I forbindelse med EU projektet LIFE4FOREST, som Skovdyrkerne er partner i, afholder Københavns Universitet to webinarer, der er åbne for interesserede.

Se skoven for bare træer – nye digitale kort over skovens ressourcer

Dato: torsdag den 5. november kl. 08:30 – 9:30

Tilmelding: Webinar Se skoven for bare træer – Nye digitale kort over skovens vedmasse – LIFE4Forest

Hvor meget træ står der egentlig i skoven – og hvor findes ressourcerne? Nye landsdækkende skovressourcekort gør det muligt at få et detaljeret digitalt overblik over skovens struktur, vedmasse og biomasse og kan dermed give et nyt grundlag for planlægning og forvaltning.

På webinaret præsenterer professor Thomas Nord-Larsen de nye skovressourcekort og viser, hvordan de kan bruges til at få et bedre overblik over skovens ressourcer – fra den enkelte bevoksning til større skovområder. Du får indblik i, hvad kortene viser, hvordan de er udviklet, og eksempler på, hvordan de kan anvendes i praksis.

Kortene kombinerer data fra landsdækkende laserscanning med nye metoder inden for dyb læring og gør det muligt at kortlægge skovens ressourcer med langt større detaljeringsgrad end tidligere. Samtidig er de nye kort ikke det samme som en facitliste. Derfor ser vi også på kortenes usikkerheder, og på hvad man skal være opmærksom på, når de bruges som grundlag for beslutninger i skovforvaltningen.

Foryngelse under skærm: Men hvad med overstanderne?

Dato: fredag den 13. november kl. 08:30 – 9:30

Tilmelding: Webinar Foryngelse under skærm: Men hvad med overstanderne? – LIFE4Forest

Ved naturnær skovdrift er der ofte fokus på, hvordan underetagen udvikler sig. Men hvad sker der egentlig med de træer, der bliver stående?
I nåletræsbevoksninger forberedes næste generation ofte gennem gradvise hugster, hvor skærmen tyndes over en årrække. De tilbageværende overstandere får mere plads, lys og ændrede vækstbetingelser.

På webinaret præsenterer Ditlev Reventlow fra Københavns Universitet resultater fra EU LIFE 4FOREST projektet omkring overstandernes reaktion og vækst efter hugst.

Webinaret henvender sig til skovfogeder og andre, der interesserede i at lære mere om naturnær skovdrift, og giver et forskningsbaseret blik på den del af foryngelsesprocessen, der indtil videre har fået mindre opmærksomhed: træerne, vi vælger at lade stå.