Næsten en femtedel af trædækket i Danmark er ikke med i statistikkerne, og i hele Europa har forskerne opdaget en milliard tons skjult biomasse. Det viser ny forskning fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Her har forskere ved hjælp af en avanceret algoritme, der kombinerer satellitbilleder og kunstig intelligens, nærstuderet Danmark fra oven. Forskerne har undersøgt hvor mange træer, vi egentlig har uden for vores skovområder. For det er nemlig langt fra kun i skovene, at træerne findes i større antal. Der er masser af træer, som i dag ikke tælles med i de nationale opgørelser, fordi de typisk ikke tæller træer uden for skovene med. Forskernes nye optælling viser, at 16,9
procent af Danmarks areal er dækket af træer, men at knap en femtedel af træ-
dækket – 19,5 procent – befinder sig uden for de områder, der defineres som skove.
Det svarer til cirka 4,7 millioner tons biomasse, som befinder sig i byer og i landområder brugt til landbrug eller andre formål.
– Der står rigtig mange træer i blandt andet sommerhusområder og i byerne, som ikke tælles med, når de nationale opgørelser over skovressourcer laves.
– Vores studie viser, at der er et skjult potentiale i forhold til lagring af kulstof uden for skovene, som skal indregnes i klimamodellerne og i oversigter over biomasse, siger lektor Martin Brandt fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ifølge en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.


En milliard ton biomasse

Forskerne har også sluppet algoritmen fri i resten af Europa, hvor landskabet rummer væsentligt flere træer, end de nationale opgørelser viser. Faktisk er der 15 millioner hektar med trædække uden for
skovområderne på hele kontinentet. Det svarer til en milliard tons skjult biomasse, der nu pludselig dukker op og kan regnes med i forskellige statistikker og modeller.
– I de europæiske lande, som naturligt har mange store skovområder, betyder træerne uden for skovene ikke det store. Men i lande som Danmark, Holland, Storbritannien og Irland, der ikke har
enorme skovressourcer, spiller disse træer en vigtig rolle for biodiversiteten, mikroklimaet, landskabsværdier og vandets kredsløb i det enkelte område, siger Martin Brandt.
Grundlaget for arbejdet var data fra Danmarks Skovstatistik leveret af seniorforsker Thomas Nord-Larsen. Han understreger den fortsatte vigtighed af feltdata.

– Uden skovbeholdningsdata, der bruges til at kalibrere sådanne metoder, er satellitobservationer bare digitale tal uden mening. Disse opgørelsesdata er dog typisk begrænset til skove, og metoder som
præsenteret her, gør det muligt at skalere opgørelsesdata til hvert hjørne af landet, siger han.

Om studiet
Forskningen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

Forskningen er udført af Siyu Liu, Martin Brandt, Thomas Nord-Larsen, Jerome Chave, Florian Reiner, Nico Lang, Xiaoye Tong, Phillipe Ciais, Christian Igel, Adrian Pascual, Juan Guerra-Hernandez, Sizhou Li, Maurice Mugabowindekwe, Sassan Saatchi, Yuemin Yue, Zhengchao Chen og Rasmus Fensholt.
Forskningen er finansieret af European Research Council (ERC) under Den Europæiske Unions Horizon 2020 forsknings- og innovationsprogram og som en del af Forestplan-projektet finansieret af Miljøstyrelsen.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #92