En af de gode nyheder, der kom ind i den sidste skovlov, var muligheden for at opføre en arbejdshytte i alle skove over 20 ha.

Uden at rose os selv alt for meget, må vi alligevel konstatere, at det var Skovdyrkerforeningernes politiske arbejde, der gav dette resultat.

Viargumenterede for, at i skove, der ikke ligger som en del af en landbrugsejendom, er det nødvendigt med en hytte til spisning, til at benytte i tilfælde af dårligt vejr, til opbevaring af redskaber og materialer, til hvileog eventuelt til overnatning mellem to arbejdsdage. Vi mente (og mener), at en hytte på minimum 20 kvadratmeter burde være en ret i alleskove.

Siden loven blev vedtaget, har der været mange diskussioner om, hvilke krav myndighederne (Skov- og Naturstyrelsen) ville stille til disse hytter.

Reglerne foreligger nu endelig. De bærer præg af at være et politisk kompromis, hvor ikke alle involverede synes at haveindset og accepteret de ovennævnte behov.

Én ting er meget vigtigt for myndighederne: hytten må ikke have karakter af fritidshus, jagthytte eller lignende. Den skal derimod have karakter af et skur.

Ifølge den nyligt udsendte vejledninggælder følgende:

Vi håber, at det bliver muligt hen ad vejen at få nogle lidt lempeligere regler.Men dette er en start, og betydeligt bedre end ingenting.


Denne arbejdshytte syntes Skovrådet godt om, selv om den er på 20 m2

Skov- og Naturstyrelsen skalgodkende hyttens placering. Den skal placeres, så den er til mindst mulig gene for natur, landskab og besøgende i skoven.

Hvis man ikke mener at kunne leve med en eller flere af de ovennævnte begrænsninger, så kan man søge det lokale distrikt om dispensation.

Kommunen skal ligeledes godkende arbejdshytten. Den lokale skovdyrkerforening hjælper gerne med at hjemtage en tilladelse.

Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger

By: Per Hilbert

Nyheden er skrevet af:

Per Hilbert

Skovrider emeritus