Bronzealderhøjen

Den almindeligste og mest karakteristiske gravhøj i det danske landskab er bronzealderhøjen. En gravhøj, der er blevet til i perioden ca. 1700 til 500 år før Kristus. Typisk er placeringen højtliggende i det åbne land. Det er sådan vi kender dem bedst, men også skove kan ofte rumme mange gravhøje. Gravhøjen var den monumentale og synlige del af ofte rigt udstyrede grave forbeholdt bronzealdersamfundets sociale elite.

Beskyttelse

Gravhøje er, som rigtig mange andre fortidsminder, beskyttede enten efter Museumsloven eller Naturbeskyttelsesloven. Hvis man har beskyttede gravhøje eller andre fortidsminder på sin ejendom vil man normalt have fået besked om det, og det vil fremgå af tingbogen. Synlige fortidsminder – herunder gravhøjene – er dog beskyttede, selvom man som lodsejer ikke er blevet informeret af myndighederne, og selvom fortidsmindets eksistens ikke fremgår af tingbogen.

Uanset gælder det for beskyttede fortidsminder, at der ikke må foretages ændringer i deres tilstand. Desuden må der ikke på fortidsmindet og indenfor en afstand af 2 m foretages jordbearbejdning, gødskes eller plantes.

For gravhøjene gælder desuden, at der indenfor en 100 m zone ikke må foretages ændringer i arealets tilstand. Man må f.eks. ikke plante træer uden dispensation. Det gælder også juletræer. For gravhøje i skovene gælder 100 m zonen ikke, men har man først fældet træerne på højen må man ikke plante igen. Selvforyngelse er der ingen regler for.

Trusler

Når gravhøjene får lov til at gro til og forfalde kan der ske flere ødelæggende ting:

Udover at være mindelser om vores fortid er gravhøjene øer i det dyrkede land. De fungerer som refugier for et ellers trængt dyre- og planteliv. Gravhøjene udvikler sig ofte til næringsfattige biotoper med sjælden urteflora.

Plejen

FØR: Mange gravhøje har fået lov til at passe sig selv i lange perioder. Det fører til tilgroning, slører dem som landskabselementer og forringer dem som biotoper for urteflora tilpasset næringsfattige forhold. Foto: Rasmus Gregersen

EFTER: Der skal fagfolk til, når gravhøjene skal plejes. Sådan kom højen ovenfor til at se ud da det blev gjort rigtigt. Foto: Rasmus Gregersen

Formålet er at få etableret og vedligeholdt en slidstærk og lavt voksende vegetation. Herved sikres gravhøjenes synlighed i landskabet og risikoen for ødelæggelser i form af erosion mindskes, særligt hvis de besøges flittigt af publikum. Gennem tilbagevendende slåning af vegetationen og fjernelse af det afhøstede materiale sikres en forsat langsom udpining af jorden, så den næringsfattige flora kan trives og udvikle sig.

Mange gravhøje har fået lov til at passe sig selv i længere perioder og en såkaldt førstegangspleje vil så oftest bestå i at nedskære træer og buske, fjerne alt materiale og knuse det eller brænde det af i god afstand fra gravhøjen. Har bevoksningen været tæt kan det blive nødvendigt at så en græsfrøblanding for at undgå erosion. Optimale blandinger indeholder rødsvingel, fåresvingel og bølget bunke. Og så er det, at det lange seje træk med tilbagevendende slåning sætter ind, så den naturlige flora kan indfinde sig.

Skovdyrkerne ØST har udviklet et nært samarbejde med en række kommuner om pleje af fortidsminder primært gravhøje. Vi har faste folk til det og plejen er lagt ind i et tidsskema i tæt samarbejde med lodsejerne. Tro ikke at man bare drøner hen over en gravhøj med havetraktoren og en pose til opsamling af græsset.


Skovdyrkerne har udarbejdet to faktablade om fortidsminder

  1. //www.skovdyrkerne.dk/dyrkningsinfo/naturvildt/faktabladeomnaturvildt/?tx_lffilearchive_pi1%5BshowContentsOfFolder%5D=2a01eef0ece92b27894ed03b8fa4e325 _blank – “Find faktabladende her”>Kultursporene på din ejendom
  2. //www.skovdyrkerne.dk/dyrkningsinfo/naturvildt/faktabladeomnaturvildt/ _blank – “Find faktabladende her”>Pleje af fortidsminder

De kan fås hos din lokale skovdyrkerforening. Du kan læse mere om pleje af fortidsminder på vores //www.skovdyrkerne.dk/dyrkningsinfo/naturvildt/andennaturpleje/plejeafgravhoeje/ _blank – “Læs mere om pleje af gravhøje her”>hjemmeside.

Artiklen er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne

Mere om Skovdyrkerne

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #13

Læs andre artikler inden for Skovdyrkning