Skovbrug – fra forskning til praksis
Den løbende rådgivning ude hos vore medlemmer kommer ikke ud af den blå luft. Den viden, vi formidler til medlemmerne, bygger på mange års skovbrugsforskning. Skovdyrkerne har et løbende og tæt samarbejde med skovbrugsforskningen. Vi sidder blandt andet med i de rådgivende udvalg, hvor forskningsområderne prioriteres. Her taler vi især for den praksisrettede forskning, hvis resultater kan komme ejerne til gode på kort sigt. Herunder redegør Vivian Kvist Johannsen for, hvad man arbejder med for tiden.
De danske skove og plantager anno 2016 er et resultat af en lang historisk udvikling. Jordbunden og klimaet har sat rammerne, men skovenes udvikling og udseende blev stærkt påvirket af de mennesker, der levede i og omkring skovene. De brugte skoven, som den nu engang lå der, uden nogen dybere forståelse for skovens biologiske dynamik.
En sådan forståelse spirede frem i begyndelsen af 1800-tallet, hvor en af pionererne var C.D.F. Reventlow (1748-1827), der efter inspiration fra Tyskland og Frankrig undersøgte sammenhænge mellem vækst af enkelttræer for at se, hvor meget vokserum de havde.
Senere var Chr. Vaupel (1821-1862) afgørende for en forståelse af skovene som økologisk system – blandt andet med historien om bøgens udkonkurrering af egen.
Det skovbrug og meget af den praksis, vi har i dag, bygger på såvel denne meget tidlige forskning, som på resultater og forsøg gennem mere end 160 år. Statens Forstlige Forsøgsvæsen blev grundlagt i 1901, og selvom der er sket mange organisatoriske forandringer siden, er der en ubrudt linje til den nuværende forskning under Københavns Universitet.
Centralt igennem alle årene har været en række langsigtede forsøg, som er enestående rent internationalt, og som er bragt helskindet igennem de skiftende reorganiseringer. De ældste forsøg, der fortsat måles, blev etableret i 1852 i en bevoksning fra 1793, og mange er etableret i perioden 1901-1920 samt i 1960’erne. Der er fortsat mere end 500 forskellige langsigtede feltforsøg tilknyttet forskningen, og et tilsvarende antal er afsluttet siden 1930.
I dag omfatter forskningen dels skovens biologi, økologi og produktion, dels biodiversitet og naturforvaltning, genetik og udvikling af grønne teknologier, samt afledte funktioner som friluftsliv, økonomi og planlægning.
I det følgende gives nogle udvalgte eksempler på den aktuelle forskning.
Jordbund og vækst
Træernes vækst påvirkes af jordbunden, ligesom jordbunden påvirkes af træartsvalget. Forskningen har arbejdet med lokalitetskortlægning (jordbundsbeskrivelser), som kan benyttes i forbindelse med skovrejsning. I takt med den øgede interesse for skovenes betydningfor drikkevand og kulstofbinding, er jordbundens indhold af kulstof og kvælstof kommet i fokus, og grundige undersøgelser har skabt viden om, hvordan dyrkningen af skov påvirker disse forhold. Skovene får måske fremover en endnu større rolle med at forsinke afstrømning i fremtidens vådere klima.
Økologi og biodiversitet
Vigtig er forskningen i skovenes dynamik og biodiversitet for eksempel i forbindelse med urørthed (Suserup Skov på Midtsjælland) og ved restaurering af vandløb (Øle Å på Bornholm). Meget af denne forskning sker i samarbejde med andre fagmiljøer.
Træarter, provenienser og frøkilder
Et centralt emne i skovbruget er valg af træart. Danmark har fra naturens hånd relativt få hjemmehørende træarter, og interessen for at finde gode arter og frøkilder i udlandet har altid været stor. Mange forsøg har haft fokus på, hvilke træarter og provenienser, som giver den bedste vækst, sundhed, vedkvalitet og økonomi på forskellige lokaliteter.
Allerede fra etableringen af skovbrugsuddannelsen var der fokus på potentialet i udenlandske arter, og Forstbotanisk have i Charlottenlund blev etableret i 1838 for at understøtte de studerendes kendskab til eksotiske træarter. I 1936 kom Arboretet i Hørsholm til med cirka 2000 arter og underarter (den største samling af træer og buske i Danmark). Det danner rammen om såvel undervisning som forskning.
Resultaterne af denne forskning er blevet formidlet i såvel forskningspublikationer som i alle vore kendte skovbrugslærebøger. En stor del af den opsamlede viden er brugt i områderne bæredygtig skovdrift og naturnær skovdrift. En række skovudviklingstyper sammenfatter megen viden om træartsvalg og skovenes dynamik.
Desuden er stort set al tilgængelig viden om træarternes krav til voksested samlet på den meget brugervenlige netportal //plantevalg.dk/ _blank – www.Plantevalg.dk>www.plantevalg.dk, hvor brugeren ud fra oplysninger om plantested og plantningsformål kan få konkrete arts- og proveniensanbefalinger.
Planteafstand og hugst
Et tema for megen forskning har været, hvordan man sikrer en god og robust skov samt de ønskede produkter fra skoven. Afstandsforsøg har vist, hvor mange træer der bør plantes per hektar. Hugstforsøg har givet anvisninger til hyppighed og omfang af hugstindgreb i skovene. Sammenhængen mellem hugst og stormfaldsrisiko er et vigtigt spørgsmål for især nåletræsarterne, og den opnåede viden har derfor påvirket retningslinjerne for, hvordan der hugges i de danske skove. En række forsøg har også haft fokus på, hvordan udnyttelse af naturlig foryngelse og naturlig oprensning påvirker produktion og udvikling. En del af disse data er blevet brugt til at udarbejde nyttige produktionsoversigter og vækstmodeller.
Skadevoldere og skovsundhed
Med klimaændringer kommer nye sygdomme og skadevoldere. Forskningen har igennem mange år identificeret sygdomme og givet anvisninger på, hvordan de undgås eller modarbejdes. Det gælder for eksempel for skadevoldere som rodfordærver, snudebiller, typografer, Phytophthora og senest Neonectria.
Aktuelt er arbejdet med toptørre i ask, hvor de langsigtede forsøg hurtigt afslørede, at der var en afgørende genetisk komponent med i spillet. Et samarbejde med Skovdyrkerne og Naturstyrelsen om at finde og opformere sunde asketræer har været en forudsætning for at finde typer, der er modstandsdygtige overfor sygdommen.
Vores forskning på dette område er førende i Europa, og gennem samarbejdet med praksis er der netop i år etableret to frøhaver med de nye frøkilder af ask.
Der er løbende nye skadevoldere og sygdomssymptomer, som giver anledning til bekymring, og vi følger derfor udviklingen i skovenes sundhed, både generelt og ved pludseligt opståede problemer som for eksempel de svækkede egetræer på grundvandsnære jorde, der er observeret siden 2009.
Biomasse og teknik
I mange år har forskningen arbejdet med biomasse fra skovene, blandt andet med hugstteknik og hugsttidspunkt i flisproduktionen, men også med andre anvendelser af biomasse. Der er udviklet kulturmodeller med hjælpetræarter, der sikrer såvel en sikker kulturstart som en mulighed for tidlig høst af flis. Der er endvidere forsket i sammenhængen mellem træernes vækst, kvalitet og styrkeegenskaber. Det har betydning for den praktiske benyttelse af træet til energi, møbler og byggeri.
Man har altid været beskæftiget med udvikling og anvendelse af nye teknikker i skovbruget. I dag arbejdes med blandt andet dataindsamling fra satellitter og fly, som er nye redskaber for både forskning og praktisk skovbrug.
Juletræer og pyntegrønt
Et særligt forskningsområde har været juletræer og pyntegrønt. Danmark er i dag førende indenfor produktion af juletræer og pyntegrønt i Europa, og i 2014 lå den samlede produktion på 11 millioner juletræer og 33.000 tons klippegrønt med en eksportværdi på over en milliard kroner. Forskningen har bidraget til udvikling af en mere miljøvenlig produktion gennem vejledning om gødskning og forebyggelse/bekæmpelse af skadevoldere og har desuden understøttet valg af arter og provenienser. Desværre har området været hårdt ramt af de senere års nedskæring af forskningsbevillinger.
Formidling og partnerskaber
Det vil altid være afgørende for forskningen at have en god og åben dialog med skovejere og skovdyrkere. Vores //videntjenesten.ku.dk/ _blank – www.videntjenesten.ku.dk>videntjeneste på nettet er vigtig for formidling af resultater og adgang til rådgivning. Herudover er samarbejdet om forsøgsarealer og partnerskaber centrale for den fortsatte sikring af forskning til gavn for såvel de danske skove som for uddannelsen af fagfolk til forvaltning af skove og plantager.
By: Vivian Kvist Johannsen
