Par rejser skov for klimaets skyld

Henrik Korsholm og Astrid Jensen er pensionerede dyrlæger. De forvandler et stykke landbrugsjord til ny skov ved Jelling med tilskud fra puljen til Grøn Trepart.

– Af Lone Lærke, freelancejournalist

Tænk på alle dem, der engang vil komme herud og glæde sig over anemonerne mellem bøgetræerne og høre fuglene i buskene. Og hvis de er rigtig heldige, er der måske en pirol. Det kunne være sjovt, ikke?
Sådan lyder det fra Henrik Korsholm. For ham er det en skøn tanke, at han nu planter en skov, der vil stå mindst 100 år vil stå mindst 100 år efter, at han selv er borte.
Sammen med hustruen har han besluttet at opsige aftalen med en landmand, der hidtil har dyrket afgrøder
på et stykke jord, som de ejer nord for Jelling.
De vil i stedet rejse skov, og det er der flere grunde til. En af de vigtige er klimaet.

Jeg er meget bekymret for klimaet, og det her trækker i hvert fald i den rigtige retning, siger Henrik Korsholm.

Fra tanke til handling

Henrik Korsholm og Astrid Mikél Jensen, begge pensionerede dyrlæger, har en stor kærlighed til skovens natur. I nogle år har de puslet med tanken om at rejse ny skov på deres landbrugsjord.
Nu er de sprunget fra tanke til handling.

– Der er jo også det, at vi økonomisk er i stand til det. Vi har betalt alt, hvad vi skylder, og så er der nu et tilskud, der i hvert fald dækker plantningen og lidt til.
Henrik Korsholm og Astrid Mikél Jensen er nogle af de første, der har søgt
om tilskud til skovrejsning efter den nye ordning, der giver 75.500 kroner i tilskud
pr. hektar.
Henrik Korsholm har deltaget i en række skovkonferencer og møder frem
til aftalen om Grøn Trepart. Da det blev klart, at tilskuddet blev dobbelt så højt
som hidtil, besluttede han at søge konsulentbistand fra Skovdyrkernes skovfoged, Martin Snedker Hansen.

– Jeg kom herud, og så sad vi og tegnede et skitseforslag og et budget på, hvad det koster, og hvad man kan få i tilskud, fortæller Martin Snedker Hansen.

Strategisk plantning

Matriklen, der ligger i Skovbølling by, har Martin delt op i fire litra med hver sin dominerende træart foruden brynet. De bærende træarter er eg, bøg, ahorn og birk. Og i hver litra plantes en bred vifte af træer og buske, der harmonerer med hinanden – og jordbunden. Blandingen tager også højde for den risiko for udtørring og sygdomme, som klimaforandringer vil medføre. Endelig plantes der strategisk i forhold til den
planlagte udtynding.
Der plantes 4.115 planter pr. hektar, og den nye skov har et areal på 4,32 hektar.
Området med eg som hovedtræart er på 1,3 hektar. Her tilplantes 58 procent
af arealet med eg. Herudover vil en stor del være birk, bøg og rødeg, mens en lille del består af sitka og douglas. Brynet tilplantes med eg, fuglekirsebær, avnbøg, vildæble, mirabel, hvidtjørn, alm. hæg, rød kornel, fjeldribs og benved med flere.
Der er også planlagt hegn rundt om den nye skov. Hegnet skal være der i fire-fem år, indtil træerne er så høje, at vildtet ikke længere kan gøre skade.

Skovfoged Martin Snedker Hansen hjælper ægteparret Henrik Korsholm og Jensen med planlægningen af et skovrejsningsprojekt på et stykke landbrugsjord, som parret ejer.

Lodsejerens motivation

Når Martin Snedker Hansen hjælper en lodsejer med et skovrejsningsprojekt, begynder han altid med at pejle sig ind på, hvad lodsejerens motivation er.

Jeg prøver at spore mig ind på, om det er jagt, biodiversitet, oplevelser eller økonomi. Nogle siger, det ved vi ikke – det er derfor, vi har ringet til dig. Når jeg så til gengæld ved, hvad der er lodsejerens interesse, er det nemmere at afgøre, hvilken type skov, vi skal skabe, fortæller han.
Martin Snedker Hansen lægger ikke skjul på, at det er dejligt, når der er en
oprigtig interesse for at være med til at skabe en spændende biotop.
Som nu for eksempel med Henrik Korsholm, der på det seneste er kommet i tanker om, at han egentlig gerne
vil have kvalkved ind i skovbrynet. Hans argument er, at for det første er det en
meget smuk busk. For det andet er der nogle sommerfugle, der lever på og er
afhængige af kvalkved. Han sender blikket over til Henrik
Korsholm.

Det er skønt med nogle som dig, som interesserer sig for biodiversitet. Så
får vi justeret lidt i brynet, inden vi planter, lover Martin Snedker Hansen.

I sin tid – det er nok 15 år siden rystede folk jo bare på hovedet, da jeg
gik og plantede buske til glæde for sommerfuglene, returnerer Henrik Korsholm.

Skovdyrkerne klarer planlægningen

Henrik Korsholm har overladt projektets videre planlægning til Martin Snedker Hansen.
Inden ansøgningen blev sendt ind til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø, har skovfogeden sikret sig, at der ikke ligger servitutter, der drer rejsning af skov, lige som han har afklaret med museet og kommunen, at der ikke er noget i vejen for at gå videre med planen. Han sørger også for at bestille træer og buske hjem til plantningen, der forhåbentlig kan begynde til foråret, når tilsagnet er i hus.

– Vi overvejede også at plante selv, men vi vil hellere, at I klarer det hele. Så er der plantegaranti. Hvis der kommer tørke, så planter I efter. Og I sørger også for renholdelse det første år, siger Henrik Korsholm.
Martin Snedker Hansen arbejder sammen med tre faste entreprenører. De er nøje udvalgt. For de skal kende træerne, hvor tæt de skal plantes og med hvilken variation.

Det koster selvfølgelig lidt ekstra pr. hektar at få Skovdyrkerne til at stå for arbejdet med at plante i forhold til udgiften ved selv at gøre det. Men til gengæld står Skovdyrkerne på mål for, at arbejdet udføres ordentligt – og efter reglerne.

-Jeg er altid blevet behandlet godt af Skovdyrkerne. Derfor har jeg også tillid til, at det bliver lige så godt og smertefrit som alle de andre entrepriser, vi har haft sammen, siger Henrik Korsholm.
Han passer omkring 12 hektar eksisterende skov, og glæder sig over sit medlemskab af Skovdyrkerne.

– De sælger vores træ nede fra skoven, de har hjulpet med at trække de store bøgetræer ud og der er mulighed for at få dækket sit tab via en solidarisk fond, hvis man sælger til et savværk, der går konkurs, lyder det.

Nej tak til urørt skov

Henrik Korsholm har en pragmatisk holdning til skovdrift. Han er interesseret i biodiversitet, men han ønsker også, at skoven skal gøre gavn. Derfor har han straks afvist ideen om at få 15.000 kroner ekstra i tilskud for at skabe en urørt skov.

-Jeg mener, at udlægning af nyplantede træer, som urørt skov er en illusion. Der vil gå lang tid, før der indfinder sig et fornuftigt skovklima med tilhørende høje naturværdier blot fordi træerne er plantet med lidt større afstand end normalt. Selv om jeg tænker på biodiversitet, så ønsker jeg også, at der skal produceres en ressource. Vi har brug for træ til bygninger, møbler og energi, siger han.
Martin Snedker Hansen supplerer: Jeg har ikke mødt nogen, der er hoppet på den endnu. Når de finder ud af, at de aldrig nogensinde må fjerne en pind fra området, så har de droppet det igen.

Mens urørt skov er forholdsvis uinteressant, er fremtidens skovejere tilsyneladende mere optaget af klimaeffekter og biodiversitet. Udviklingen er sket over nogle år. Det mærker Martin
Snedker Hansen:

– Da jeg startede som rådgiver, var det jagt, tilskud og produktion, der var hensigten med skovrejsning. Folk gad ikke høre på snak om CO2 og biodiversitet. I dag er det noget af det første, de spørger til. Det med produktionen er rykket længere ned.
For Henrik Korsholm er det ikke enten-eller.

– Selv om det er en produktionsskov, kan man godt kæle for biodiversiteten.
Vi har brug for træ. Men det vigtigste for mig er klimaindsatsen, for hvis den fejler, så er det stort set lige meget hvad vi laver af biodiversitetstiltag. Arterne kan ikke klare det forandrede klima, siger han.

Skovdrift i generationer

Henrik Korsholm og hustruen Astrid viser rundt i et af tre små stykker skov,
som de har plejet og passet siden 1991, hvor de overtog Landmålergården i Jelling – Astrids barndomshjem.
De fælder træer til salg og fornyer skoven, når det kræves.
Et felt med douglas og rødgran har de selv plantet for seks-syv år siden.
I den kommende tid skal der sælges nogle nåletræer. Og så laves der løbende lidt brænde til salg og til eget forbrug. Men det er skovdrift med omtanke.

– Den dér sitkagran kunne have givet fire rummeter brænde, men vi har ladet
den stå, så den kan tørre ud, og måske er der en spætte, der flytter ind, når den er
død, siger han og kigger over på det store nåletræ. Nogle af de 100 år gamle løvtræer får
også lov at leve, til de selv går ud. Et par stykker har en særlig værdi og historie.

– Det egetræ derovre skulle egentlig have været fældet og i brændehuset, men når man så finder ud af, der er
en sindssygt sjælden slags lav på den, så skal den naturligvis blive stående, fortæller Henrik Korsholm.
De ældste og krogede træer var bittesmå, da de ældste af Astrids forfædre levede. Astrid er 8. generation på
Landmålergården.

– Der er ingen af de træer i vores skov, der ikke er set af en af hendes forfædre
som små planter. Det giver også en ydmyghed over for naturen, lyder det fra Henrik Korsholm.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #107

Læs andre artikler inden for Skovrejsning