Magnus har passet samme skov i tre årtier
Skovarbejder Magnus Almind har passet Elleshave skov ved Bjerringbro i omkring 30 år. Fokus har været på at skabe variation i rødgran med skovninger og indplantning af mange forskellige arter. Efter tre årtier kan resultaterne for alvor ses.
Magnus Almind svinger motorsaven med sikker hånd. Han skærer den ene rødgran ned efter den anden. Efter kort tid står 20-30 pæne, rette graner tilbage på afstande omkring halvanden meter.
Han slukker saven, tørrer sveden af panden og tager et overblik over indsatsen.
– Det er ikke svært, men man skal lige have blik for det. Jeg fjerner tveger og dårlige træer og sørger for, at de gode træer står tilbage – pænt fordelt på arealet, forklarer han.
De udrensede træer er selvforynget rødgran, som vælter op af skovbunden.
– Det nytter ikke at lade naturen råde selv, hvis man vil have kvalitetstræ. Træerne skal have lys og plads til at udvikle sig. Så selvom vi ikke har plantet, så kræver det altså nogle mandetimer at få styr på selvforyngelsen, siger Magnus Almind.
Magnus Almind runder lige straks 70 og har passet skoven i tre årtier.
30 års arbejde
Udrensningen foregår i Elleshave Skov ved Bjerringbro.
Skoven ejes af Inge Marie Due Nielsen. Men Magnus Almind har passet den, som var det hans egen igennem tre årtier. Hans kone har familiær relation til ejeren.
– For 30 år siden overtog Inge Marie Due Nielsen skoven fra sin morfar. Hun spurgte dengang, om vi ville passe skoven for hende. Det ville vi selvfølgelig gerne, siger Magnus Almind.
For ejeren er det vigtigt, at skoven skal være smuk og varieret. Den skal passes uden brug af sprøjtegifte, og så skal der være gode forhold for insekter og dyreliv.
– Det er de tre overordnede ting, som jeg har styret efter i de seneste 30 år, siger Magnus Almind.
De første par år passede Magnus Almind den selv. Men efter et par år foreslog han ejeren at melde sig ind i Skovdyrkerne.
– Det har vi haft meget glæde af lige siden. Jeg nyder sparringen fra Skovdyrkernes skovfoged Simon Fabricius. Samtidig bruger vi nu Skovdyrkerne til skovninger og afsætning af råtræ med mere, siger han.
Douglas og mere variation
Skoven er på 26 hektar og står på bakket terræn. For 30 år siden var størstedelen ensartede rødgranbevoksninger.
– En stor del af mit arbejde har derfor bestået i at gennemføre skovninger og plante nye felter ind med forskellige andre arter for derved at skabe mere variation, siger han.
I store dele af skoven rager spredte douglas-graner op over rødgran, lærk og andre arter i forskellige aldre.
– Vi glæder os over, at der var indplantet douglas i de oprindelige rødgranbevoksninger. Ved skovningerne har vi altid bevaret douglas-granerne. De står nu som høje monumenter, der rager godt op over bevoksningerne. Mange steder er douglas-granerne mere end 40 meter høje, siger Magnus Almind.
Turen går videre til en afdrift af rødgran fra 2024. Her er der nu plantet cypres.
– Vi tilplantede arealet på 0,6 hektar i efteråret 2024. Det er på god jordbund som er velegnet til cypres. Jeg har taget arten ind, fordi træerne vokser hurtigt. Det er samtidig en art, som er robust overfor tørke og lange regnfulde perioder. Jeg tror cypres vil klare sig godt i fremtidens danske klima, siger han.
Udover cypres har Magnus Almind også brugt thuja plicata.
– Det er to gode arter. Begge arter indeholder naturlig imprægnering. Råtræet kan blandt andet anvendes til beklædningsbrædder, siger han.
Der er stadig nogle af de oprindelige rødgranbevoksninger tilbage. Dette areal bliver afdrevet om kort tid i samarbejde med Skovdyrkerne.
Udfordringer i skovbunden
Mange steder i Elleshave skov er der al i jorden. Al-laget ligger som en hård plade i jorden.
– Rødderne har svært ved at komme ned igennem, hvis laget ikke brydes, forklarer Magnus Almind.
Derfor får han nu hulboret forud for nyplantninger.
– Hvis man ikke bryder laget, breder rødderne sig sidelæns i det øverste jordlag. Det giver dårligere storm-stabilitet og ringere vækst, siger han.
Der er syn for sagen i skovbunden. Han sparker lidt til en rødlig stenklump, der ligger under et par små rødgraner.
– Se det her er jo jernholdigt myremalm, som er brækket op ved roden af et væltet træ. Det viser jernophobningen i jorden. En jernalder-mand ville være henrykt for at finde sådan en jernholdig klump, så han kunne lave redskaber og våben, siger han.
Myremalm trukket op ved stormfald. Det er et synligt tegn på al-laget i undergrunden.
Skoven som fristed
For Magnus og hans familie er Elleshave skov meget mere end en arbejdsplads. Skoven er også blevet et flittigt brugt fristed for familien.
Han og familien er ofte i skoven. De fejrer familiefødselsdage og bruger den til andre sociale arrangementer.
– På et tidspunkt talte vi om, at det kunne være rart med et shelter herude. Det synes ejeren, Inge Marie, var en god ide.
– Min søn og hans fætter fik derfor bygget et shelter. Det bliver nu brugt flittigt som samlingssted ved fødselsdage og andre sammenkomster.
– Ja, faktisk blev der også fejret bryllup herude den 6. december, da min søns kusine blev gift. Det var en god dag, hvor det faktisk ikke var særlig koldt, fortæller han.
Shelteret er samlingssted og bruges til familiefødselsdage og andre sammenkomster.
Stor tillid
Selvom der er gået tre årtier, har Magnus Almind aldrig følt det som et surt arbejde at passe skoven.
– Det er det bedste jeg ved. Jeg nyder at passe skoven, og jeg passer den som var det min egen. Det vil jeg bestemt fortsætte med. Det bliver det sidste, jeg slipper, når jeg ikke kan mere, siger han.
Også familien glæder sig over skoven.
– Hele vores familie nyder skoven. Vi er fantastisk glade for den tillid, som ejeren Inge Marie har vist os. Det har betydet, at vi har kunnet få gode oplevelser herude igennem mange årtier. Oplevelser, som vi ellers ikke havde fået, da vi ikke selv har mulighed for at investere i skov, siger han.
Magnus Almind har blandt andet plantet cypres efter en afdrift fra 2024.
60.000 træer årligt
Magnus Almind fylder 70 år her i foråret. Men det får ham ikke til at drosle ned.
Han er en slider ud over det almindelige – og specielt plantespaden har han et usædvanligt godt greb på.
– Siden 2017 har jeg udført plantningsopgaver for Skovdyrkerne. I gennemsnit planter jeg over 60.000 træer om året. Så nu har jeg plantet mere end en halv million træer for Skovdyrkerne.
– Det er nu ikke noget, jeg går så højt op i. Men jeg kan da godt se, at det er blevet til noget igennem årene, siger han.
Dygtig og omhyggelig
Det var skovfoged Simon Fabricius, Skovdyrkerne Midt, som fik aftalen i stand med den erfarne skovarbejder.
– Jeg har kun godt at sige om Magnus. Han er utrolig dygtig og omhyggelig. Hvert eneste træ står plantet perfekt, når Magnus har været i sving, lyder det fra Simon Fabricius.
Magnus Almind er ikke alene om at plante de mange træer. Konen Pia hjælper ofte til – specielt når der er mange forskellige arter, der skal i jorden ved det samme projekt.
– Så hjælper hun mig med at holde styr på arterne. Vi har haft meget glæde ud af, at vi begge er uddannede gartnere. Vi interesser os begge for skoven, siger han.
Vokset op med skovarbejde
Faktisk har Magnus Almind haft skovbund under støvlerne, siden han som lille knægt fulgte med sin far i skoven. Både hans far og farfar var skovløbere i statsskovbruget.
– Jeg var ofte med, når far skulle arbejde i skoven, siger han.
Som 17-årig startede han selv som skovarbejder. Senere blev han uddannet gartner sammen med sin kone, Pia. De to har kendt siden skoletiden.
I en lang periode producerede han og konen kranse og gran-guirlander af pyntegrønt.
– Da vi havde mest gang i forretningen, producerede vi omkring 10 kilometer gran-guirlander om året og tolv tusinde kranse. Dengang havde vi omkring 14 folk, som hjalp til i forretningen, siger han.
I dag er både Magnus og Pia Almind pensionister, og de har både børn og børnebørn.
Alderen får ikke Magnus Almind til at overveje mere sofatid og afslapning.
– Nej, bestemt ikke. Jeg holder helt utroligt meget af at arbejde i skoven og at plante for Skovdyrkerne. Jeg bliver ved så længe jeg kan, siger han.
