Din udtjente juletræskultur kan ombygges til spændende skov
Juletræsdyrkere med udtjente juletræskulturer kan få kulturerne ombygget til skovbevoksninger. Det kan der komme spændende, smukke og robuste blandingsskove ud af
Af Hans C. Graversgaard, Skovdyrkerne Nord-Øst
Det har været dårlige år for juletræsproducenterne. Mange af vore juletræsproducenter opgiver juletræsproduktionen på grund af lave priser og skrappe sorteringskrav.
Det er ikke rentabelt, selv om man producerer helt hæderlige juletræer. Så står kulturen der og er et monument over en tid, der var.
Samtidig er mange af vore juletræsproducenter også blevet ældre – og det er måske ikke attraktivt at kaste sig over en tvivlsom forretning, der konstant kræver et højt aktivitetsniveau.
Den gamle juletræskultur rummer dog fine muligheder for at skabe noget positivt for ejendommen som helhed.
Arealerne er ofte i god stand, hegnet ligeså – og så er der noget så fint som skovklima på arealet.
Træer trives bedst i skov. Det er en evig sandhed.
Skovdyrkerne har gennem årene brugt de gamle juletræers skovklima til at skabe nye farverige, smukke og robuste blandingsskove – og det er faktisk ikke så svært.
Lærk i kulturen
Der er flere muligheder. Men den nemme og hurtige er som beskrevet herunder.
Ved juletræsstubben plantes en lærk, gerne europæisk eller japansk lærk af bedste afstamning. Det giver det bedste tømmer. Vælges hybridlærk opnås den hurtigste kulturstart.
Hvis der er fældet mange juletræer, skal der ikke plantes ved hver stub. 2000 jævnt fordelte hybridlærk pr. hektar er nok.
Hvis ukrudtstrykket er under kontrol fra starten, er en sådan kultur faktisk nærmest vedligeholdelsesfri de første 5-10 år.
Det giver en smuk blandet skov med smukke farvekontraster forår og efterår. Lærken overvokser ret hurtigt granerne, og granerne sørger for at lærkene ikke bliver for grovgrenede på den nedre del af stammen.
Hegnet kan nedtages meget hurtigt, og så bliver sådan et stykke en regulær vildtmagnet.
Den spændende løvtræsblandingsskov
En anden mulighed er løvtræsblandingsskov.
Eg blandet med spændende og farverige træarter kan give skoven et unikt præg. Tarmvridrøn, valnød, rødeg, ægte kastanie og tyrkisk hassel er spændende arter, der alle starter ret hurtigt i det fine skovklima fra juletræerne. Det kan blive en oplevelsesskov med både nødder og frugter.
Eg er et lyskrævende træ, så man skal være opmærksom på, at de gamle juletræer ikke må lægge låg på de unge ege.
Den samme blandingsskovsmodel kan etableres med ahorn. Ahorn er en ret hurtig starter og mere skyggetolerant end eg.
Pø om pø-løsningen
En anden mulighed er at plante lidt efter lidt. Plant først 500 planter af en slags, og så fylder man op med små spændende indslag, som årene går – og som planterne er tilgængelige.
Det anbefales, at der også i rene lystskove plantes et ”skelet” af robuste træarter, man kan stole på. Det kan være eg, ahorn, bøg, lind.
De spændene arter skal udgøre en mindre del af plantningen, men de skal helst stå i smågrupper så de ikke udkonkurreres af de robuste.
Bøgeblandingsskov
Bøg trives godt i skygge og er anvendelig. Den matcher nordmannsgranen meget fint.
I de pletter, hvor der er høstet mange juletræer, kan man med fordel sætte en gruppe ahorn og eventuelt kirsebær.
Også denne blanding byder på fine farver og kontraster. Bøg hører til de langsomme startere, og der må slet ikke være græs i kulturen.
Skoven til kirkegulve
En anden mulighed er at benytte douglas. På arealer, der er permanent vindbeskyttede, kan man dyrke meget fin douglasgran.
Nordmannsgranen hjælper med at opdrage douglasgranen – gerne suppleret med opstamning. Stykket skal hegnes indtil douglas-træerne er sikret mod bid og fejning.
Vigtige forudsætninger
Husk at være opmærksom på de enkle, men vigtige forudsætninger.
Der må aldrig være græs i kulturen. Urter, hindbær, gederams er OK, så længe planterne ikke overvokses. Men græs duer aldrig i en skovkultur. Græsset bruger vandet i vækstsæsonen, giver frostskader forår, og det er skjul, føde og bolig for mus og mosegrise.
Græsset skal slås ihjel – i første omgang måske med kemi. Senere er det klogere og billigere at sørge for så meget skygge, at græsset ikke trives på arealet. Det hjælper ikke at slå græsset. Det forlænger tværtimod vækstperioden og styrker udvikling af egentlig græspels.
Det kan anbefales at bevare de fleste spor utilplantede. På længere sigt kan der anlægges snoede skovtursstier gennem skoven.
Krav til hegnskvaliteten
Vær opmærksom på hegnets kvalitet ved projektstart. Hvis hegnet har svage steder, og hvis man allerede ved hvor råvildtet kommer ind så løs problemet, inden du planter.
Der er risiko for ubehagelige oplevelser, når råvildtet hænger fast i trådhegnet – og det er meget bøvlet at få dem jaget ud af kulturen i en tæt nordmannsgranbevoksning med indplantet løvtræ.
Så kontrollér og reparér hegnet inden projektstart.
Tilskud til skovrejsning
Kan juletræsarealerne benyttes til skovrejsning med offentligt tilskud. Altså – kan man ansøge om at få del i den velkendte skovrejsningsordning?
Svaret er, at det godt kan gøres under nogle forudsætninger. Man skal opfylde arealkravet, som er minimum to hektar.
Arealet skal ligge i et område, der er udpeget som ”skovrejsning ønsket” eller området skal være skovrejsningsneutralt. Området må ikke være udpeget som ”skovrejsning uønsket”.
Alle juletræerne skal fjernes, og arealet skal genindtræde i landbrugsstatus. Der skal indkøbes de såkaldte betalingsrettigheder.
Foruden at man mister fordelen ved de gamle juletræers skovklima, skal man altså også bruge penge på at tilbageføre arealet til landbrugsdrift.
Man skal også opfylde de øvrige krav til skovrejsningen, planteantal, begrænsninger på træartsvalg.
Jeg kan ikke se fidusen i det. Det kan jeg derimod, hvis man planter uden tilskud.
Uden tilskud kan man plante, hvad man vil, næsten hvor man vil, og når man vil.
