Varsling af generalforsamling tirsdag den 20. oktober kl. 19:00 i Vissenbjerg
Ifølge vedtægterne varsles hermed generalforsamling og regionalt medlemsmøde i Skovdyrkerforeningen Øerne.
Møderne afholdes på Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg. Forslag til behandling på generalforsamling og medlemsmøde skal være foreningen i hænde senest 21 dage før, dvs. senest tirsdag den 29. september.
Dagsordener udsendes med næste nummer af Skovdyrkeren og vil sammen med den officielle årsrapport være tilgængelige på hjemmesiden senest 14 dage før møderne.
Dagsorden, beretning mm sendes pr. mail til alle medlemmer 14 dage før generalforsamlingen. De medlemmer, som ikke har modtaget materialet på mail, kan rekvirere det ved henvendelse til kontoret – oer@ skovdyrkerne.dk
Tilmelding senest 14. oktober tlf.: 62624747 eller oer@ skovdyrkerne.dk
Der vil være gratis buskørsel fra Sorø til Vissenbjerg. Tilmelding hertil er bindende, og møder man ikke op, vil der blive opkrævet for det tomme sæde. Bussen udgår fra Sorø/ VKST kl. 16:30. Der er opsamling på Korsør station kl. 17:00.
Foreningen er vært ved et let aftensmåltid i Vissenbjerg i tidsrummet 18-19, hertil kræves separat tilmelding.