Sydjysk landmand har et helt særligt fokus på naturværdier og skov
Den sydjyske landmand Knud Sejer Sørensen er planteavler med godt og vel 500 hektar. Natur og jagt har altid ligget hans hjerte nær. Gårdens 50 hektar skov drives forstligt, og der er altid fokus på at forbedre jagt og naturværdier.
Tekst og foto: Jens Mathiasen
Græsset i midterrabatten smyger sig lige akkurat under bilen, som langsomt triller ned ad en bakket markvej.
– Det er første gang, vi kører i personbilen herude, men det skal nok gå. Det er jo usædvanligt tørt i foråret, siger Knud Sejer Sørensen, imens han styrer bilen ned igennem terrænet med store lysegrønne kornmarker til begge sider.
Terrænet er varieret, og udsigten udover markerne suppleres af lavninger, læhegn, remiser og små skovområder.
– Som du kan se, er ejendommen her ikke snorlige i landbrugsmæssig forstand. Vi driver effektiv konventionel planteavl, men vi har altid prioriteret at pleje og be- vare naturværdierne, siger han.
– Faktisk er vi nok lige så meget naturforvaltere, som vi er landmænd. Vi nyder vores skov, og vi elsker jagten og naturen, supplerer hans kone Anette fra bagsædet.
For enden af markvejen gør Knud Sejer Sørensen holdt ved et mindre skovområde.
Her er en sort skovningsmaskine i gang med at skove en halv hektar blandet sitka og rødgran.
Planteavl og skov
Bramdrupgård ligger ved Vamdrup. Knud Sejer Sørensen har ejet og drevet denfrem til 2020, hvorefter der blev gennemført generationsskifte med sønnen Peder Sejer Sørensen.
Landbruget drives med godt og vel 425hektar planteavl. Landbrugsdriften har været familiens levebrød i generationer.
Der bliver dyrket fremavlskorn og græsfrø på markerne. Jordtypen varierer fra lette sandjorde med vanding til stiv lerjord.
– Det er kun planteavl. Vi har ingen husdyr – kun det fritgående hjortevildt. Men de er også nemmere at passe, indskyder Knud Sejer Sørensen.
Knud Sejer Sørensen overtog Bramdrupgård fra sine forældre, og han har udvidet og udviklet den igennem årtier. Når det har været muligt, har han og konen også tilkøbt skovarealer.
– Vores 50 hektar skov består derforaf en række mindre skove. Det er typiske bønderskove, som i årevis har leveret brænde til gårde og husmandssteder. Bevoksningerne er blandet løv og nål, og igennem årene har de ikke altid været drevet forstligt optimalt. Det vil vi gerne sætte mere i system, siger Knud Sejer Sørensen.
Familien har valgt at benytte sig af de fornuftige priser på råtræ. Der bliver nu skovet 40-årige nordmannsgran i en lille remise. Det er ikke den højeste trækvalitet, men i det nuværende marked kan det afsættes som råtræ til fornuftige priser.
Han har en helt særlig kærlighed til naturen på Bramdrupgård. Strategien er at dyrke skoven forstligt, så der er økonomi til at forbedre og udvikle skovens natur og værdier. Det sker i samarbejde med Skovdyrkerne Syd.
– Skovdyrkning har jeg altid fundet spændende. Der er ikke de store penge i det. Men hvis skoven kan levere et afkast, som betyder, at vi kan forbedre jagten og naturværdierne, så er det ganske udmærket for os, siger Knud Sejer Sørensen.
Største skovning i årevis
I det lille skovområde fortsætter skovningsmaskinen med at vælte store 40-årige sitka- og rødgraner.
Skovdyrkernes skovfoged, Jens Venø Kjellerup, har overblikket.
– Vi laver stokke på 5,90 meter og 3,90 meter til eksport. Derudover laver vi 2,43meter stokke, som vi afsætter til Ribe Savværk. Her bliver træet til paller, fortæller Jens Venø Kjellerup.
Han forklarer, at den yderste stok rygeri flisbunken sammen med toppen.
– Nogle fagfolk ville måske vride en ekstra 3-meter pind ud af toppene. Men det giver dyrere oprydning. Når vi vælgerat lade den yderste tynde stok i toppen gåmed i flisbunken, handler det om, at vi påden måde får ryddet arealet billigere forud for genplanting, siger han. Skovningen er sidste del af et samletnåleareal på cirka 1,6 hektar. Første delblev skovet for 4-5 år siden.
– Dengang valgte vi at bide skovningen over i to. Vi ville vente på, at den nye generation var vokset tilstrækkeligt op til at give skjul til hjortevildtet. Derfor tager vi nu sidste del af arealet, siger Knud Sejer Sørensen.
Han tilføjer, at området er et af de mest populære skjul for ejendommens rigebestand af dåvildt. Flere end 100 stykkerdåvildt holder til på ejendommen.
Skovdyrkerne Syds skovfogedJens Venø Kjelleruphar passet skoven og rådgivet familien Sejer Sørensen i mange år.
Gode priser på råtræ
Den aktuelle skovning på Bramdrupgård er en del af en større skovning.
– Det her er faktisk den største samlede skovning i min tid på Bramdrupgård. Der vil blive tyndet og skovet arealer påsamlet set 30 hektar, siger Knud SejerSørensen.
Familien har valgt at benytte de gode priser på råtræ.
– Lige nu kan vi sælge alt nål til fornuftige priser. Eksempelvis skover vi nu også en mindre remise, som oprindeligt var lagtud som en lille juletræsplantage. Det er 40år siden. I mange år har den stået som en alt for åben og grovgrenet remise af nordmannsgran. I det nuværende gode marked kan den slags sælges til gavntræ. Derfor har vi valgt at gøre det, siger Knud Sejer Sørensen.
Næste forår bliver der genplantet med sitka, og vildtet kan se frem til bedre skjul, når de nye træer er vokset til.
Jagt har førsteprioritet
Jagt har altid været den helt store inte- resse for Knud Sejer Sørensen. Han fortæller, at han har gået på jagt stort set siden, at han kunne gå.
Derfor har sådan noget som at leje jagten ud aldrig været på tale.
– Nej, nej. Så skal det godt nok blive virkelig skidt at være landmand. Jagt er vores pusterum og familiens samlende interesse, siger han.
For otte år siden var han og konen Anette primusmotor i at oprette Kolding Hjortelaug. Det er et frivilligt initiativ, som er startet op for at sikre bestanden af dåvildt og skabe balanceret afskydning.
– For nogle år tilbage var der faktiskikke dåvildt her i området. Men det lykkedes os via fredninger at få skabt en bæredygtig bestand. Der eri dag så mange dyri området, at der nu er lokale jagttider på dåvildtet hernede, fortæller Knud Sejer Sørensen.
Orkanen smadrede alt
På vej rundt i skoven viser Knud Sejer Sø- rensen bevoksningerne frem. De er unge. Bøg, ahorn og eg er dominerende og ind- imellem står der arealer med sitka og rød- gran. Kun i randen er der ældre træer.
– Som du kan se, regner vi her i om-rådet med et før og et efter 3. december 1999. Alle bevoksninger over 10 metershøjde blev revet fra hinanden, da orka-nen i 1999 rasede.Løvtræerne knække-de og nålebevoksninger lå kastet omkuld, som knækkede mikado-stænger. Alt blev smadret, siger Knud Sejer Sørensen, som sender tankerne tilbage til morgenen efter orkanen.
– Den morgen var du godt nok ikke iså godt i humør, indskyder Anette Sejer Sørensen.
Familien måtte se store værdier gåtabt. I 1999 var der opsparet en god del hugstmodent træ i flere bevoksninger.Men der var ikke noget at gøre. Træet varvæltet og måtte sælges bedst muligt, så der kunne blive gentilplantet.
– Faktisk er den skovning, vi udførernu, 20 år forsinketpå grund af stormen, siger Knud Sejer Sørensen.Han var selv aktiv i Skovdyrkerne på det tidspunkt. Han var bestyrelsesformand i det daværende SydjyskSkovdyrkerforening fra 1991 til 2008.
– Min frivillige arbejdskraft gik i mange år til Skovdyrkerne. Det var spændende, men også udfordrende til tider. Jeg var blandt andet med til at gennemføre fusionen imellem Sønderjyllands og Sydjysk Skovdyrkerforening og derefter med Vejle. Det blev til det nuværende Skovdyrkerne Syd, siger Knud Sejer Sørensen.
Ahorn selvsår sig villigt på flere arealer i skoven, hvor den står side om side med bøg. Men kvaliteten skal være god, og det skal helst stå på høj, veldrænet jord. Her er kvaliteten for dårlig og skovfogedens anbefaling er at rydde det.
Venskaber og jagt
Tilbage i stuehuset render tankerne bag- læns, imens Knud Sejer Sørensen fortæller anektdoter og højdepunkter fra sinkarriere og tilværelse.På stuens vægge hænger flere end100 opsatser af råbukke fra skovene påBramdrupgård.
Et sort bøffeltrofæ kigger med framidten af stuevæggen. Bøflen har selskab af kuduer og andre afrikanske dyr. Dyr, som Knud og Anette har nedlagt på deres jagtrejser til blandt andet Zimbabwe og Namibia.
– Jagt har været en stor del af vores tilværelse. Mange af vores venskaber er kommet herigennem, og vi nyder fortsat at afholde jagter for vores venner, siger Knud Sejer Sørensen.
Han er 75 år og er nu flyttet ned i underetagen i det 600 kvadratmeter storestuehus. Sønnen Peder og hans kone bor ovenpå.
– Jeg er meget glad for, at vi fortsat kan være på gården og hjælpe til. Det er en stor glæde for både mig og min kone Anette.
– Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det ville have været, hvis vi var blevetnødt til at sælge Bramdrupgård og flyttei hus i byen, siger Knud Sejer Sørensen.
På væggene er der minder fra jagtrejser til blandt andet Zimbabwe og Namibia.
Peder har overtaget 500 hektar landbruguden landmandsuddannelse
Peder Sejer Sørensen har overtaget planteavlsbruget Bramdrupgård. Han har arbejdetmed handel i 20 år, men har ingen landmandsuddannelse.
Det er noget af en udfordring, som46-årige Peder Sejer Sørensen har kastetsig over.Første juli 2020 underskrev han hand- len og blev ejer af planteavlsbruget Bramdrupgård. Det skete i en generationsskiftehandel med sine forældre Anette og Knud.Landbruget dyrker fremavlskorn ogfrøgræs på over 400 hektar. Den mundfuld skal Peder Sejer Sørensen håndtere uden landmandsuddannelse.Men det er han helt tryg ved.
– Tidligere sad jeg på traktoren, så snart jeg kunne komme afsted med det. Jeg er vokset op med landbruget og har på den måde været med til det hele i løbet af min barndom og i mine unge år, siger Peder Sejer
Peder Sejer Sørensen har overtaget Bramdrupgård ved Vamdrup. Han nyder sin nye tilværelse som planteavler og landmand og har ikke fortrudt sin beslutning.
Seniormedhjælper
Helt alene er han ikke. Begge forældre bor fortsat i stuehusets underetage og hjælper til med den daglige drift.Derudover har han god støtte i en medarbejder med enanciennitet, som de færreste kan hamleop med.
– Erik Houborg hedder vores medarbejder. Han har arbejdet hos os i 55 år. Haner nu 72 år gammel. Vi kalder ham sommetider Mister Bramdrupgård på grundaf hans store engagement i driften, siger Peder Sejer Sørensen.
Peder Sejer Sørensen køber også al den professionelle rådgivning, som han har brug for.
– Jeg trækker flittigt på rådgivning,fra konsulenterne i Kolding-Herreds Landbrugsforening, siger han.
– Samtidig har landbruget jo en størrelse, hvor jeg kan bruge mine erfaringer fra handel. Det har jeg allerede gjort brug af, siger Peder Sejer Sørensen, som nu er 3. generation på Bramdrupgård.
Ti år i Kina
Peder Sejer Sørensen har stor erfaring med handel. Han er uddannet ved Kolding-firmaet Schou og har blandt andetarbejdet i Kina i ti år.
Han kom hjem i 2016 sammen med sinkone Hsin-Jen Chang, der er fra Taiwan.
– Da vi lige kom hjem fra Kina i 2016,var jeg simpelthen ikke klar til at træde ind i landbruget. Men det ændrede sig lige så stille. Det blev mindre og mindre attraktivt at bo i Danmark og have masser af rejsedage. Så beslutningen skulle modnes, fortæller han.
– I dag er jeg ikke i tvivl om, at jeg har valgt den rigtige beslutning. Det føles helt rigtigt, siger Peder Sejer Sørensen.
Glad for generationsskifte
Faren Knud Sejer Sørensen er i dag 75 år. Kunne han selv vælge, var han gerne blevet ved roret flere år endnu.
– Men jeg er desværre ramlet ind i noget sygdom de seneste år. Så der skullefindes en anden løsning. At vi kunne lave et generationsskifte i 2020 glæder migmeget, siger Knud Sejer Sørensen.
Familien består i dag af Knud og Anette Sejer Sørensen og sønnen Peder, der er gift med Hsin-Jen. Parret har to børn.
Om Bramdrupgård
|
