Ny ordning er ikke lukrativ nok for landmændene
Det forhøjede skovrejsningstilskud får ikke fuldtidslandmændene til at rejse skov, vurderer fagmand, som også efterlyser enklere regler og mindre bureaukrati.
Af Lone Lærke, freelancejournalist
Martin Snedker Hansen fra Skovdyrkerne Syd har i 2025 søgt tilskud hjem til
skovrejsning på tre gange så stort et areal som han plejer.
Alligevel er det et meget lille skridt i retning af målet om at omdanne 250.000
hektar landbrugsjord til skov inden 2045. Det samme billede tegner sig hos kollegerne. Martin Snedker Hansen mener derfor, at målet er urealistisk.
De når det ikke. Lodsejerne er der ikke, plantemaskinerne er der ikke, og
planteskolerne tøver, pointerer han. En af de helt store barrierer synes at
være økonomi, selv om der fra statens side er afsat 20 milliarder kroner til indsatsen frem mod 2045.
Ordningen er ikke lukrativ nok for landmændene, mener Martin Snedker Hansen.
Kan ikke konkurrere
Et tilskud på 75.500 kroner pr. hektar kan finansiere planter, hegning og konsulentbistand. Men det kan ikke måle sig med det udbytte, landmændene har på deres jord.
Der går otte-ti år, inden det første udbytte kan tages ud af en ny skov i form af udtynding af træer til flis, påpeger han. På landsplan plejer der at blive rejst ny skov på omkring 1000 hektar årligt, men
i 2025 blev der inden den første deadline søgt om skovrejsningstilskud til 1418 hektar fordelt på 206 ansøgninger.
Landbrugsjord er i høj kurs – godt hjulpet af Grøn Trepart og grøn omstilling. Der er efterspørgsel efter jord til
energiparker og mange andre formål. Når en hektar i Jelling-området handles
til 240.000 kroner, er det ikke attraktivt at erhverve jord med henblik på skovrejsning, siger Martin Snedker Hansen.
Ikke for forretningens skyld
Henrik Korsholm og Astrid Jensen fra Jelling har besluttet at rejse skov på et stykke jord på 4,32 hektar, som de ejer ved Skovbøllinggaard nord for Jelling.
Henrik Korsholm og Astrid Jensen fra Jelling har besluttet at rejse skov på et stykke jord på 4,32 hektar, som de ejer ved Skovbøllinggaard nord for Jelling.
Det er ikke for forretningens skyld. Jeg er meget bekymret for klimaet, og
det her trækker i hvert fald i den rigtige retning. Det er vores sidste stykke landbrugsjord. Vi kan ikke gå længere end det. Jeg vil ikke gå ud og købe jord i min alder, siger 72-årige Henrik Korsholm.
Når de beslutter at opsige forpagtningsaftalen og rejse skov på arealet i stedet, betyder det et indtægtstab, men investeringen finansieres af tilskuddet, godt og vel.
– Økonomisk er vi i stand til det. Vi har betalt alt, hvad vi skylder, og så er der et
tilskud, der i hvert fald dækker plantningen og lidt til, siger Henrik Korsholm.
Langt til målet
Selvom også store virksomheder som eksempelvis Kirkbi rejser store arealer
med skov, er der langt til målet om at omdanne 250.000 hektar landbrugsjord
til skov over 20 år. Ifølge Martin Snedker Hansen er der
mange snubletråde på vejen. Han nævner blandt andet bøvlede regler og bureaukrati.
– Ofte viser det sig, at der er forældede servitutter på et areal, for eksempel vejret eller beskyttelseszone, som en kommune angiver som grund til afslag på ønske om skovrejsning. Et areal kan ligge tæt på en lufthavn, tæt på en kirke eller tæt på en gravhøj, hvorfor der ikke vil kunne rejses skov, siger han
Næste ansøgningsfrist til skovrejsningsordningen er 1. marts 2026.
