Når samme skovfoged planter og skover
I Yding Skov afdriver skovfoged Bent W. Nielsen en sitkabevoksning, han selv var med til at plante for 37 år siden.
I Yding Skov nær Horsens er en sitkabevoksning nået til vejs ende. Træerne er hugstmodne, jorden er frossen, og skovningsmaskinen er i gang.
Midt i det hele står skovfoged Bent W. Nielsen, Skovdyrkerne Midt. For 37 år siden var han selv med til at plante granerne. I dag skover han dem.
– Det er faktisk spændende at være med til. Det er vi jo ikke ret mange, der får lov til, siger han, mens han går mellem de store træer.
Sitkagranerne er vokset usædvanligt godt. Bevoksningen er sund, kronerne veludviklede, og flere af træerne er blevet større, end savværkerne normalt efterspørger.
Forklaringen ligger både i jorden og i den løbende pleje.
En hel skovgeneration
Sitkabevoksningen i Yding Skov blev etableret i slutningen af 1980’erne, efter at den forrige generation var fældet. Siden har Bent fulgt skoven tæt – fra de første udtyndinger, da træerne var seks til otte meter høje, til den afsluttende afdrift i dag.
– De er altså kun 37 år gamle, siger han og måler et af de største træer.
Brystdiameteren ligger på 54 centimeter. Skovbrugsmæssigt kunne afdriften godt have været foretaget tidligere, men bevoksningen har stået stabilt, uden nævneværdigt stormfald.
Der er ingen vemod i stemmen, når han taler om at fælde træer, han selv har plantet.
– Der er ikke noget vemodigt i det. Det er skovens gang. Vi har plantet noget, for at det skulle bruges – og det er nu, siger han.
Tømmeret går til savværkerne, de kraftigste dimensioner til emballagetræ, og toppen køres ud som flis. Når arealet er ryddet, bliver der plantet igen – denne gang ikke ren sitka, men en blanding med douglas og grandis for at skabe mere variation og robusthed.
Stor erfaring
Når Bent W. Nielsen planlægger en afdrift, er det klassisk skovbrug. Vindretning, stabilitet og helhed. Der skoves fra øst mod vest, så resten af bevoksningen står i læ. Halvdelen tages nu, resten får lov at stå fem til ti år endnu.
– Der er ikke den store videnskab i det. Men gør man det forkert, så vælter resten, lyder det.
Bent W. Nielsen har været ved Skovdyrkerne Midt siden 1988. Han kender Yding Skov indgående.
Udover selve afdriften har han øje for gamle lindetræer midt i nåleskoven. Derudover er der naturlig opvækst af løv. Nogle døde træer får lov at blive stående. Hensyn til vildt, fuglereder og særlige arter har altid været en del af arbejdet som skovfoged.
– Det er ikke noget nyt. Vi har bare ikke altid været så gode til at fortælle om det, siger han.
Ingen planer om at stoppe
Bent W. Nielsen ved godt, at han ikke selv kommer til at opleve den næste afdrift.
Men han har ingen planer om pension. Skoven trækker stadig. Og han holder meget af mødet med skovejerne.
– Der er nogle skovejere, jeg altid er kommet ved. Dem kan jeg godt lide at komme hos, og jeg håber de også godt kan lide at få besøg af mig.
– Så længe helbredet er godt, og jeg får lov at lave de ting jeg gerne vil lave, så holder jeg nogle år endnu, siger han.
Han er helt afklaret med, at den skov, der nu bliver plantet, er til dem, der kommer efter ham.
– Ja, sådan har det altid været, siger Bent W. Nielsen.
