Fagfolk debatterede fremtidens natur
160 gæster deltog, da der for nyligt blev afviklet dialogmøde om natur og biodiversitet. Tre fagfolk holdt oplæg og mødte stor spørgelyst.
Hvordan skal fremtidens natur se ud? Det spørgsmål trak for nyligt 160 gæster til centeret PLEXUS Idom-Råsted ved Holstebro, tæt på den nye Naturnationalpark Stråsø. Her var derinviteret til dialogmøde om natur, biodiversitet og urørt skov.
Til at debattere spørgsmålet deltog trefagfolk med hver deres plads i debatten. En markant stemme er biologen Morten D.D. Hansen. Han er tilhænger af rewilding, hvor store græssende dyr plejer naturen.
– Når dyrene sættes fri, får vi skabt vildnatur. Der sker virkelig noget. Vi kan se, at det virker. På Molslaboratoriet ser vi, at de svage arter – dem jeg kalder taber-arterne, vinder frem. Det er uden undtagelse. De store græssende dyr æder opvækst og skaber plads og rum til de svage, forklarer Morten D.D. Hansen.
Han er ikke i tvivl om, at rewilding er det rigtige værktøj til fremme af biodiversitet. Men han gør det samtidig klart, at der ikke er en universel sandhed i naturforvaltningen.
– Jeg nyder at vise vores resultater frem på Mols, og jeg kan se, det virker. Men det er så op til politikerne, hvad de vil have, siger Morten D.D. Hansen.
De deltog i debatten●Morten D.D. Hansen, biolog på Molslaboratoriet og Naturhistorisk Museum ●Michael Sheedy Gehlert, skovrider,Skovdyrkerne Vestjylland ●Peter Sunde, professor, Institutfor Ecoscience – faunaøkologi,Aarhus Universitet Arrangementet blev arrangeret af: ●Habitat, Videns- og Dialogcenterfor Vild Natur og Mennesker. www.habitat.nu |
Efterlyser mere fakta
Skovdyrkerne Vestjyllands skovrider,Michael Sheedy Gehlert, var også blandtdebattørerne.Han efterlyser en mere balanceret debat med mere fakta.
– Debatten er fragmenteret, følelsesladet og til tider meget hård. Der mangler nuancer, og der er for mange letkøbtesynspunkter i debatten, siger han.
– På den ene fløj står rewilding-forkæmpere, som mener at rewilding nærmest handler om ubetinget eksistensberettigelse. På den anden fløj er der dem,som kalder det hele en naturløgn, sigerMichael Sheedy Gehlert, som har været skovrider siden 1996 og har tre årtiers praksisnær erfaring med forvaltning af skov og natur.
Han gør det klart, at der selvfølgelig er en indbygget kollision imellem urørt skov og produktion. Men at kalde biodiversiteten i den dyrkede skov for værdiløs er helt uden for skiven.
– Vi er i gang med en omstilling i skovbruget, så der bliver bedre plads mere bio- diversitet. Eksempelvis bliver mange skovecertificerede. Dermed følger, at 10 procent af arealerne udlægges til biodiversitet, lyder det.Der skal også være plads til dedikeret ’urørt skov’ til biodiversitetsformål – men ifølge skovrideren er det også voldsomme beslutninger, der allerede er taget.
160 gæster deltog i dialogmødet.
Dilemmaer ved urørt skov
Michael Sheedy Gehlert peger på dilemmaer ved udlægningen af 75.000 hektarurørt skov.
– Vi får ubetinget mere dødt ved i skovene, men vi mister produktion og dermed arbejdspladser. Vi mister også en vigtig del af skovenes virkning som klimaværktøj. Du kan ikke bygge et træhus af træ fra den urørte skov, så vi mister substitutionseffekten af tømmer fra skovene allerede fra dag ét. Over tid klinger også tilvæksten ogdermed CO2-optaget af, siger han.
Derudover er der prisen.
– Regeringen afsatte 888 millioner kroner til biodiversitetspakken. Det er lidt svært at få klarhed over, hvad det beløb dækker. Men det omfatter hverken produktionstab eller løbende drift. Et forsigtigtanslået produktionstab på 500.000 kubikmeter årligt i 75.000 hektar urørt skovvil modsvare en nutidsværdi på måskefem milliarder kroner, siger Michael Sheedy Gehlert.
– Det er lidt vildt at konstatere, at der faktisk ikke er nogen, der aner, hvad det største naturpolitiske greb i Danmark i vores tid egentlig koster, fortsætter han.
Debat og spørgsmål
Under debatten spurgte de fremmød- te bredt ind til aftenens emner. Mange var interesserede i fakta omkring effekter og konsekvenser ved at vælge forskellige værktøjer til forvaltning af skov og natur.
Et af spørgsmålene var rettet til Morten D.D. Hansen. Her blev der efterlyst et skøn på, hvor meget areal, det ifølge ham, vil kræve at få balance i den danske natur.
– Vi snakker op imod tyve procent aflandets areal, som skal være dedikeret til naturbeskyttelse. Med det areal vil vi kunne stoppe tilbagegangen af blandt andet sommerfugle. Sommerfuglene er en gruppe, som har det rigtig svært lige nu, lød det fra Morten D.D. Hansen.
Arrangementet var arrangeret afHabitat, som er et videncenter for vild natur og mennesker. Habitat har base i Idom ved Holstebro.
