Vereinigte Hagelversicherung VVaG

Branchen har afsøgt mulighederne og det bedste forsikringstilbud, der er tilgængeligt på markedet, er fra det tyske forsikringsfirma, Vereinigte Hagelversicherung VVaG. Selskabet er repræsenteret i 12 forskellige lande i Europa med 2500 servicekontorer. Det er en gensidig forsikring med over 100.000 medlemmer. Til taksering af forsikringsskader råder de over 1000 professionelle jordbrugere, som sikrer en ordentlig skadesvurdering.

Forsikringsbetingelser

For at kunne tegne forsikring er det nødvendigt at give produktionsoplysninger for hele ejendommen: tilplantnings år, arealstørrelse i ha og værdisættelse pr. ha. Det er producenten selv, som værdisætter juletræerne. Maksimum-værdiansættelse er 40.000 € pr. ha. (ca. 298.000 danske kr. pr. ha). Det anbefales, at man regulerer værdisættelsen løbende i takt med at juletræerne bliver ældre og dermed mere værdifulde.

Man kan binde sig i kontraktperioder fra 1 år med præmiesats på 2,72 % og 5 år med præmiesats på 2,45 % (10% fradrag i præmien). Der skal tillægges 1.1 % skat på forsikringspræmien.

Den maksimale erstatningssum udgør 80 % den samlede forsikringssum og med en selvrisiko på 10 %. Det er muligt at opnå bonus ved 10 skadefri år i form af ingen præmiestigning.

Eksempel ved 1års-kontrakter forsikringspræmie 2,72 % + 1.10 % skat af præmie

Areal i ha

Alder

Værdisættelse i kr.

Præmie-omkostning i kr. pr. år

Tillæg på 1.10 % skat af præmien i kr.

Total pris på præmie i kr. pr. år

1

1

30.000

816

8,97

824,97

1

3

90.000

2448

26,93

2474,93

1

5

150.000

4080

44,88

4124,88

SUM for disse 3 ha: 7424,78 kr. pr. år

Eksempel ved 5års-kontrakter forsikringspræmie 2,45 % + 1.10 % skat af præmie

Areal i ha

Alder

Værdisættelse i kr.

Præmie-omkostning i kr. pr. år

Tillæg på 1.10 % skat af præmien i kr.

Totalpris på præmie i kr. pr..år

1

5

150.000

3675

40,43

3715,43

1

7

210.000

5145

56,60

5201,60

1

9

270.000

6615

72,77

6687,77

SUM for disse 3 ha: 15.604,80 kr. pr. år

Proces ved skadesopgørelse

Ved haglskade er det vigtigt, at skaden anmeldes indenfor 4 dage, så man opnår bedste vurdering af skadeomfanget. Efter skadesanmeldelse bliver skaderne besigtiget af eksperter i foråret og igen til efteråret. Dette skyldes at træerne i visse tilfælde kan nå at reparere skaderne i løbet af en vækstsæson.

Hvad dækker forsikringen?

Forsikringen dækker totalskadede træer, tab af kvalitet på træer, samt deklassificering af salgsklare træer, hvor der er sket uoprettelig skade.

Fremadrettet arbejde

Skovdyrkerne og Danske Juletræer arbejder i retning af at kunne samle interesserede medlemmer sammen, således administrationen gøres lettere. Ligeledes kommer firmaet inden længe med brochurer på dansk. Tiden går stærkt, så desværre er alting ikke på plads mht. dette arbejde. Vi presser på, så det kan nås i dette vækstår. Mere information vil udsendes næste uge.

Forsikringsselskabet har en hjemmeside: www.vereinigte–hagel.net

VidenCenter for Juletræer

Kenneth Klausen

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne