Flis uden sporskader: De rigtige maskiner gør en stor forskel i skoven
Erfaringer fra blandt andet Andkær Strandskov peger på, at både maskinstrategi og tidspunkt er afgørende for at undgå varige skader af skovbunden.
Hvordan undgår man at efterlade dybe spor i skovbunden, når der skal udrenses og tyndes på lerjord og i vanskeligt terræn?
Det spørgsmål og mange andre blev vendt og drejet, da Skovdyrkernes skovfogeder afviklede temadag med videns- deling om skånsom skovdrift.
– Dybe spor i skovbunden er en varig skade. Der kan gå flere årtier, inden skaden er helet op. Derfor er det vigtigt, at vi gør os umage med at benytte de rigtige maskinløsninger, når vi udfører projekter, siger skovfoged Jesper Nørgaard Petersen.
Han har selv erfaring med flisprojekter og skovdrift på lav østjysk lerjord i parcelskoven Andkær Strandskov ved Vejle.
Han nævner et første indgreb i en bøgebevoksning, som blev udført i 2017.
– Dengang blev der benyttet en lille skovningsmaskine med akkumulerende fældehoved, som udførte fældebunkelægning. Derefter kørte vi med en bestandsgående flishugger uden bælter. Desværre oplevede vi, at maskinerne efterlod dybe spor, som fortsat er synlige i dag, siger han.
– Men vi lærte af det. Ved andet indgreb i foråret 2024 valgte vi at bruge en fælde-udkører med bælter, og vi fik træet med ud med det samme. Det gik betydeligt bedre – og det var langt mere skånsomt, fortæller Jesper Nørgaard Petersen.
Skaderne heler langsomt
Problemet med sporskader i tung, leret skovbund er, at jordstrukturen bliver ødelagt. Der opstår et uigennemtrængeligt lag, så der står vand i sporene, der ikke forsvinder igen.
– Når vi så senere kommer med maskiner igen, bliver det kun værre. Hjulene vil igen gnave i de gamle spor, der allerede er dannet. Det er en ond cirkel, vi får startet på den måde, siger Jesper Nørgaard Petersen.
Komprimeringen risikerer også at forringe træernes sundhed og vækst.
– Rødderne skades og væksten forringes tæt ved sporene. Vi risikerer langsigtede skader, som vi først kan se under fremtidige tørkeperioder. Derfor er det vigtigt, at vi gør alt for at minimere spor og strukturskader, siger han.
Bælter er fremtiden
Erfaringerne fra Andkær har fået Jesper Nørgaard Petersen til at skifte strategi.
– Fremover vil vi benytte en ’hit and run’-strategi. Vi vil gå ind med en fælde-udkører med bæltemontering. Det kunne også være en lille fælde-bunkelægger og en lille udkører. Det tror jeg er fremtiden på de lerede, østjyske jorde, siger Jesper Nørgaard Petersen.
– Derudover vil vi så vidt muligt kun arbejde i skoven, når det er rimeligt tørt. Timing betyder også meget sammen med det rigtige maskinvalg, siger skovfogeden.
Planlægning og timing
Skovfoged Bent W. Nielsen opfordrer til at arbejde, når forholdene er gode.
– Vi er simpelthen nødt til at respektere forholdene i de forskellige skove. Vi skal komme der, når vi kan køre – og ellers skal vi holde os væk. Det kan ikke hjælpe noget, at vi kører i skovene, når forholdene ikke er helt optimale, siger han.
– Det betyder, at vi må ind om sommeren, når det er tørt. Jeg forvalter selv skove med den her lerede og noget vanskelige jordbund. Det må vi respektere, siger han.
Jesper Nørgaard Petersen bakker op.
– Måske skal vi overveje, om det overhovedet giver mening at tage flis ud i et tidligt første indgreb. I nogle løvtræs- bevoksninger ville det måske være bedre at nøjes med en udtynding, hvor vi tager træ ud til brænde og ellers lader toppene ligge. Det ville nok ofte være en bedre langsigtet løsning for skoven, siger han.
Skovfoged Hans Thekilde gør opmærksom på den gamle metode fra tidligere, hvor man brugte toppe og grene som køreunderlag i skovene.
– Det koster selvfølgelig lidt flis, men toppe bærer utroligt godt i sporene. Det er en langsigtet investering i skovens fremtidige sundhed og drift, mener han.
Nye redskaber og løsninger
Skovfoged Thomas Valentin gør det klart, at det er vigtigt at tilpasse maskinvalget efter jordtype, opgave og tidspunkt.
– Vi skal simpelthen tænke os godt om og vælge den bedste løsning. Det er ikke sikkert, at den økonomisk billigste maskinløsning altid er det bedste valg. Vi skal altid tænke langsigtet og gennemføre indgrebet skånsomt, siger han.
Han gør også opmærksom på nye muligheder.
– Eksempelvis samarbejder jeg med en entreprenør med en lille Neuson gravemaskine på bælter, som er monteret med akkumulerende rundsavsklinge. Det er en fantastisk god løsning, som kan liste rundt i skoven – næsten på kattepoter, lyder det.
Bælter skåner skovbunden
Entreprenør har flere års gode erfaringer med bælter på både flishugger og udkører. Nu bliver bælterne siddende på maskinerne både sommer og vinter.
En effektiv måde at skåne skovbunden er bæltemontering på maskinerne.
Det har entreprenør Michael Hald gode erfaringer med. Han har monteret bælter på sin Silvatec-flishugger og udkører.
– Jeg er virkelig begejstret for bælterne. De gør en kæmpe forskel. Vi kan gennemføre langt mere skånsomme projekter. Skovbunden tager ikke skade på samme måde som ved almindelig gummihjulsmontering, siger han.
Han har kørt med bæltemontering i flere år – og nu bliver bælterne på maskinerne året rundt.
– Med bælterne påmonteret kan vi altid holde køretøjerne oppe på kanterne af sporene. I nogle tilfælde kan vi endda også rette og glatte lidt på de kanter, der er opstået ved tidligere operationer i skoven, siger entreprenør Michael Hald, som deltog ved Skovdyrkernes fagdag.
Vigtigt at passe på skovbunden
Skovfoged Thomas Valentin er også begejstret for bælternes effekt. I den østjyske Ammitsbøl skov samarbejder han med Michael Hald om et flisprojekt.
– Dele af skoven står på noget sort, svampet jord, hvor vi virkelig er udfordret om vinteren. Her gør bælterne en stor forskel. De skåner skovbunden meget, siger han.
– Samtidig gør vi os umage for at finde det rigtige tidspunkt at skære ned på, og så hugger vi det typisk først fra april og fremefter, fortsætter han. Ofte lægges flisen derefter i depot i skoven, da afsætningen herfra er begrænset.
Skovbunden som visitkort
Flere af skovdyrkernes fagfolk oplever, at der er sket et tydeligt skifte i skovejernes holdning til spor og skader i skovbunden.
– Vi oplever et paradigmeskifte. Flere og flere skovejere accepterer ikke, at der bliver efterladt dybe spor og øde- lagt jordbund. Arbejdet skal udføres så skånsomt som muligt – og det bakker vi op om, siger Thomas Valentin.
Skovfoged Bent W. Nielsen følger op.
– Det handler jo om, hvordan vi efterlader skoven. Det er vores visitkort. Når vi afslutter et projekt, skal det se ordentligt ud. Det er vigtigt for mange ejere, og det forstår jeg godt, siger han.
