Erfaren forstmand: Naturnær plukhugst kan koste skovejernes metodefrihed
Den erfarne forstmand Esben Møller Madsen savner balance i debatten om dyrkningsmetode. Hvis EU-kommissionens udkast til en skovstrategi bliver virkelighed, vil det koste skovejerne deres metodefrihed.
Skovejere må i dag selv bestemme, hvordan de vil dyrke deres skove. Sådan har det været siden 1805, bare de dyrker dem. Men dyrkningsfriheden risikerer at fordufte fra fremtidens skovejere. Det frygter den erfarne forstmand Esben Møller Madsen. I hvert fald hvis EU-kommissionen får gennemført sin skovstrategi.
Som skovejere bør vi være opmærksomme på, at EU-Kommissionen i sin skovstrategi har varslet en tvangsmæssig indførelse af naturnær plukhugst i hele EU – dermed også i Danmark lyder det fra Esben Møller Madsen. Og sker det ikke som egentlig lovgivning vil det kunne ske gennem certificeringsordningerne.
Hvis det sker, har vi som skovejere mistet friheden til at vælge de skovdyrkningsmetoder, som passer til den enkelte ejendoms situation. Vi mister dermed vores metodefrihed. Det er der næppe mange skovejere som synes er en god idé, siger han.
Esben Møller Madsen praktiserer klassisk skovdyrkning i sin skov ved Hadsund. Driftsformålet er helt enkelt at optimere produktionen af ensartet kvalitetstræ til træindustrien.
En 45-årig douglas-bevoksning, som nu producerer på alle cylindre. Værditilvæksten er høj de næste 30 år.
Som nabo til douglas-bevoksningen står en 70-årig rødgranbevoksning. Bevoksningen indeholder markant mindre råtræ, end den 45-årige douglasbevoksning.
Mindre råtræ
Esben Møller Madsen er ikke tilhænger af naturnær plukhugst – men nok af naturnære metoder, når de kombineres med klassisk skovdrift. Som tyske undersøgelser indikerer, så kan biodiversiteten faktisk være større i klassisk skovbrug, hvis man griber det rigtigt an.
Han mener derfor, at der er behov for at udvide begrebet naturnær skovdrift til
at omfatte mere end plukhugst, som vil indebære betydelige økonomiske tab.
Min vurdering er, at plukhugst indebærer et tab på skønsvis 1000-2000 kroner pr. hektar pr. år henover en omdrift, hvis man sammenligner med klassisk bevoksningsvis skovbrug, lyder det.
Der bliver talt og skrevet meget om naturnær skovdrift, som indebærer plukhugstdrift – og alle de fordele, der følger med. Men der bliver ikke talt så meget om plukhugstens forventede lave og
kvalitativt ringere produktion. Heller ikke om de problemer, som knytter sig til plukhugst, lyder det.
Han opfordrer skovejerne til at gøre sig klart, hvad man vil med skoven.
I al stilfærdighed vil jeg gøre opmærksom på, at hvis man ønsker det højeste økonomiske afkast og størst produktion af råtræ – så skal man holde fast i den klassiske bevoksningsvise dyrkning, med
anvendelse af renafdrifter, når bevoksningerne når deres optimale omdriftsalder, siger han.
Esben Møller Madsen
| Forstkandidat 1979 |
| Over 30 års erfaring som skovrider og direktør ved Skåneskogens Utvecklings AB og Trolleholms Gods AB |
| Ejer af Hanehøj plantage sammen med sin nevø |
| Forfatter til en lang række skovbrugsfaglige artikler og indlæg. Medforfatter på bogen ”Klimaskoven” |
| Medlem af Skovdyrkerne Nord-Øst |
Produktion på højtryk
Esben Møller Madsen inviterede for nyligt Skovdyrkeren til Hanehøj plantage syd for
Hadsund for at få syn for sagen. Her praktiserer han selv, på det som
han betegner som et frimærke, klassisk skovdyrkning. Driftsformålet er helt enkelt at optimere produktionen af ensartet kvalitetstræ til træindustrien.
Og netop derfor ser jeg et problem i, at man i naturnær plukhugst tynder og
åbner bevoksningerne op for selvforyngelse, netop når værditilvæksten i bevoksningen er allerstørst. Det strider mod al økonomisk fornuft – for det resulterer i mistet tilvækst på det tidspunkt, hvor
værditilvæksten er størst, påpeger han. På vej ind i plantagen viser han netop
en højt producerende bevoksning – en 45-årig douglasgran-bevoksning.
Det, vi står overfor her, er en douglasbevoksning på næsten to hektar. Den vil
producere råtræ på højtryk de næste 20-30 år og måske længere. Tilvæksten er pt.
16-20 kubikmeter pr. hektar, og værditilvæksten er tilsvarende meget stor. Mit
skøn er, at den løbende forrentning ligger på omkring syv til otte procent, lyder det.
I sådan en bevoksning, vil det være en økonomisk dødssynd at åbne for en
selvforyngelse i de næste årtier. Målet med skovdrift er jo ikke at frembringe foryngelse. Målet er at producere værdifuldt træ i store mængder, siger Esben Møller Madsen.
Han mener, at tabet ved at åbne op er væsentlig større end det, man sparer ved
at satse på en selvforyngelse i og med, at man mister værditilvæksten på uforholdsmæssig stor andel af vedmassen.
–Bevoksningen bliver ved skærmstilling desuden ustabil – også i douglasgran,
siger han. Tanken med douglasgran-bevoksningen er, at der de kommende år skal spares værdifuldt træ op frem til renafdrift om 20-30 år.
Til den tid forventer jeg en vedmasse på omkring 800 kubikmeter pr. hektar.
Vedmassen kunne have været højere, hvis tyndingerne havde været gennemført tidligere. Som situationen er, behøver den to til tre forsigtige tyndinger mere, så man dels får stamtallet ned på cirka 400 styk
pr. hektar og samtidig skaber en bevoksning med ensartede træer, som herefter
bare skal producere kubikmetre, som er attraktive for træindustrien, siger han.
Selvforyngelse i klassisk skovbrug
Esben Møller Madsen går længere ind i plantagen og når frem til en bevoksning
af skovfyr hvor frø fra en nabobevoksning af grandis har etableret sig.
Det, vi ser foran os, er en spontan foryngelse af grandis, som har indfundet
sig under skovfyr. Det vil selvsagt være dumt ikke at benytte sig af den, når den
nu selv indfinder sig. Dertil kommer også, at vi alligevel er fremme ved tidspunktet,
hvor skovfyrren kan fjernes. I og for sig burde den have været fjernet nu. Når vi
har valgt at lade den stå et par år til, er det på grund af risikoen for frostskader på
foryngelsen. I øvrigt er skovfyrren af ringe værdi, så offeromkostningen ved at lade
den stå et par år til er ikke stor, lyder det. Han gør det klart, at selv- og naturforyngelse indgår som et vigtigt redskab i klassisk skovbrug. Det er på ingen måde forbeholdt naturnær plukhugst.
Selvforyngelse er et fint dyrkningsværktøj, som også anvendes i klassisk skovbrug, men det skal ikke tvinges ned over skovejerne, mener Esben Møller Madsen
Skovejerne skal have frihed
Esben Møller Madsens interesse for skovdriftens muligheder er stor, og han deler ud af sin betydelige skovbrugsfaglige viden på vej rundt i plantagen. Han ser det som sin fornemmeste opgave som skovejer at producere mest muligt råtræ af høj kvalitet. Det gør jeg – ikke mindst set i lyset af den stigende globale træmangel og klimaforandreringerne. Derfor vælger jeg klassisk skovdyrkning som mit redskab. Der kan være andre skovejere, som har andre driftsformål, og som derfor vil benytte andre dyrkningsformer. Det skal man ikke forhindre dem i.
Det vigtige er, at vi som skovejere beholder vores frihed til at gøre, hvad vi finder bedst i den givne situation. Skovdrift egner sig ikke til central topstyring. Derfor er det også vigtigt, at vi som skovejere er vågne
og opmærksomme på, hvad der rører sig i kulisserne, lyder det fra Esben Møller Madsen.
De rigtige træarter skaber værdi
Ifølge Esben Møller Madsen bør man som skovejere være bevidste om, hvor vigtigt valget af
træart er for den samlede økonomi i skoven. Vi bør som sektor ikke sprede os på for mange træarter. Vi skal have den forarbejdende industri i tankerne, når vi vælger træarter. Det er industrien, som tilfører vores træ værdi. En træart skal derfor findes i tilstrækkelige mængder, hvis en industri skal være interesseret i den, fastslår han.
Douglas kan blive en stor art
Han fremhæver douglasgran som en god og industriel træart med mange anvendelsesmuligheder. Der skal bare plantes mere af den. Douglasgran kan blive en stor træart i Europa, ligesom den er i Nordamerika.
Omvendt bør man tænke på at udfase rødgran. Rødgran producerer for lidt. Den får råd, og
den viser sig i stigende grad at være dårligt tilpasset vort atlantiske klima, som bliver varmere
og varmere. Rødgran vil med de udsigter være et kortsigtet valg. Langsigtet er douglas sammen med grandis interessante arter. Begge arter vil – som man kender det fra USA – ubesværet kunne passe til
et varmere klima. Grandis kan producere 25-30 kubikmeter fastmasse pr. hektar, og den får ikke
råd. Grandis skal dog tyndes fra toppen, så alle træer med brede årringe tyndes bort, lyder det.
Sitka er er også interessant, men den er et usikkert kort. Sygdommene er en trussel, og ofte kan
man ikke selv bestemme dens afdriftstidspunkt. Det er efter min mening for primitivt, siger
Esben Møller Madsen. Men placeret i skoven, så et utidig bortfald ikke giver hugstfølgeproblemer, er den økonomisk interessant. Han advarer imod at vælge træart ud fra, hvad der er let at etablere. Det er for kortsigtet. Man bør i sagens natur betragte en træart under hele dens omløbstid. Og har den startproblemer, så må man løse dem i stedet for at vælge en træarter, hvis trivsel på lang sigt er tvivlsom. Det er at sende sorteper videre, lyder det.
Plantagen
| Hanehøj plantage er på 32 hektar |
| Ligger ved Mariager Fjord Grænsende til Ajstrup vig |
| Plantagen blev købt af Esben Møller Madsen ultimo 2020 sammen med nevøen Søren Møller Madsen. |
| Produktion af råtræ i høj kvalitet er hovedformålet. I plantagen anvendes klassisk bevoksningsvis skovdyrkning, som er velegnet i små skove. |
| Den fremtidige træartsfordeling: 50 procent douglasgran 30 procent grandis 17 procent øvrig nål – hovedsagelig sitka, og lærk. 2 procent løv 1 procent øvrig anvendelse |
| Esben Møller Madsen købte skoven sammen med sin nevø for tre år siden. Skoven indeholder en del unge blandingsbevoksninger med douglasgran, grandis, lærk med flere. Det er blandede karameller, som kræver vedvarende og rettidige indsatser. Under skovfyr har der indfundet sig selvforyngelse af grandis, og foryngelsen vil blive udnyttet |
