Dyrk din skov og spis den
Nicheproduktion: Fra jord til bord og fra have til mave – i slipstrømmen af lokalt forankrede nicheproduktioner er et nyt fænomen de sidste par år dukket op rundt om i Danmark. Det handler om skovhaver. En dyrkningsform, hvor man blander skovbrug med landbrug/havebrug – som i tropernes `Agroforestry´.
Du bliver nok ikke millionær – men mindre kan måske også gøre det. Har du en halv tønde uopdyrket land, samt lysten til at afprøve anderledes dyrkningsmetoder – så er skovhaven værd at læse videre om.
Gamle dyder genopdyrkes
For pionererne bag konceptet har det normalt handlet om selvforsyning og optimal udnyttelse af jord og afgrøder. Gamle og nødvendige dyder som fortsat viser sig højaktuelle set i lyset af de sidste årtiers mere miljøbevidste agendaer.
Lille input med stort udbytte
Skovhaven er en polykulturel dyrkningsform, hvis formål er at producere store mængder afgrøder på et forholdsvist lille areal. Skovhaven opbygges i vertikale lag, og man projekterer almindeligvis med over 150 forskellige plantearter fordelt i et nøje udtænkt system, hvor alle arter fungerer i relation til hinanden. En af fordelene ved denne opbygning er, at bevoksningen efter et par år vil være stort set selvregulerende. Det betyder, at det ikke er nødvendigt at luge eller gøde, og efter den første etableringsfase, er det faktisk heller ikke nødvendigt at vande. Når først skovhaven er etableret og i god gænge, vil planterne med tiden klare arbejdet i fællesskab. Og vedligeholdelsen er dermed på et minimum.
Planlægning og pionérånd
Selve projekteringen af skovhaven er alfa og omega. Det er her man gennemtænker hver eneste plantearts placering i et såkaldt syv-lags-system (se nederst i artiklen). Systemet søger at efterligne den oprindelige skovs økosystem, med en høj diversitet, som giver god modstandsdygtighed mod både vejrekstremer og skadedyrsangreb. Skovhaven anlægges bedst på en solrig og vindbeskyttet sydvendt skråning. Som ved al anden skovbrug skal jorden forberedes, og tiltagene varierer alt efter jordtypen. Og så er der planterne. Ikke alle er hjemmehørende arter, tværtimod kan de være mere eksotiske, men mange trives fint i vores tempererede klima. Etablering af en skovhave er ikke for den utålmodige – det kræver planlægning og pionérånd – og der kan gå flere år, før resultaterne for alvor manifesterer sig (men ventetid er næppe helt fremmed for en skovdyrker).
Et supplement til traditionel drift
I England har man arbejdet med skovhaver siden 1980´erne, og erfaringerne viser, at der er økonomi i eksperimenterne. Men det er nok rimeligt at sige, at dét, der skal drive værket i opstartsfasen, er nysgerrighed, interesse og engagement i skovhaven som alternativ dyrkningsform. At etablere en skovhave er en måde at afprøve nye metoder i lille skala – at opsamle erfaring og viden, som igen kan vise sig som et gavnligt supplement i den mere traditionelle drift.
En grøn forretningsmodel med muligheder
Som nicheproduktion åbner skovhaverne for flere forretningsmuligheder. Lokale råvarer efterspørges i stigende grad hos forbrugerne – både som direkte salg og til lokale restauranter m.m. Derudover kan det støt voksende oplevelsesøkonomiske marked inspirere til alternative udviklings- og indtjeningsmuligheder (plukselv- skovhaver, grønne kokkeskoler, undervisning i alternative dyrkningsmetoder, fra jord til bord arrangementer m.m.). Vil du vide mere, er der god viden at hente på to engelske hjemmesider permaculture.org.uk og agroforestry. co.uk, samt på de danske sider selvforsyning.dk og levbaeredygtigt.dk. Læs også skovfoged H.C. Graversgaards artikel ”Skovens spisekammer” (om skovens nødder, bær og frugter) i Skovdyrkeren nr. 11.
Skovhavens syv-lags-systemSkovhaver er et udbredt fænomen i troperne, hvor systemet kaldes `Agroforestry´. I England har man arbejdetmed skovhaver i tempereret klima siden 1980´erne – og her har skovhavepionéren Robert Hart udarbejdet teorien om syv-lags-systemet, som fortsat danner grundlag for etablering af skovhaver.
|
|---|
Tine Nordentoft Thorsen /@skovdyrkerne.dk>tnt@skovdyrkerne.dk
- Links:
-
- levbaeredygtigt.dk
-
- selvforsyning.dk/wordpress/
-
- www.permaculture.org.uk
-
- www.agroforestry.co.uk
