Professor: Vigtigt at bevare skovejernes frihed

Ny svensk lovgivning giver skovejere mere frihed efter årtier med stigende statslig styring. Göran Örlander, der har lavet anbefalingerne forud for den nye lovgivning, opfordrer Danmark til at undgå, at detailstyringen når lige så vidt som i Sverige.

Göran Örlander sendte klare budskaber afsted, da han før sommerferien holdt foredrag for en gruppe af Skovdyrkernes ledelse.

Specielt budskabet om skovejernes frihed blev fremhævet.

– I skal passe på, at I ikke ender som i Sverige, hvor staten gennem årene har taget mere og mere af selvbestemmelsen fra skovejerne. Det forsøger vi at rette op på nu. Skovejerne skal have reel magt over deres egne skove, siger Göran Örlander, der er svensk professor emeritus.

Han er manden bag den svenske skovudredning. Det er en række anbefalinger, som ligger til grund for ny lovgivning, der netop er vedtaget i Riksdagen.

Den nye lovgivning gør op med mange års stram statslig styring af de private skove i Sverige. Nu skal reglerne være klarere, og staten skal blande sig mindre.

Baggrunden er enkel. Skovene skal i dag levere meget mere end træ.

– Skovene skal også levere klimaeffekt, biodiversitet, naturhensyn, rekreation og grundvand. Derfor bliver det afgørende, at lovgivningen ikke flytter beslutningerne væk fra dem, der ejer, dyrker og kender skoven, siger Göran Örlander.

Reglerne voksede over hovedet

Den svenske skovpolitik byggede oprindeligt på princippet frihed under ansvar: Skovejeren bestemmer over sin skov – men skal tage hensyn.

Den model har grundlæggende virket godt, vurderer Göran Örlander.

– Man skal ikke lægge mere magt hos myndighederne, end man er nødt til. Skovejerne skal have lov at bestemme så meget som muligt, siger han.

Men med årene er der lagt regel ovenpå regel. Artsbeskyttelse, EU-krav og klimahensyn har gjort det svært for svenske skovejere at vide, hvad de må – og hvornår.

– Det retter den nye lov forhåbentligt op på ved at øge graden af frihed for den enkelte skovejer, siger han.

Pas på med tilskuddene

På samme måde er han også modstander af at lade tilskud styre for meget.

– Jeg er klar over, at Danmark er et landbrugsland, hvor ny skov ofte skal plantes på tidligere marker. Derfor kan tilskud være nødvendige. Men de må ikke tage overhånd, råder han.

– Jeg vil anbefale så lidt tilskud som muligt. Skovejeren skal plante, pleje og investere, fordi driften giver mening på ejendommen – ikke fordi en støtteordning dikterer det, lyder det.

Staten skal betale

Det mest betændte spørgsmål i Sverige handler om erstatning.

Svenske skovejere har i flere sager om artsbeskyttelse fået forbud mod skovning og renafdrift – uden at få en krone for det. Det har skabt stor vrede.

– Det er blevet opfattet som ekstremt urimeligt. Hvis staten beslutter, at man ikke må skove dele af sin skov, så skal der følge erstatning med. Det kommer der forhåbentligt nu den nye lovgivning, siger Göran Örlander.

Spørgsmålet er lige så aktuelt i Danmark, hvor politikerne ønsker mere urørt skov og natur på privat jord.

Her er anbefalingen klar fra Göran Örlander. Hvis samfundet stopper driften, må samfundet betale.

Produktionen må ikke glemmes

I Sverige skal produktion og naturhensyn officielt veje lige tungt. Men i praksis bliver der holdt langt mere øje med naturen end med produktionen, påpeger Göran Örlander.

Han genkender billedet fra Danmark, hvor klima og biodiversitet fylder meget i debatten, mens træproduktionen glider i baggrunden.

Det er en farlig kurs, mener han. For skoven leverer kun klimaeffekt på halv kraft uden den aktive drift.

– Skoven er en del af løsningen på klimaspørgsmålet. Men skoven skal vokse og dyrkes aktivt, hvis man skal opnå den optimale klimaeffekt, siger Göran Örlander.

Han advarer samtidig mod at tro, at natur og klima altid trækker samme vej.

– Der er ikke lighedstegn mellem gode naturhensyn og at løse klimaudfordringerne. De to kan nogle gange stå i modsætning til hinanden, siger han.

Håndfaste råd

I stedet for stram detailstyring er professoren langt mere tilhænger af at uddanne skovejerne og sikre, at de har adgang til solid faglig viden.

– Hvis skovene skal kunne klare tørke, stormskader og skadedyr, så har skovejerne brug for viden og praktisk rådgivning. Hvordan producerer man træ, hvordan forynger man skoven, og hvordan dyrker man den bedst? Det er der behov for, mener han.

– Men der er ikke behov flere faste regler, fortsætter han.

Selvom Danmark er et lille skovbrugsland i forhold til Sverige, er der alligevel ros.

– I er dygtige til at dyrke skov i Danmark. I har en tradition, som I skal bevare. Derfor er det også vigtigt, at I fastholder jeres gode forskning, uddannelse og jeres praktiske viden. Det er nødvendigt for at fastholde erhvervet på et højt niveau, siger han.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #111