Fra de uendelige svenske skove
En uge før midsommer holdt den danske afdeling af foreningen for naturnært skovbrug, ProSilva, en to-dages ekskursion til svensk skovbrug. Nærmere bestemt til SCA’s skove i Jämtland – 350 km nord for Stockholm.
SCA (Svenska Cellolosa Aktiebolaget) er Europas største private skovejer med 2,6 mio. ha skov! Skoven ligger fordelt over en 1000 km lang strækning fra Mellemsverige og helt op til Nordland, hvor samerne har deres rener gående i selskabets skove.
Skovene er certificeret under ISO og FSC®, og man har planer om desuden at tilslutte sig en PEFC-certificering.Dels for at få bedre markedsadgang ved afsætningen af skovenes produkter, dels for ikke at være i lommen på en enkelt certificeringsaktør.
Temaet for ekskursionen var balancen mellem produktion og naturhensyn i et stort, certificeret svensk skovbrug.Der har i pressen i den seneste tid været en delkritik af bl.a. SCA’s skovbrug. Kritikken gælder også en anden svensk koncern, Stora Enso, og endog statens eget skovbrug, Sveaskog. Og man har kritiseret FSC® for ikke at reagere. Således er den svenske naturfredningsforening trådt ud af FSC®´s bestyrelse.
Den svenske Skovstyrelse kritiseres også for ikke at gribe ind, efter at Styrelsens egen statistik har vist, at 37%af samtlige renafdrifter i Sverige ikke lever op til lovens krav om naturhensyn. Det drejer sig først og fremmest om, at man ikke respekterer nøglebiotoper, det vil sige områder med særlige naturværdier, især gamle træer.
Produktion
Ud af SCA’s 2,6 mio. ha betragtes de 2 mio. som produktiv skov. Tilvæksten i skovene ligger på 6 mio. kubikmeter,hvoraf man hugger 4,7 mio. kubikmeter. Heraf kommer 16% fra tyndinger og 84% fra renafdrifter. Der renafdrives omkring 20.000 ha om året.
Ud over sin egen hugst indkøber man yderligere træ fra andre private skove i området, således at man i alt disponerer over omkring 7 mio. kubikmeter på årsbasis.Til sammenligning kan anføres, at den samlede hugst i Danmark udgør omkring 1,8 mio. kubikmeter.
Træet anvendes i koncernens 9 savværker, 5 papirfabrikker,2 pelletsfabrikker og en massafabrik, alle beliggende i den nordlige del af Sverige. I virkeligheden opfatter SCA sig først og fremmest som en producent af papir,bleer og hygiejnebind. Skovene leverer blot råvaren. Den samlede omsætning er på 110 milliarder SEK, hvoraf skovenes andel er 17 milliarder SEK. Det er bare så stort.
Hovedparten af skovene er bevokset med de naturlige træarter i området, skovfyr, gran og birk. Løvtræet udgør 14% af det skovede, og man ønsker at øge denne andel.
Fyrren bliver voldsomt bidt af elg i kulturfasen, hvorfor man har mindsket plantninger af skovfyr betydeligt.
Med det formål at øge produktionen, har man til gengæld fra 1970´erne og frem tilplantet store arealer med contortafyr, som nu dækker 300.000 ha. Strategien er at øge denne andel yderligere. Contortaen vokser i gennemsnit40% bedre end skovfyrren, og den efterstræbes ikke nær så voldsomt af elg og andre skadedyr. De grønne organisationer ser ikke positivt på denne satsning,men den er accepteret af det politiske system, og til en vis grad reguleret i den svenske skovlov.
Men overalt er det svenske skovbrug præget af et ønske om at øge produktionen. Det gør man først og fremmest ved at anvende forædlede planter med højere vækst,men også ved gødskning, afvanding og tynding til tiden.
Mange kræfter bliver brugt på rådgivning af de private ejere i optimal drift, blandt andet gennem kampagnen ’Kraftsamling Skog’. Skovbruget er en meget vigtig del af svensk økonomi, og skovbrugserhvervet har politiskforståelse og medvind.
Naturhensyn
I forhold til dansk skovlovgivning er den svenske relativ restriktiv. Som nævnt reguleres træartsvalget i et vist omfang, enhver renafdrift kræver en hugsttilladelse, der må ikke anvendes pesticider, og man har mere gennemarbejdede systemer vedrørende naturbeskyttelse.
Øverst på listen står reservater og urørt skov. På hele SCA’s skovareal er der udarbejdet økologiske landskabsplaner,og det har resulteret i afsætning af 130.000 ha(5%) til dette formål. I den overordnede planlægning bliver der desuden udpeget såkaldte ’hensynsområder’ i den produktive skov, hvor der er mange naturværdier,og hvor behandlingen skal være mere skånsom.
Der sker desuden en markgennemgang af arealer, der skal renafdrives. Her udpeges mindre såkaldte ’hensynsflader’ som også spares, blandt andet kantzoner langs vandløb, moser m.v. Alle de planlagte hensyn er indlagt på de elektroniske kort, som anvendes ved skovningerne.
Endelig skal maskinførerne tage en række detailhensyn under selve arbejdet i skoven. Det drejer sig om at spareværdifulde enkelttræer, trægrupper af løvtræ m.v., samt afsætning af såkaldte højstubbe, hvor træerne afskæres i fx 5 meters højde og den høje stub efterlades til insekter,spætter m.v.
På trods af de mange hensyn, som er indarbejdet i bådeplanlægning og udførelse, sker der fejl – som så giver anledning til kritik. Men det generelle indtryk er professionalisme og en rationel, systematisk tilgang til skovdriften- med henblik på at kombinere den for samfundet vigtige produktion med et hensyn til naturen, der sikrer en opretholdelse eller forbedring af biodiversiteten. Vi kunne nok lære et og andet ved at skæve til den svenske model.
By: Per Hilbert Ulrik Nielsen
