Jens får penge for at lade træer blive stående i skoven
Sønderjysk skovejer har fået tilskud til biodiversitetsskov. Ordningen giver penge til skovejere, som vælger at frede træer i skoven.
Emil Kristoffer Kristensen banker et galvaniseret søm ind stammen på en stor tveget bøg.
Sømmet fikserer en lille metalplade, som han har placeret i øjenhøjde.
Fredet, står der på pladen.
– Videre til næste, siger hans makker, skovfoged Casper Westphalen Mathiesen. Han har GPS med i rygsæk- ken og har allerede plottet træets position ind i et program på sin Ipad.
De to går længere frem i skoven og finder en kroget eg i skovbrynet.
– Den her eg måler vi også ind, siger Casper Westphalen Mathiesen.
Skovfogedelev Emil Kristoffer Kristensen rykker et nyt skilt op af lommen og smækker det fast på egetræet. Træet er nu fredet og skal blive stående, indtil det er rådnet væk.
Op til 65.000 kroner pr. hektar
De to skovdyrker-fagfolk er i Jens Peter Rønholts skov ved Hammelev i Sønder- jylland. Her har ejeren søgt og fået til- skud til ordningen biodiversitetsskov.
Det betyder, at der skal findes 12 løvtræer pr. hektar, som skal fredes til henfald. Alt efter træart og diameter kan skovejeren opnå støtte på op til 65.900 kroner pr. hektar.
Derudover er det et krav at benytte ekstensiv skovdrift på arealet 20 år frem i tiden. Det inkluderer blandt andet et forbud imod at bruge sprøjtemidler i skoven, og man skal prioritere naturlig foryngelse.
Attraktiv ordning
For ejeren Jens Peter Rønholt er ordningen attraktiv.
– Jeg valgte at gå med i ordningen, fordi det er en overskuelig måde at sikre en indtægt fra skoven samtidig med, at vi hjælper biodiversiteten på vej.
– Jeg er på vej imod de 86 år, og jeg har ikke længere medhjælpere. Det her er nemmere end at gå i gang med skovninger, som vi ellers har gjort tidligere, siger Jens Peter Rønholt.
Han ejer i alt 44 hektar skov, men ikke alt er med i ordningen.
– Vi har valgt at lade halvdelen af vores skov gå med i ordningen. Det er to skovarealer på i alt omkring 22 hektar, siger Jens Peter Rønholt.
Oplagt mulighed
Det er skovfoged Casper Westphalen Mathiesen, Skovdyrkerne Syd, som har stået for ansøgningsarbejdet og de praktiske registreringer.
Han ser det som en god mulighed for skovejeren.
– Skoven er en god østjysk løvskov, og vi er i et Natura 2000-område. Så vi er alligevel underlagt begrænsninger i forhold til skovdriften. Derfor er ordningen en oplagt mulighed for at skabe en fornuftig indtægt i skoven, siger skovfogeden.
De rigtige træer
Fagfolkene går længere ned igennem skoven.
Casper Westphalen Mathiesen kigger sig omkring. Han måler brystdiameter på et par bøge, og er koncentreret om at finde de bedst egnede træer til fredning.
– Det er vigtigt, at vi freder de rigtige. Vi går efter stor brystdiameter, og så må det gerne være krogede og tvegede træer.
– Det er jo heldigvis sådan, at de bedste biodiversitetstræer er dem, som har mindst skovbrugsmæssig værdi, fortæller han.
Populær ordning
Ordningen er populær. Skovfogeden oplyser, at han har søgt og fået tilskud til omkring 280 hektar biodiversitetsskov.
– Det betyder, at vi nu skal ud og markere omkring 3.400 træer med fredningsskilte, så der ligger noget af en opgave forude i de kommende uger, siger han.
Han mener, det er en god ordning. Ikke mindst for ejere, som måske har svært tilgængelige skovarealer.
– Det er helt oplagt til ejere af løvskov på lav jord eller på skrænter, hvor sko- ven er svær at dyrke forstligt optimalt.
– Ordningen kan også være relevant for skovejere, som har natur og biodiversitet som det primære driftsformål. Hvis skoven indeholder et fornuftigt antal store løvtræer pr. hektar, så kan det godt blive til et ganske fornuftigt tilskud, siger han.
Han gør også opmærksom på restriktionerne.
– Man skal huske på, at de udpegede træer skal bevares til henfald – det hedder sig, at de er fredet, indtil de ikke længere kan erkendes. Det vil med andre ord sige rigtig mange år frem i tiden.
– Dertil kommer, at selve skoven pålægges pesticidfri drift i 20 år. Derudover skal man prioritere at benytte selvforyngelse. Sprøjteforbuddet kan risikere at blive et problem, hvis der for eksempel er meget brombær, siger skovfogeden.
– Men jeg vil sige, at restriktionerne er rimelige – og de går ikke meget ud over den måde, som de fleste ejere alligevel dyrker løvtræsskove på i dag, fortsætter han.
Nem ansøgningsproces
Ejer Jens Peter Rønholt er godt tilfreds med forløbet. Han afviser ikke, at han måske vil benytte sig af ordningen igen på et senere tidspunkt.
– Ansøgningsprocessen har været meget nem. Min skovfoged Casper Westphalen Mathiesen har klaret det hele for mig. Så det kunne ikke være nemmere.
– Jeg vil ikke udelukke, at jeg vil søge tilskud til mere af skoven fremover. Det vil jeg tage stilling til på et senere tids- punkt. Men der er jo ikke garanti for, at ordningen vil blive åbnet igen på de nuværende vilkår fremover, siger Jens Peter Rønholt.
Udover skoven på 44 hektar hører der 160 hektar landbrugsjord til ejendommen. Størstedelen af jorden er bortforpagtet, mens den resterende del er lagt ud i græsfolde til brug for 60 privatopstaldede rideheste.
Om ordningen
Ordningen skal fremme og bevare biodiversiteten på skovarealer og sikre stabile levesteder for truede arter.
Hvad kan man få tilskud til?
- Man kan få et samlet tilskud til at bevare gamle træer og benytte ekstensiv skovdrift.
- Træerne skal henfalde naturligt ved at stå og forgå. Det døde ved skal blive liggende, og der skal som udgangspunkt benyttes naturlig foryngelse ved frøfald samt begrænset jordbearbejdning.
- For at kunne søge tilskud skal der bevares 12 træer per hektar. Man kan kun få tilskud til bevaring af hjemmehørende løvtræer.
Tilskudsstørrelse
- 13.800 – 65.900 kr. pr. hektar. Det afhænger af træernes diameter og træart.
- Tilskuddet er et engangsbeløb, som udbetales efter godkendelse af projektet.
- Minimum 0,5 hektar skov pr. ansøgning. Engangsbeløbet skal være mindst 30.000 kr.
Krav efter tilsagn
- Arealet skal være pålagt fred- skovspligt, inden man søger om udbetaling.
- Det skal indberettes til Landbrugsstyrelsen, hvilke træer på arealet, man vil bevare, og hvor træerne er placeret. Styrelsen tinglyser arealet.
- De tinglyste træer skal beskyttes, indtil de er rådnet væk.
- Det tinglyste areal bliver pålagt krav om ekstensiv skovdrift i 20 år. Her gælder blandt andet at foryngelse skal ske naturligt, og der må ikke anvendes gødning eller kemisk bekæmpelse.
Ansøgning
- Ansøgningsrunden for 2025 er åben frem til 24. april.
- Ordningen ansøges via digitalt ansøgningsskema i Landbrugsstyrelsens portal Tast selv.
Du er velkommen til at kontakte din skovfoged, hvis du vil vide mere. Du kan læse mere om ordningen på siden her.
