En række sprøjtemidler må ikke anvendes eller opbevares efter 31. december 2023. Det er blandt andet et resultat af, at myndighederne besluttede, at svært nedbrydelige pesticider ikke må anvendes på fortove og gårdspladser efter 01.01.2024. Et velkendt middel som for eksempel Roundup Bio 48-16, som har været bredt anvendt i skovbrug, juletræer og pyntegrønt, var godkendt til netop gårdspladser og fortove. Derfor er dette
middel ikke længere markedsført. Midlet har fået en ny etikette, godkendelse, registreringsnummer
og handelsnavn. Midlet må ikke anvendes eller opbevares efter 31. december 2023.
Det samme gælder for en lang række andre midler. Der er altså meget god grund til at få ryddet
op i kemirummet og komme af med eventuelle rester. Der findes mange produkter med samme virkemåde
og indhold, der er godkendt i 2024. De har blot fået et nyt navn og registreringsnummer.
Du kan kontrollere dine midler med appen Kemitjek (betaling) eller gå på ind på Middeldatabasen.
dk (gratis). Husk at det skal være det korrekte registreringsnummer, der kontrolleres.


Fond vil plante et træ pr. dansker

Klimaskovfonden vil sætte turbo på skovrejsningen i Danmark, så nye skove kan bidrage til målet om at nedbringe Danmarks CO2-udledning. Fonden vil helt konkret plante et træ pr. dansker – knap seks millioner træer hurtigst muligt – og senest inden udgangen af 2025. Ifølge fonden kan målet om et træ
pr. dansker kun nås, hvis danskerne hjælper til med at rejse mere skov i Danmark. Det kan man gøre ved at
give bidrag på 25 kroner pr. træ til Klimaskovfonden. I Klimaskovfonden er vi klar og er allerede i gang med at plante skov over hele Danmark. Ambitionen er, at vi ved fælles hjælp kan rejse midler til at få plantet endnu mere skov. Helt konkret har vi en ambition om at plante et træ pr. dansker, så hurtigt som muligt, og det mål vil vi gerne engagere alle danskere i,” siger Kirsten Brosbøl, forperson i Klimaskovfonden.
Klimaskovfonden sikrer, at træerne bliver plantet et af de steder i Danmark, som landmænd, kommuner og
kirker stiller til rådighed. Fonden har lige nu gang i projekter på 72 arealer og har indtil videre plantet 216.000
træer. Klimaskovfonden er en uafhængig, statslig forvaltningsenhed under Miljøministeriet med en selvstændig bestyrelse.


Flere nationalparker kan være på vej

Naturstyrelsen går nu i gang med at screene Danmark for at få et overblik over, hvor der er områder,
der vil egne sig som nationalpark. Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for
Danmark” fra december 2022, at der kan arbejdes på, at der kan udpeges op til tre yderligere nationalparker.
Nationalparkerne udpeges og oprettes i henhold til nationalparkloven. Ifølge loven forudsætter etablering
af en nationalpark, at der er lokal opbakning, og de berørte kommuner skal derfor give grønt lys
til, at ministeren udarbejder et forslag til nationalpark, skriver naturstyrelsen.
Når screeningen er afsluttet, vil regeringen se på, om der kan være grundlag for at igangsætte en proces
med at udpege yderligere op til tre nationalparker. Beslutning om etablering af en ny nationalpark
besluttes af forligskredsen bag nationalparkloven (M, V, K, LA, DF, S, RV og SF) og fastlægges ved en
bekendtgørelse. Der findes allerede fem nationalparker i Danmark.
Det er Nationalpark Thy, Nationalpark Mols Bjerge, Nationalpark Vadehavet, Nationalpark Skjoldungernes
Land og Nationalpark Kongernes Nordsjælland.


Bark og kogler kan lagre fremtidens energi

Superkondensatorer ligner batterier, men de kan lades op på få sekunder, kræver mindre vedligehold
og har en væsentlig længere levetid end batterier. For at fremstille superkondensatorer kræves
elektroder med et stort overfladeareal – det vil sige meget porøse stoffer med en stor overflade i forhold
til volumen. En afhandling fra Umeå Universitet i Sverige viser nu, at sådanne elektroder kan fremstilles ved hjælp af vandbaserede blandinger af kulstofmateriale og vand i stedet for organiske opløsningsmidler, som
man traditionelt har brugt, og som oftest er giftigt for miljøet. Det skriver træ.dk. Afhandlingen peger på, at kulstofmaterialet kan bestå af hugstrester fra skoven som kogler og bark.

Vores resultater kan potentielt få stor betydning. Efterspørgslen efter billige elektroder i høj kvalitet
er høj og forventes at stige i fremtiden, da efterspørgslen efter energilagringsenheder forventes
at stige, siger forsker Andreas Nordenström til forskning.se

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #92