Lodsejer får gratis skov og sikrer det lokale drikkevand

Lodsejer Bo Skov Johansen og Rikke Kruse Nielsen, biolog og bæredygtighedsansvarlig hos Dansand, ved de nyplantede træer på det boringsnære areal. Bag dem ligger vandværksbygningen som er nærmeste nabo. Billedet er taget i slutningen af juni.

Lodsejer Bo Skov Johansen sætter sig på hug mellem små nyplantede træer på sin mark ved Sdr. Vissing.

– De er sprunget ud, og de står fint, siger han og nærstuderer et blad på en lille eg.

– Ja, det ser godt ud. Træerne udvikler sig hurtigt lige nu, svarer Rikke Kruse Nielsen, biolog og bæredygtighedsansvarlig hos Dansand.

For omtrent et år siden høstede en nabo-landmand korn på marken for sidste gang. Og her i foråret blev der plantet træer på den 1,3 hektar store mark.

Det særlige er ikke selve skovrejsningen, men hvordan den er blevet til.

For den nye skov er etableret, uden at lodsejer Bo Skov Johansen har skullet bruge en eneste krone på projektet.

Virksomheden Dansand har betalt for hele etableringen af skoven.

Hvordan det hænger sammen, kommer vi tilbage til.

– Det har været et rigtig godt projekt og et godt forløb, hvor alle parter har været glade. Vi har kun hørt positivt fra byen og borgerne. De er glade for, at der kommer mere bynær skov, siger Bo Skov Johansen.

Skoven beskytter boringen

Baggrunden for hele projektet skal findes hos det lokale vandværk i Sdr. Vissing. Her er Bo Skov Johansen næstformand.

Marken ligger klos op ad vandværkets boring. Der bliver årligt pumpet omkring 60.000 kubikmeter vand op om året. Derfor er det vigtigt, hvad der sker på jorden ovenover.

– Kommunen havde fokus på området, og i vandværket ville vi gerne have en frivillig og varig løsning omkring boringen. Samtidig gik jeg selv med tanker om skovrejsning. På den måde faldt tingene på plads, fortæller Bo Skov Johansen.

Ideen med at rejse skov begyndte med en tanke hos Bo Skov Johansen. Men det blev lynhurtigt konkret, da han ringede til Skovdyrkerne.

– Jeg tror knap nok, der gik en time, før en medarbejder fra Skovdyrkerne ringede tilbage og fortalte mig, at Dansand ledte efter arealer til lokal fredskov. Så satte vi os om bordet alle tre parter. Derfra gik det stærkt, siger Bo Skov Johansen.

Dækafgrøderne gør arbejdet

Skovdyrkerne har stået for ansøgning, projektering og selve etableringen. Det er skovfoged Thomas Nygaard Kristensen, Skovdyrkerne Midt, som har sammensat skoven.

Han bøjer sig ned og peger på de små grønne spirer, der pibler frem imellem mellem træerne.

Det er dækafgrøder. De er en vigtig del af skovens etablering. Det er blandt andet kløver, stauderug, honningurt, kællingetand, kornblomster og valmuer.

– Dækafgrøderne kommer til at lukke af for græsser og ukrudt. De holder også på næringsstofferne i jordoverfladen, indtil træerne vokser op og selv får glæde af dem, forklarer Thomas Nygaard Kristensen.

Han fremhæver, at afgrøderne sparer den normale mekaniske rensning mellem rækkerne.

– Normalt skal vi køre flere gange mellem rækkerne de første år for at holde ukrudtet nede. Her skal kløveren og de andre dækafgrøder klare arbejdet for os, siger skovfogeden.

Plantet med variation

Skoven er bynær, og der er tænkt på stor variation i artsvalget.

I skovbrynet rundt om skoven er der plantet buske og lyskrævende træer. Længere inde er der traditionelle skovarter som eg, bøg og nåletræer. Der er også etableret en afdeling med særligt fokus på biodiversitet.

– Vi har for eksempel plantet arten almindelig tørst. Den er vigtig fordi citronsommerfuglen lægger æg på netop den art. Vi har også bævreasp. Den vokser hurtigt og giver med tiden dødt ved til svampe og insekter, forklarer han.

Og så er der tænkt i farver.

– Spidsløn giver gule efterårsfarver, rødegene et rødligt spil, og skovfyrren står grøn hele vinteren og giver skjul til råvildtet, siger Thomas Nygaard Kristensen.

Han tilføjer, at de mange forskellige arter og bevoksninger giver flere oplevelser, når man går gennem skoven. Man får fornemmelsen af en større skov, end arealet egentlig er.

Dansand betalte regningen

Nu tilbage til finanserne. For hvorfor betaler virksomheden Dansand for, at Bo Skov Johansen kan få skov på sin jord.

Svaret er, at for Dansand passer den nye skovrejsning ind i virksomhedens fokus på at plante ny skov.

Dansand har nemlig tilladelse til at indvinde kvartssand på et areal med tidligere fredskov. Ifølge den gældende aftale skal virksomheden som erstatning tilplante halvanden gange så stort et areal, der så skal pålægges fredskovspligt.

– Vi vil gerne engagere os lokalt og bidrage til natur og miljø omkring os. Når vi kan være med til at rejse skov i lokalområdet, giver det rigtig god mening, siger Rikke Kruse Nielsen, biolog og bæredygtighedsansvarlig hos Dansand.

Hun gør det klart, at skovrejsningen ved Sdr. Vissing er et godt match.

– Projektet beskytter drikkevand, og skoven får samtidig stor værdi for biodiversiteten. Vi håber også at byens borgere får meget glæde af skoven, fastslår hun.

Hun fortæller, at Dansands rolle i projektet er fuldført, nu hvor skoven er etableret. Det er fortsat Bo Skov Johansen, som har det fulde ejerskab over jorden og den nye skov.

Dansand er åben for nye projekter.

– Vi er løbende på udkig efter lignende projekter, hvor vi kan etablere ny fredskov i samarbejde med lodsejere, siger Rikke Kruse Nielsen.

Herlighed og fremtidssikring

Bo Skov Johansen glæder sig til at nyde skoven og se den vokse op. For ham handler det om mere end træer.

– Jeg glæder mig til, at man kan gå tur herude med børn, børnebørn og med hunden. Det er en god tanke, at jeg med min lille skov er med til at passe på fremtidens drikkevand, siger han.

– For med fredskovspligt på arealet, så står her jo også skov om 100 år, lyder det fra Bo Skov Johansen.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #111