Skovejere rydder krat og vil pleje heden med kvæg

Skovejere har ryddet krat fra 60 hektar hede. Arealet bliver nu lysåbent til gavn for dagsommerfugle og truede arter. Den fremtidige pleje bliver udført af græssende kvæg.

Fældebunkelæggeren skærer igennem en gammel hvidgran. Sekunder senere lander den gamle gran i en bunke side om side med nedlagte bjergfyr.

– Det bliver rigtig godt. Heden kommer frem igen, og vi får et skønt lysåbent areal herude, siger Lars Taulbjerg, som ejer ejendommen Porsebjerg ved Ørnhøj i Vestjylland.

Han kigger over til skovfoged Anders Elmholdt, Skovdyrkerne Vest.

-Ja, vi er i gang på anden uge med to fældebunkelæggere. Men vi har også nået meget, returnerer Anders Elmholdt.

Lars Taulbjerg og Anders Elmholdt skræver over spredte bunker af afklippede bjergfyr. De går længere ind på heden.

Imens arbejder maskinen sig fremad og klipper bjergfyr og serotina, som var det tændstikker.

Maskinføreren styrer behændigt udenom hedens spredte enebærbuske.

– Vi rydder primært bjergfyr, contortafyr og serotina. Enebær bliver bevaret sammen med spredte ege, birk, asp og skovfyr, forklarer Anders Elmholdt.

Klargøring til afgræsning

Selvom arealet mest af alt ligner en krigszone, så er der mening med det hele.

Skovdyrkerne hjælper ejerne med at gøre det klar til afgræsning.

– Vi har hjulpet ejerne med at søge til- skud til den såkaldte plejegræsordning til deres cirka 60 hektar hede.

-Derfor er vi nu i fuld gang med at rydde arealet. Med rydningen forsvinder tilgroningen af heden, lyngen kommer frem, og arealet bliver lysåbent, siger skovfogeden.

Derefter bliver arealet hegnet, og det skal afgræsses i løbet af sommeren. Ejerne Lars og Jan Taulbjerg var hurtige til at takke ja til rydning og afgræsning – også selvom operationen ikke støtter op om vildtplejen.

– Vi går først og fremmest op i jagt. Vier klar over, at krondyrene mister skjulesteder. Men omvendt hjælper vi naturen godt på vej. Derudover må jeg bare sige, at rydningen har skabt fantastisk udsigt og herlighedsværdi, som vi ikke havde tidligere. Det nyder vi meget, siger Lars Taulbjerg.

Dispensation fra beskyttelse

Ved middagstid er forårshimlen dybblå, og solen bager ned på heden. Som ud af ingenting flakser citrongule vinger hen over lyngen.

– Se, det er en citronsommerfugl. En rigtig forårsbebuder, som flyver fra begyndelsen af marts, siger Louise Berg Hansen, biolog ved Herning Kommune, som også er med rundturen.

– Forhåbentlig kommer vi til at se flere sommerfugle, når vi kommer i mål med projektet, svarer Lars Taulbjerg.

Herning Kommune har spillet en vigtig rolle for projektet. Arealet er ikke fredskovspålagt. Det karakteriseret som hede med paragraf 3-restriktioner.

– Kommunen administrerer paragraf 3-beskyttelse. Beskyttelsen indebærer, at man ikke må foretage tilstandsændring på et areal. Det sker jo i høj grad i dette projekt.

– Men rydningen hjælper helt åbenlyst naturen på vej. Der bliver skabt bedre muligheder for truede og sårbare arter. Det vil kommunen gerne støtte op om. Derfor har vi også givet dispensation fra beskyttelsen, siger Louise Berg Hansen.

Afgræsning med tilskud

Ejerne Lars og Jan Taulbjerg får tilskud til hegning og afgræsning.

Tilskuddet har de fået igennem ordningen ’Pleje af græs og naturarealer’. Det er en ordning, som administreres af Styrelsen for Grøn arealomlægning og Vandmiljø.

Det er Skovdyrkerne, som har hjulpet med at søge tilskuddet hjem. Ifølge skovfoged Anders Elmholdt kan man med til- skuddet holde en fornuftig økonomi i projektet som helhed.

– De fornuftige flispriser gør det bekostelige rydningsarbejde mindre risikofyldt økonomisk set, siger han.

– Plejegræsordningen giver et tilskud til hegning. Derudover får ejerne et årligt tilskud pr. hektar for at afgræsse. Min forventning er, at klargøring og hegning kan klares uden større omkostninger for ejerne. Og med det årlige afgræsningstilskud kan ejerne opnå en fornuftig totaløkonomi i de kommende sæsoner, forklarer skovfogeden.

Ejer Lars Taulbjerg forklarer, at der er indgået en aftale om afgræsning med en lokal landmand i området.

– Vi har aftalt, at landmanden står for hegnsvedligehold og afgræsning med egne dyr. Min bror og jeg er ikke landmænd, men arbejder i andre brancher. Derfor passer det os fint, at vi ikke har det daglige ansvar for den praktiske afgræsning af arealerne, siger Lars Taulbjerg.

Han tilføjer, at arealet vil blive hegnet med et 90 centimeter højt 3-trådet hegn.

– Det er vigtigt, at både råvildt og kronvildt samt småvildt som ræv og hare – fortsat kan bevæge sig frit på arealet. Det sikrer vi med denne hegnsløsning, siger Lars Taulbjerg.

Klar til afgræsning

Tilbage på heden æder fældebunkelæggeren sig igennem flere hektar. Som dagen går, bliver arealet mere og mere lysåbent, og der kommer mere lyng til syne.

– Lige nu ser det forfærdeligt ud. Men om kort tid vil alt det afklippede materiale blive kørt væk fra arealet. Det vil blive lagt på lager i store stakke tæt ved kørefast vej. Herfra leveres det til varmeværker i lokalområdet i løbet af den kommende fyringssæson, siger Anders Elmholdt.

– Derefter knuser vi et spor i hegnslinjen, og får hegnet monteret, fortsætter han.

Han forklarer, at arealet skal være klar til afgræsning inden sommer.

Fremover vil det nok blive nødvendigt at fortsætte vedligeholdelsen af arealet.

– Dyrene kan nok i nogen grad holde de uønskede træer nede, men vi har en forventning om, at vi fremover skal vedligeholde for at sikre at arealet forbliver lysåbent, siger Lars Taulbjerg.

Han glæder sig over forandringerne.

– Jeg er super begejstret for projektet. Det bliver meget spændende at følge det i de kommende måneder og år, siger han.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #102

Læs andre artikler inden for Biodiversitet