Bevar fortidsminderne i skoven – og plej dem
Omkring 60 procent af alle fortidsminderne ligger i skovene. Og dommene er hårde, hvis de bliver beskadiget.
Af Charlotte Valløe, tidl. natur- og miljømedarbejder ved Skanderborg Kommune
Der er det seneste år faldet hårde domme over to skovejere, der har beskadiget fortidsminder. Nu skal de betale for reetableringen.
Den ene skovejer havde lavet en kunstig rævegrav i en gravhøj. Den anden havde overpløjet 12 gravhøje og en langdysse.
Spredt ud over landet ligger omkring 32.000 fredede for tidsminder. Omkring 27.000 af dem er gravhøje, jættestuer, dysser og skibssætninger. Oprindeligt har der været mere end ti gange så mange, men dyrkning af jorden, byers vækst og etablering af infrastruktur har fortrængt dem.
Alle synlige fortidsminder er fredet og er ifølge loven omgivet af beskyttelseszone. Det er de, fordi erfaringen har vist, at især gravhøje i det åbne land langsomt nedbrydes, for eksempel når der pløjes helt op til dem.
Tilsvarende har sprøjtning og gødskning helt ind til højfoden uheldige virkninger. Den beskyttende plantevækst ændres eller beskadiges, og der er risiko for at de arkæologiske levn i fortidsmindet skades.
Gravhøje er typisk opbygget af græstørv, som efterhånden er formuldet, så overfladen kan være temmelig blød. Trafik på højen kan derfor forvolde skade langt ned i højen.
Pleje af fortidsminder
Mange tror desværre, at de slet ikke må foretage sig noget på et fredet fortidsminde.
Træer kan beskadige de historiske levn i gravhøjene. De skygger græsdækket væk, så der kan ske jorderosion, og rødderne kan ødelægge de iltfri forhold i højen, så de nedbrydes. Hvis der gror krat, søger ræve og grævlinger gerne derhen for at grave.
Gravhøje bevares bedst, hvis man fjerner så meget opvækst som muligt. Træer skal saves af lige i jordoverfladen, buske og krat fjernes, og græsset skal slås. Den afslåede vegetation og nedfaldne grene skal fjernes. På den måde kommer overfladen til at ligne den oprindelige overflade af græstørv med lysåben vegetation.
Man må ikke selv istandsætte fortidsmindet eller flytte på sten eller andre dele af konstruktionen. Trærødder skal blive i jorden, og kørsel og udslæbning skal undgås. Afbrænding på gravhøjene er ikke tilladt, med mindre man har fået tilladelse hos Slots- og Kulturstyrelsen og brandmyndighederne.
Fortidsminder i skov
Omkring 60 procent af alle fortidsminderne i Danmark ligger i skovene.
De beskyttes bedst, hvis man etablerer en ring af stabile, gerne fuldkronede træer, der ikke vælter i storm, uden for 2-meterzonen. Det kan for eksempel være eg eller bøg (evt. lind, kirsebær eller elm). Træerne skal helst hindre selvforyngelse, og gøre det muligt for græsser, lav og lave urter at danne et stærkt vækstlag på fortidsmindet, så erosion og nedbrydning undgås.
Ved stormfald på eller i nærheden af et fortidsminde skal hullet hurtigst muligt dækkes til, ved at rodkagen skæres fri og væltes på plads.
Den ideelle måde at sikre mod flere stormfaldsskader er at fælde alle træerne på selve fortidsmindet og sikre, at der ikke gror nye op. Alternativt kan man gradvist fjerne dem.
Man kan også topkappe nogle af træerne eller udtynde kronerne med 1/5, så de bliver mindre vindfølsomme.
//www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/>
