Vi hjælper med klippegrønt

Skovdyrkerne tilbyder rådgivning om produktion og salg af klippegrønt

Få rådgivning af fagfolk

Skovdyrkerne hjælper skovejere med at få mest muligt ud af skoven – og for mange ejere er produktion af pyntegrønt en vigtig indtægtskilde.
I skovdyrkerne har vi fagfolk og specialister, som kender alt til produktion og salg af klippegrønt. Vi rådgiver vores medlemmer om alt fra etablering af nye kulturer til salg og afsætning af det færdige grønt.

Den mest udbredte træart til klippegrønt er nobilis. Arten er kendt for dens gode duft og flotte grønne farve. Farven skifter helt over til det sølvfarvede, når træet får noget alder – deraf navnet silver fir på engelsk. Nordmannsgran er også en god træart til klippegrønt. Den bruges ofte i kombination med nobilis for at give et flot farvespil til for eksempel gravdekorationer. Andre arter til klippegrønt er cryptomeria, cypres, hønsebenstræ, bjergfyr og kristtorn.
Den travle tid for producenterne af klippegrønt er om efteråret. Det er her oparbejdningen af produkterne foregår. Har du behov for hjælp til oparbejdning, så tilbyder Skovdyrkerne det, ligesom vi også rådgiver og varetager salg af klippegrønt for vores medlemmer.
Hvor meget vi skal hjælpe, er selvfølgelig helt op til dig. Vi har medlemmer, som vælger at lade Skovdyrkerne være ansvarlige for al pasning, pleje og oparbejdning samt salg. Andre producenter vælger selv at klare oparbejdningen og overlader salget til Skovdyrkerne.
Vores team af både unge og erfarne skovfogeder hjælpe gerne med at optimere din produktion af klippegrønt. Vi skræddersyer samarbejdet efter dine ønsker og behov.
Kontakt os i dag for at høre mere om vores services inden for klippegrøntproduktion.

Markedet er godt

Dansk klippegrønt har altid været kendt for sin høje kvalitet. Det ved vores kunder – og i disse år er der er stor efterspørgsel efter flot dansk klippegrønt fra nobilisbevoksninger.
I de senere år er udbuddet dog faldet, hvilket har medført pæne prisstigninger.
Med de nuværende markedsforhold er der gode muligheder for at drive en sund forretning med produktion af klippegrønt.
Markedet for pyntegrønt har udviklet sig positivt de senere år. Udbuddet er faldet og priserne har været stigende.

Som klippegrøntsproducent er det vigtigt at tænke strategisk. Alle led i din produktion skal være rentable for at sikre den bedste bundlinje. Skovdyrkerne hjælper gerne med rådgivning om alle dele af produktionen. Vores fagfolk er erfarne med mange år i branchen, og vi kan assistere dig med alt fra plantning og pleje af træerne til salg af den færdige vare.

Vi har specialiserede skovfogeder i alle landsdele.

Når du vælger Skovdyrkerne som samarbejdspartner, er du garanteret uvildig rådgivning på et højt fagligt niveau.

Vi er en medlemsejet organisation. Det sikrer uvildig rådgivning, hvor din produktion og din bundlinje er i centrum.

Nobiliskulturer kan med dygtighed og lidt held også producere gode juletræer. Det kan give et godt mellemudbytte – inden produktionen af pyntegrønt tager fat. 

Flere tusind ton klippegrønt om året

Skovdyrkernes datterselskab Green Product A/S sælger klippegrønt og juletræer for medlemmerne. Faktisk er selskabet én af Danmarks største eksportører i branchen. Hvert år håndterer Green Product op mod 4000 ton pyntegrønt og én million juletræer. De gode danske varer eksporteres til knap 20 europæiske lande.
Green Product har været i branchen i mere end 15 år. Vi kender markedet. Vi kender kunderne – og vi strækker os langt for at opnå den bedste pris for dit klippegrønt.
Med Skovdyrkerne og Green Product får du samarbejdspartnere med høj kreditværdighed og et godt renomé i branchen.
Kontakt os i dag for at høre mere om rådgivning og salg af klippegrønt.

Hvem er vi

Solid rådgivning i årtier

Det er skovejerne, som ejer Skovdyrkerne. Sådan har det været i over 100 år.
Vi har rådgivet om pyntegrønt siden 1960’erne, hvor den danske produktion af klippegrønt og juletræer for alvor tog fart.
Som samarbejdspartner med Skovdyrkerne får du specialistviden, som hviler på årtiers erfaringer. Vi var her for 100 år siden – og vi er også i morgen når du har brug for os.

Sigrid Søgaard Mortensen - Medlem hos Skovdyrkerne Midt
Sigrid Søgaard Mortensen – Medlem hos Skovdyrkerne Midt

Vores klippegrønt-producerende medlemmer

Manon Lüttechau Blou

“Jeg har ikke selv skovbrugsfaglig baggrund, og derfor er det vigtigt at have dygtige fagfolk med i driften. Samarbejdet med Skovdyrkerne har vi altid sat stor pris på.”

Henrik Læssøe

“Vi har handlet med Skovdyrkerne i 25 år. Jeg har altid været loyal. Jeg tror på, at den loyalitet betaler sig. Jeg er stor tilhænger af, at vi hjælper hinanden mest muligt. Derfor er jeg også meget tilfreds med samarbejdet med Skovdyrkerne”

Margaret Hammer Kappel Hansen - medlem hos Skovdyrkerne Vest

Margaret Hammer

“Skovdyrkerne giver os den nødvendige faglige sparring og sørger for, at vi har gode og sikre afsætningsmuligheder”

Find din lokalforening

Skovdyrkerne er Danmark største medlemsejede skovbrugsfaglige organisation med mere end 80 ansatte fordelt på 5 foreninger. Klik på kortet til venstre for at læse mere om din lokale skovdyrkerforening. Den kan også skrive direkte til din lokale forening ved at trykke på knappen.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

Fandt du hvad du søgte?