Interessen for at få sin skov certificeret er steget markant de seneste 12-18 måneder. Den stigende interesse er en naturligreaktion på, at der efterspørges mere certificeret træ fra især industrien og byggemarkederne.Baggrunden er primært, at store private og offentlige bygherrer samt typehus-firmaer gerne vil leve op til krav om bæredygtigt og klimarigtigt byggeri. Her spiller træ som bekendt en stor rolle.

Den stigende efterspørgsel har betydet, at certificering af skoven er blevet økonomisk interessant for flere skovejere.

Tillægget for certificeret nåletræ til nogle savværker er således nu på 10-40kroner pr. kubikmeter. Det kan bidrage positivt til et skovningsprojekts økonomi. På længere sigt kan man forestille sig, at industrien i et velforsynet marked vil prioritere certificeret træ.

Udover den motivation, der ligger i at opnå tillæg og sikkerhed for afsætning aftræet fra skoven, er flere skovejere også optaget af certificering som en genvejtil at dokumentere, at man driver skoven bæredygtigt.

I anden række kan det være med tilat sikre skovejerens ’license to operate’blandt andet fordi, der i skovstandarderne stilles mål for både biodiversitetshensyn og offentlighedens adgang.

 Tillægget for certificeret nåletræ til nogle savværker er nu på 10-40 kroner pr. kubikmeter.

Tillægget for certificeret nåletræ til nogle savværker er nu på 10-40 kroner pr. kubikmeter.

Det handler om at dokumentere

Helt overordnet handler skovcertificering om at dokumentere ’best practice’ forbæredygtig skovdrift.Med bæredygtig skovdrift menes, at skoven skal forvaltes på en måde, der er miljømæssig forsvarlig, understøtter sociokulturelle behov og er økonomisk levedygtig for både vores generation og fremtidige generationer.

De tre hensyn skal være i balance, forat bæredygtighedskriteriet er opfyldt.

I PEFC-skovstandarden har den danskePEFC-arbejdsgruppe omsat disse princip- per til generelle retningslinier, som skovdriften i en dansk kontekst skal opfylde.

De fordeler sig på fem temaer. De fem temaer handler om skovdyrkning, klima,miljø og biodiversitet, socialt ansvar samtplanlægning.

På baggrund af de overordnede temaer er skovejeren blandt andet forpligtet til atkortlægge skoven, træressourcen, naturværdier, fortidsminder og rekreative muligheder.

Skovejeren skal blandt andet sikre en positiv udvikling af skovens vedmasse og værdiproduktion. Der skal tages forholdsregler overfor invasive arter, ejeren skal minimere miljøbelastningen samt sikre ordnede forhold for de ansatte, der er tilknyttet skovdriften.

Se faktaboksen, hvor de væsentligste krav, der typisk vil møde et medlem af Skovdyrkerne, er anført.

PEFC og FSC

I Danmark er der to ordninger for skovcertificering. Det er PEFC og FSC. Begge ordninger baseres på internationalt besluttede principper, der definerer rammerne for de nationale certificeringsregler, også kaldet skovstandarderne.

PEFC (Programme for the Endorsement of Forest Certification)

PEFC er grundlagt i 1999. Dansk skovbrug har været med fra begyndelsen. Både globalt og i Danmark er PEFC den største skovcertificeringsordning. På verdensplan er PEFC aktiv i 55 lande, og ikke mindre end 324 millioner hektar er i dag PEFC-certificeret. Det svarer til cirka 3/4 af verdens certificerede skovareal.

FSC (Forest Stewardship Council)

FSC blev etableret i 1994, som et græsrodsinitiativ.FSC er især udbredt på markedet for hårdttræ – ikke mindst for tropisk træ. FSC startede i Danmark. Ordningen nyder stor anerkendelse i NGO-landskabet hos for eksempel Verdens Skove, WWF og Danmarks Naturfredningsforening.

Skovdyrkernes fokus er primært på PEFC, fordi den er:
• Anerkendt i nåletræsmarkedet og efterspurgt af vores råtrækunder. • Tættest på skovbrugserhvervet.

Skovdyrkerne er repræsenteret i PEFC Danmarks bestyrelse ved skovrider Henrik Fredslund-Petursson.
I Danmark er der p.t. mere end 250 skovejendomme, svarende til over 300.000 hektar, som er PEFC-certificeret.

Udvalgte PEFC-certificeringskrav

  • Udarbejdelse af skovkort/bevoksningsliste
  • Udlægning af biodiversitetsarealer
  • Mål for andel af hjemmehørende træarter
  • Efterladelse og sikring af tilstedeværelsen af dødt ved
  • Bekæmpelse af invasivearter, hvor de truer biodiversiteten, og hvor det er økonomisk og praktisk muligt
  • Uddannelse og instruktion af medarbejdere og entreprenører
  • Miljøkrav til maskiner
  • Fokus på publikumshensyn,herunder skiltning

Den fuldstændige liste er længere.Se alle krav på PEFC Danmarks webside.

Kom i gang med certificering

Allerede i 2007 blev Skovdyrkerne godkendt som ’paraply’ under PEFC. Vi har siden betjent et begrænset, men stabilt antal ejendomme under vores gruppecertificeringsordninger som tæller bådePEFC og FSC.

Det har tidligere været relativt ressourcekrævende at certificere især småejendomme, men Skovdyrkerne har netop udviklet en række nye værktøjer ogprocedurer til at forenkle arbejdet, ogdet kommer skovejerne til gode.Vores grundlæggende tilgang er naturligvis, at det ikke skal koste mere end højest nødvendigt.

Et typisk certificeringsforløb startermed en fælles forventningsafstemning og et aftalegrundlag. Når de grundlæg- gende registreringer og målsætninger er på plads, vil der blive gennemført en ’initial audit’. Det er en revision af dokumentationen. Hvis den lever op til kravene, vil der herefter blive udstedt etcertifikat.

Løbende dokumentation

Vigtige aktiviteter i skoven som for eksempel hovedskovninger, plantninger eller snudebillebekæmpelse skal løbende bogføres, og de relevante registre skal opdateres.

Det gøres nemmest periodisk – på små ejendomme gøres det årligt. Skovdyrkernes IT-systemer vil ofte være kilde til mange af registreringerne.

Under Skovdyrkernes gruppecertificering vil der årligt blive udtrukketen stikprøve af ejendomme til interne audits, som er Skovdyrkernes egen.

Der vil også ske eksterne audits, som udføres af en uafhængig tredje part. Under alle omstændigheder vil der skulle foretages enre-certificering hvert femte år.

I certificerede skove er det et krav, at ejeren afsætter en procentdel af arealet til biodiversitet.

I certificerede skove er det et krav, at ejeren afsætter en procentdel af arealet til biodiversitet.

Økonomi

I øjeblikket er der som nævnt gode tillæg pånåletræstømmer fra certificerede ejendomme.Vi forventer, at certificering med tidenkan blive en genvej til prioriteret afsætning af råtræet – for eksempel i en stormfaldssituation.

Udgifterne fordeler sig på startomkostninger til registrering og indledende audit, samt årlige omkostninger til registreringer, opdateringer og gennemførelse af audits.

Der er herudover en årlig obligatorisk afgift til certificeringsorganet, som i øjeblikket er 299 kroner plus 4,76 kroner pr. hektar.

Hvis du er interesseret i certificering afdin skovejendom, kan du kontakte din skovfoged. Skovfogeden kan hjælpe dig hurtigt og sikkert i mål.

Skovrådets anbefalinger

»Skovrådet mener, at den på nuværende tidspunkt bedste metode til i en national kontekst at dokumentere,at træ er bæredygtigt produceret, er at træet er certificeret under en anerkendt certificeringsordning.«

»Standarderne for skovcertificering er på nationalt niveau udarbejdet af interessenterne selv med deltagelse af erhverv, fagbevægelse, frilufts-og naturinteressenter.«

»Certificeringsordningerne er markedsdrevne og frivillige og sikrer, at den enkelte skovejer og dem, der arbejder i skoven, engagerer sig og ser en interesse i at overholde kravene iordningerne.«

Kilde:Skovrådets anbefalinger om fremme af en bæredygtig dansk træproduktion som bidrag til den grønneomstilling. November 2021, s. 7. Læs mere på Skovrådets webside.

Se vores video om Skovdyrkernes arbejde med certificering her

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #82

Læs andre artikler inden for Skovdyrkning