Nåletræ er den helt store CO2-støvsuger
Skovrejsningers CO2-optag varierer meget alt efter træart, jordbund og skovforvaltning, viser ny rapport.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
En ny publikation fra Københavns Universitet viser, at der er stor forskel på klimaeffekten af skovrejsning.
Faktorer som træart, jordbund og skovforvaltning er meget afgørende for hvor meget CO2, bevoksningen vil hive ud af atmosfæren.
– Skovrejsning med nål og hurtigvoksende træarter binder 13-31 ton CO2 pr. hektar pr. år. Resultatet er lavere med løvtræer. Her bindes 3-11 ton CO2 pr. hektar pr. år, oplyser Thomas Nord-Larsen, som er medforfatter på publikationen.
Rapporten fastslår, at træart og jordbund er to vigtige faktorer.
I de første 10 år efter skovrejsning bindes der cirka to ton CO2 på de ringere jorde, når der plantes skov med eg eller andre langsomt voksende arter, og når arealerne overlades til naturlig tilgroning. På gode jorder kan der i de 10 første år bindes 11 ton CO2 pr. hektar pr. år, når der plantes hurtigvoksende løvtræer. Optaget er 17 ton CO2 pr. hektar pr. år, når der plantes hurtigvoksende nåletræer, fremgår det af rapporten.
Henover en 100-årig periode varierer klimaeffekten. Det er fra fem til 21 ton CO2 pr. hektar pr. år – betinget af vejr og samspil mellem træernes genetik og andre organismer som svampe, insekter og fauna, der på forskellig vis påvirker væksten af træer i nye skove, fremgår det.
CO2-optag fra urørt skov går i nul
Rapporten har også undersøgt klimaeffekten af urørt skov. CO2-optaget fra urørt skov går i nul henover en 200-årig periode.
– En urørt skov vil fortsætte med at skabe tilvækst, men kun indtil, der opnås ligevægt. Når det er opnået, så vil tilvæksten være den samme som den mængde, der forfalder. Der vil altså blive optaget samme mængde CO2 i tilvækst, som der igen bliver udledt ved forrådnelse og forfald, siger Thomas Nord-Larsen.
Andre forskere har tidligere fremført, at gamle skove skulle fortsætte med at opsamle CO2.
Det afviser Thomas Nord-Larsen.
– For ti år siden blev der bragt en artikel i tidsskriftet Nature, hvor en belgisk forsker mener at påvise, at gamle skove fortsætter med at trække CO2 ud af atmosfæren. Det stiller vi os kritiske overfor. Vi kan faktisk ikke se det i de forsøg, vi har lavet på dansk jord, siger forskeren.
Han forklarer, at danske forskere har udført grundige undersøgelser af den urørte Suserup skov.
– Her kan vi ikke finde større mængder kulstof end i andre bøgeskove i hele landet. I tyve år er der ikke sket betydende ændringer af kulstofpuljerne i den overjordiske biomasse, i det døde ved – eller i jorden, forklarer Thomas Nord-Larsen.
Han tilføjer, at han sammen med andre forskere fra Københavns Universitet arbejder på at skrive en tilbagemelding til Nature for at få en korrektions-note på artiklen.
– Vi stoler simpelthen ikke på artiklens konklusion. Det stemmer ikke overens med vores undersøgelser i Danmark, siger Thomas Nord-Larsen.
Kilde: Rapporten ’Kulstofbinding ved skovrejsning’
Politikerne fanger fagligheden
Thomas Nord-Larsen oplever, at politikerne har fanget, at skoven skal dyrkes og Rejses der nåletræsbevoksninger i stedet for løv, opsamles der betydeligt mere CO2 pr. hektar. bruges for at opnå markant klimaeffekt.
– Politikerne er faktisk lydhøre – og de har forstået budskabet. Klimapolitisk står partierne nu et sted, hvor det hedder 70 procents reduktion af CO2. Det er meget ambitiøst. Det betyder, at politikerne er nødt til at takke ja til alle de reduktionsmuligheder, der findes. Ellers er det simpelthen ikke muligt at nå målet, siger forskeren.
Han oplever, at fagligheden er nået længere ind på Christiansborg.
– Fra Københavns Universitet har vi bidraget til debatten – specielt det seneste års tid. Det har haft en effekt. Eksempelvis er mange politikere på Christiansborg udmærket klar over, at urørt skov godt kangavne biodiversiteten. Men i forhold til klimaforbedringer, er det ikke et godt redskab, siger han.
Han nævner et forslag fra SF, som netop går i den fagligt rigtige retning.
– For et par måneder siden foreslog partiet at etablere 200.000 hektar med skovrejsning i Danmark
– vel at mærke med hurtigvoksende nåletræarter. Med andre ord har SF altså fanget pointen med, at vi er nødt til at bruge skovens produkter aktivt for at få fuld klimaeffekt, siger Thomas Nord-Larsen.
Rapport bestilt af Miljøstyrelsen
Rapporten ’Kulstofbinding ved skovrejsning’ er finansieret af Miljøstyrelsen og udgivet i slutningen af juli i år.
Den er en del af at større baggrundsmateriale til politikerne. Rapporten leverer et indblik i potentialet ved skovrejsning på kort, mellemlangt og langt sigt, når det handler om CO2-reduktion.
Udover Thomas Nord-Larsen er rapporten forfattet af Vivian Kvist Johansen, Lars Vesterdal og Niclas Scott Bentsen.
