Få tyndet dine læhegn! Det er billigere end nogensinde
Moderne teknik og gode afsætningsmuligheder for flisen betyder, at udtynding i læhegn ofte kan gøres til en meget rimelig pris. Vi har besøgt en tyndingsdemonstration ved Slagelse.
De fleste læhegn består nu om dage af en blanding af varige bestandstræer, hjælpetræer og buske. De vokser normalt fint ved siden af hinanden de første 8-10 år. Men derefter er man nødt til at styre blandingen.
Først og fremmest ved at man fjerner en del af – eller alle – hjælpetræerne, for at disse ikke skal ødelægge bestandstræerne. Og for at sikre at der stadig er lys nok til buskene af hensyn til både vildtet og bundlæ.
I Danmark er der etableret omkring 80.000 km læhegn. Vi kalder det stadig læhegn, selv om NaturErhvervstyrelsen, der giver tilskud til plantningen, nu anvender den elegante betegnelse `landskabs- og biotopforbedrende beplantninger’. Formodentlig for at understrege, at hegnene – ud over lævirkningen – også forbedrer vilkårene for vildtet. Men det har de nu altid gjort.
Visse egne i landet har haft tradition for hegn af kun én træart, f.eks. de vestjyske hvidgran- eller sitkahegn eller de fynske syrenhegn.
Men efter at landskonsulent i læhegn Frode Olesen først i 1960’erne designede ’de 3-rækkede læhegn’, har det været almindelig praksis med bredere hegn, der inkluderede hurtigtvoksende hjælpetræer og buske.
Det giver et bedre, et kønnere og et mere vildtvenligt hegn. Men de nye hegn kræver en løbende pasning. Det har i mange år været forsøgt at få den første, vigtige tynding med i tilskudsgrundlaget, men forgæves.
Da en tynding normalt tidligere var en bekostelig sag, var resultatet ofte, at mange hegn bortset fra en sidebeskæring fik lov at passe sig selv, og derfor blev de delvist ødelagt af hjælpetræerne (normalt rødel og poppel). Sådan behøver det ikke at være mere.
Nye maskiner – nye muligheder
Nye maskinløsninger betyder, at hegnene nu kan tyndes maskinelt, og at tyndingstræet kan udnyttes som flis. Tilsammen betyder det, at den vigtige tynding nu kan gennemføres med en så fornuftig økonomi, at det vil være dumt bare at lade stå til. Det kræver, at en række landmænd i det samme område går sammen, f.eks. i de gamle plantelaug. Herved kan lange maskinflytninger undgås, og udgifterne holdes nede. Transporten af flisen bliver også mere rationel.
Det er vigtigt, at det bliver organiseret som en samlet operation, hvor man også tager hensyn til, hvor og hvornår der kan køres uden at skade markafgrøderne, samt hvor fliscontainerne kan placeres. Den organisering tager Skovdyrkerforeningen sig af, eventuelt i samarbejde med de lokale plantelaug.
En win-win situation i Vollerup
Her i foråret afholdt Skovdyrkerforeningen Øst og Slagelse Plantelaug en fælles demonstration af maskintynding og flisproduktion i et 19 år gammelt læhegn, i Vollerup syd for Slagelse. Mere end 50 interesserede landmænd var mødt op, og skovfoged Rasmus Larsen forklarede om fordelene. (Økonomien fremgår af boksen nedenfor). Tyndingen gør, at de varige hovedtræer får plads til at udvikle sig harmonisk. Det samme gælder busklaget i bunden, som er vigtigt både for vildtet, for bundlæet og for hegnets udseende. Samtidig med tyndingen bør bredden ofte justeres ved en sidebeskæring,så hegnet ikke tager for meget af de produktive markarealer – og eventuelt af EU-tilskuddet. Flisen ender i en container, der køres til det lokale varmeværk, og på den måde genereres indtægter, som er med til at finansiere tyndingen. Der er rigtig meget flis i læhegnene, som samfundet også er interesseret i kommer ud på markedet. En rigtig win-win situation.
usemap=”#dakort” alt=”” />
Skovdyrkerne
Sekretariatet
Parallelvej 9A
8680 Ry
CVR-nr. 82 28 90 11
Jyske Bank 7560 – 1007943
Kontakt
Viden om
Om Skovdyrkerne
Cookies på Skovdyrkerne.dk
Når du besøger Skovdyrkerneshjemmeside anvender vi cookies til at registrere, hvad vores kunder ser på hjemmesiden.
Ønsker du ikke at acceptere cookies, kan du indstille din browser til automatisk at afvise cookies eller underrette dig hver gang et websted anmoder om at gemme cookies.Læs mere.
