Efter en kort introduktion til ejendommen blev driften på ejendommen gennemgået af skovfoged Casper Pleidrup. På ejendommen findes der stort set kun danske provenienser, som skal topskudsreguleres hårdt for at få gode træer. Denne udvikling og de forskellige danske provenienser kunne observeres på turen gennem de forskellige aldersklasser.

Derefter havde Green Products direktør Brian Boeberg et indlæg om markedssituationen, som er presset med for mange træer med lange halse og opbøjede grenkranse. Den type træer kan flere kunder kan købe billigere i nærområderne. Til gengæld forventes det ikke, at der er overudbud af gode store træer og indenfor en kortere årrække forventes markedet at vende igen.

Efterfølgende fortalte skovfoged Bent Nielsen lidt om nobiliskulturer, samt klip af sekunda nordmannsgran af skrottræer i juletræskulturer.

Som sidste punkt blev årets mærkelinje fremvist i en afdriftskultur.

Til slut blev der serveret øl og vand.
By: Kristian Løkke Kristensen