Overdrev og løveng på Ejernæs
Naturen er dynamisk. De fleste åbne arealer, der ligger urørte hen, vil med tiden springe i skov, og dermed ændre karakter. Her beskrives et eksempel, hvor en lodsejer blev enig med sin kommune om at reetablere et stort græsningsareal. En tilskudsordning under Landdistriktsmidlerne betalte hovedparten.
I bunden af Isefjord med udsigt til Munkholmbroen stikker halvøen Ejernæs ud. Strandengene ligger nærmest og skvulper i vandkanten. Lidt længere inde på land hæver terrænet sig og går fra at være græsningspræget eng til at være en blanding af mere eller mindre tæt krat, selvgroet yngre skov og gamle træer.
I gamle dage og nu
I forrige århundrede var hele Ejernæs et stort overdrev med spredte gamle træer, der i sin tid havde overlevet kreaturernes græsning. I 1958 blev området omfattet af en landskabsfredning med det formål at bevare status quo. Men med et aftagende græsningstryk, har dyrene haft svært ved at holde træerne nede på de høje dele af næsset, hvor den naturlige vegetation er skov.
De sidste 20-30 år er de egentlige græsningsarealer stille og roligt skrumpet ind, og ca. 1/3 del af arealet fremstår i dag som skov. Spredte gamle fuldkronede bøge, ege og aske og derudover en mellemaldrende skov af selvsået ask, der står tæt som en mur, og oven i købet nu som en syg mur på grund af angreb af asketoptørre. Hist og her kan man finde rester af gamle tjørne-, slåen- og abildkrat, men den fremvoksende skov truer disse med overskygning.
Tilbage til fortiden
Ejernæs ligger i Lejre kommune tæt ved Roskilde. Kommunen er meget interesseret i at få ført området tilbage til den lysåbne tilstand, som ses på billeder fra 1930’erne. Lodsejeren har været positiv, men et rydningsprojekt kan ikke hvile i sig selv – det kræver finansiering.
Naturstyrelsens ordninger med tilskud til særlig drift er netop med et pennestrøg blevet sløjfet. Men heldigvis har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010 indført en tilskudsmulighed til fremme af natur- og miljøprojekter. Der blev søgt om støtte til følgende:
- Skovning af den 30- til 50-årige selvgroede ask, enkelte af de gamle træer og det oprindelige krat, som ikke skønnes at kunne vækkes til live med fornuft
- Fjernelse af alt det nedsavede materiale for at fastholde overdrevets næringsfattige karakter
- Afpudsning af de skovede arealer enten manuelt eller ved knusning
- Forstærkning af 300 meter skovvej og etablering af en vende- og læsseplads samt afretning af et hovedspor, der skal bruges til udkørsel af effekterne fra de skovede arealer
2012 – arbejdet udføres
Da frosten satte ind sidst i januar blev arbejdet sat i gang. Der blev krydset fingre for at det kolde vejr ville holde et par uger, så hele operationen kunne klares uden nævneværdige skader i form af dybe hjulspor og sammentrykket jord. To skovningsmaskiner, en mindre fældebunkelægger, en større traditionel skovningsmaskine, en udkørselstraktor og et par mand med motorsav og en knuser blev sat ind.
Udvisning af hele området var færdig på en del af stykket og blev siden løbende tilpasset, efterhånden som man bedre kunne danne sig et indtryk af effekten af nedskæringen.
Fældebunkelæggeren tog sig af krat og underskov samt partier, hvor der kun skulle laves flis. Den store skovningsmaskine ordnede de mellemaldrende aske og aflagde kævler, brænde og toppe mv. til flis. Skovarbejderne tog sig at de største træer.
Man nåede at blive færdig inden frosten slap, og uden at have anrettet nævneværdige skader. Det blev til en hel del kævler samt en anseelig mængde brænde og flis, som har været med til at finansiere projektet. Hertil skal lægges, at vi blev helt færdige inden foråret, hvor græsser og urter hurtig vil sløre det store indgreb og samtidig levere føde til de dyr, der græsser på området.
Hele projektet har kostet godt 300.000 kr. Heraf blev tre fjerdedel betalt af tilskudsordningen, mens de skovede effekter betalte resten.
Alle vinder
Projektet har både genetableret et stykke kulturhistorie og en truet naturtype. Der er skabt et sted, hvor besøgende, mens de nyder udsigten, får mulighed for at tænke store tanker. Og altsammen til myndighedernes, lodsejerens, jægernes og publikums udelte tilfredshed.
Fremtiden
Det er aftalt, at Ejernæs fremover skal plejes ved en mere intensiv græsning med kvæg og heste. Det samlede græsningsareal er øget med 15-20%. Lejre kommune har til intention i tæt samarbejde med lodsejeren og Skovdyrkerne at sikre denne pleje. I det omfang dyrene ikke i tilstrækkelig grad kan holde træopvæksten stangen, vil denne blive fældet og fjernet.
By: Karsten Raa
