Vi skal banke en prop i det fossile hul
Skovrejsning hjælper bedst klimaet, hvis træet fra skoven bruges til at fortrænge fossile materialer, fastslår forsker.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Skovrejsning alene har kun en mindre indvirkning på klimaet. Sådan lyder udmeldingen fra seniorforsker Thomas NordLarsen.
Han melder kontant ud for at understrege, at hele effekten af skovrejsning afhænger af, hvordan vi bruger skovens produkter.
– Hvis skovrejsning skal have effekt, så skal vi bruge træ og træfibre til de produkter, som i dag er klimatunge. Det er for eksempel stål og beton til byggeri, siger Thomas Nord-Larsen.
– Du kan faktisk rejse al den skov, som du overhovedet kan komme i tanke om. Men det nytter ikke noget, hvis vi fortsætter med at afbrænde fossile brændsler og producere og anvende fossil-dyre materialer som stål, beton og så videre, fortsætter han.
Skovrejsning alene er uden effekt
Han nævner et regneeksempel fra forskningens verden.
Tidligere i år havde amerikanske forskere regnet sig frem til, at to tredjedele af verdens klimaudfordring kunne løses med en skovrejsning på 0,9 milliarder hektar kronedække. Det svarer nogenlunde til hele USA’s areal.
– Den gode klimanyhed var, at der kunne optages og opbevares 205 milliarder ton kulstof i de her skove. Forskerne regnede sig frem til, at det kunne fjerne to tredjedele af atmosfærens forøgelse af kulstof siden starten af industrialiseringen, siger han.
Men det løser bare ikke den grundlæggende udfordring, mener Thomas NordLarsen. Han gør opmærksom på, at de fossile udledninger ødelægger hele regnestykket. De nuværende udledninger fra fossile kilder er i øjeblikket på omkring 10 milliarder ton kulstof om året.
– Der kunne opbevares godt 200 milliarder ton kulstof i den nye gigantiske skovrejsning – men vi udleder 10 milliarder ton kulstof om året fra fossile kilder. Det vil sige, at i løbet af tyve år, har vi altså ædt hele potentialet op, hvis vi fortsætter den nuværende udledning fra fossile kilder, påpeger forskeren.
Han tilføjer, at derudover vil et skovrejsningsprojekt af den kaliber tage mange år at etablere og samtidig går der endnu flere år, inden træerne vokser til og opsuger CO2 med deres fulde potentiale.
– Eksemplet viser med al tydelighed, at skovrejsning i sig selv er aldeles uinteressant for at løse klimaudfordringen. De fossile udledninger er så store, at ligegyldigt hvor meget ny skov, vi rejser, så kan vi ikke stoppe nok CO2 ned i nye træer til at modvirke den fossile udledning. Vi skal altså først og fremmest sætte en prop i de fossile udledninger, siger Thomas NordLarsen.
Thomas Nord-Larsen forklarer, at der er stort klimapotentiale i skoven, men det kræver, at vi bruger skovens produkter til at fortrænge fossile produkter. Her ses han ved skovbrugskonferencen på Christiansborg i oktober
Brug skovens produkter
Forskeren gør det klart, at den store klimaeffekt fra skov derimod opstår ved, at træ fra skoven erstatter fossil-dyre produkter.
– Det handler om at plante nogle hurtigvoksende træer, som hiver CO2 ud af atmosfæren. Når de er hugstmodne, skal træet indgå i produktion af bygninger og alverdens andre produkter. Træet skal substituere de mange klimabelastende materialer, som vi anvender i dag, siger forskeren.
– Næste gang jeg skal have en ny forskærm til min Toyota, så bør jeg kunne få en skærm, der er produceret af kulfiber og ikke af jern. Overalt hvor vi kan fortrænge stål, jern, beton med videre, der skal vi simpelthen gøre det, lyder det fra Thomas Nord-Larsen.
Bliver det grebet rigtigt an, er skovrejsning et særdeles effektivt klimaredskab.
– Men som sagt – det hele står eller falder med anvendelsen af træet fra skoven, siger forskeren.
Energi skal komme andre steder fra
Til gengæld mener Thomas Nord-Larsen ikke, at træ vil have den samme plads i Skov klima Thomas Nord-Larsen forklarer, at der er stort klimapotentiale i skoven, men det kræver, at vi bruger skovens produkter til at fortrænge fossile produkter. Her ses han ved skovbrugskonferencen på Christiansborg i energisektoren fremadrettet.
– Jeg tror, at vi i fremtiden skal have meget af vores energi fra alt andet end lige netop træ. Lige nu er brug af biomasse i energiproduktionen smart, fordi to tredjedele af vores vedvarende energi kommer fra træ, som har erstattet afbrænding af kul, som er en af de helt store klimasyndere. Den mængde energi kan vi ikke for nuværende hente fra andre kilder som sol og vind, så vi skal ikke stoppe brugen af biomasse i energiforsyningen her og nu.
– Men vi skylder hinanden at arbejde frem imod, at der kun skal bruges en lille smule træ til opvarmning og el. Langt størstedelen af vores opvarmning og el skal komme fra vindmøller, solceller og helt sikkert også fra teknologier, som endnu ikke er opfundet, lyder det.
Han mener, at fremtidens træ er for værdifuldt til at bruge til opvarmning.
– Det træ, som vi har produceret i skoven, er alt for vigtigt til, at vi kan tillade os at futte det af i fremtiden. Det skal derimod substituere andre produkter, så vi skruer gevaldigt ned for fossiltunge produkter, mener han.
Masser af produktudvikling
Fremtiden med nye træprodukter kommer til at kræve massiv produktudvikling.
– Der kommer til at være et enormt marked for træbaserede produkter. Men det kræver også, at der investeres i produktudvikling. Som lille land har vi mulighed for at sætte os på unik viden, som på sigt kan skabe nye industri-eventyr. Danmark kan vinde stort, hvis vi er villige til at gå forrest, mener Thomas NordLarsen.
Omvendt kan virksomheder også risikere at tabe stort.
– Fremtidens klimatunge virksomheder risikerer at ende som de virksomheder, der engang havde en forrygende forretning på at udleje VHS-bånd og DVD’er. De så bare ikke, hvordan markedet skiftede for næsen af dem, siger forskeren.
Ifølge Thomas Nord-Larsen er budskabet om at bruge skovens produkter nået frem til politikerne på Christiansborg – men han opfordrer politikerne til at få kigget på lovgivningen.
– Den absolut mest lavthængende frugt er bygningsreglementet. I Danmark er det unødigt restriktivt på træhuse. Det burde revideres, sådan at det bliver nemmere at bygge i træ, siger han og opfordrer derudover til bedre energimærkning, som dokumenterer huses klimaaftryk – både i byggefase og i brugsfase.