Naturturisme I/S er en tværkommunal udviklings-organisation, som ejes af de fire sydfynske kommuner: Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Langeland og Ærø. Naturturisme I/S udvikler i samarbejde med relevante parter oplevelser og aktiviteter til lokalbefolkning og til turister i Det Sydfynske Øhav. Man tager udgangspunkt i områdets store potentialer indenfor natur og kulturarv.

En geopark er et landområde med en særlig geologi, og kan sammenlignes med en naturpark eller en nationalpark. Der findes 120 geoparker verden over, blandt andet en i Odsherred og en i Vestjylland.

Symposiet finder sted onsdag den 13. december 2017 kl. 11.00-13.00 på Abildvej 5A i Svendborg. Et debatpanel bestående af repræsentanter fra ledelse, erhverv og forskning i Geopark Odsherred og Geopark Vestjylland vil sidde klar til at svare på spørgsmål. Naturturismes bestyrelse vil også deltage. Symposiet skal bidrage til at uddybe erfaringerne med de eksisterende geoparker og afklare spørgsmål i forbindelse med en eventuel geopark i Det Sydfynske Øhav.

Af hensyn til forplejningen er tilmelding nødvendig og kan ske ved at sende en mail med navn, adresse og organisation til Opens window for sending emailtorbjorn.tarp@remove-this.svendborg.dk. Tilmeldingsfristen er den 8. december.

phi@skovdyrkerne.dk

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne