræ ud af projektet – og det har trukket kraftigt den anden vej.

– Fagfolkene blev positivt overraskede over, hvor meget tømmer vi kunne aflægge herude. Tømmeret alene giver omkring 180.000 kroner, og dertil kommer afregningen for flisen, som ikke er gjort op endnu, siger han.

– Det har aldrig været målet at få penge ud af projektet. Og selve skovningsprojektet rammer nok nogenlunde nul. Vurderingen er altså, at vi har fået lavet alle forbedringerne uden egenbetaling. Det er jeg meget godt tilfreds med, siger han.

Ejendommen skal passes

Turen gennem skoven ender, hvor den begyndte – ved stuehuset.

John Mølgaard Toft byder indenfor og finder to kolde sodavand frem fra køkkenet.

Han sætter dem på bordet.

– Sådan et par stykker har vi vist brug for efter turen igennem skoven, konkluderer han.

Huset er blevet mere stille med årene.

Sønnen Bjarke, årgang 1995, arbejder med IT. Han har bygget hus i Funder og har selv fået børn.

Datteren Lærke er fra 1999. Hun bor i København og er netop startet i sit første job efter sin universitetsuddannelse.

Ingen af dem står klar til at overtage ejendommen – i hvert fald ikke lige i morgen.

– Men måske ændrer det sig med tiden. De sætter begge pris på skoven og naturen, men er nok ikke klar til at bo ude i den igen lige nu, siger John Mølgaard Toft.

Selv har han rundet 65 år og har lagt politiet bag sig. Det blev til 43 år i tjenesten heraf de 30 år som leder, hvor vagter, arbejdstelefoner og et til tider stort ansvar og arbejdspres har været dagligdag.

– Men jeg kan helt ærligt sige, at jeg ikke savner arbejdet. Nu vil jeg bruge tid i skoven, som jeg jo har lige uden for døren. Jeg vil bruge min tid på ture, venner, børn og børnebørn. Og så vil jeg glæde mig over at følge udviklingen og de nyplantede bevoksninger. Jeg er også ved at etablere små nye bevoksninger – blandt andet en lille nøddelund, lyder det.

Han og Bente har tænkt sig at blive boende, så længe de kan passe det hele.

– Når vi ikke kan det mere, så skal vi ikke være her længere. Det er vi enige om, Bente og jeg. Det skal se ordentlig ud så længe, vi har vagten her på ejendommen, fastslår John Mølgaard Toft.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #111