Skovdyrkernes medlemmer sender kraftigt signal om skovrejsning
To parallelle undersøgelser blandt skovejere viser stor tilslutning til skovrejsningssagen. Der er mange forskellige motiver for at rejse skov. Desværre er der også mange hindringer.
Der sker store forandringer i det danske landskab i disse år.
Den grønne omstilling sætter iøjnefaldende aftryk i det åbne land, hvor vindmøller, solceller og biogasanlæg er synlige anlæg til produktion af vedvarende energi.
Politisk er det et mål at forbedre kulstofbalancen, dels ved udtagning af lav- bundsjorde og – af særlig interesse for Skovdyrkerne – skovrejsning.
Desværre sker skovrejsningen ikke i den takt, som man fra politisk side ønsker. I 1989 opstillede man et konkret mål om at fordoble skovarealet (fra den gang cirka 12 procent) i løbet af en trægeneration.
Målet blev i Det Nationale Skovprogram fra 2018 reformuleret således at ’det lang- sigtede mål er, at skovlandskaber dækker 20-25 procent af Danmarks areal inden udgangen af det 21. århundrede’.
For at nå målet skal der rejses 5-6.000 hektar ny skov årligt. Men realiteterne er, at der i perioden siden 1990 kun har været en nettotilvækst i skovarealet svaren- de til cirka 3.000 hektar årligt.
Udfordringen er ikke blevet mindre med den nuværende regerings ’mål om etablering af 250.000 hektar ny skov i Danmark’, sådan som det er formuleret i regeringsgrundlaget.
Politikerne sidder selv med nøglen
Det er blandt andet blevet fremført, at Danmark skal gøre etablering af nye skove til en folkesag, hvis de danske klimamål skal indfries.
Det er også ved flere lejligheder dokumenteret, at befolkningen ser meget positivt på skovrejsning. Men i sidste ende er det politikerne, der sidder med nøglen til at gøre det attraktivt for landmænd og andre lodsejere at lægge jord til de nye skove.
For at få belyst, hvilke faktorer, der skubber på skovrejsningssagen, og hvilke faktorer, der bestemt ikke gør, har Dansk Skovforening og Skovdyrkerne i efteråret 2023 gennemført koordinerede spørgeskemaundersøgelser blandt de to foreningers respektive medlemmer.
Dansk Skovforening bringer resultaterne af deres undersøgelse i seneste nummer af medlemsbladet Skoven (4/23, s. 18-19).
Nedenfor præsenterer vi resultaterne fra vores medlemsundersøgelse. Der er mange ligheder – men også nogle interessante forskelle.
Skovdyrkernes medlemmer vil gerne rejse mere skov
Først og fremmest viser undersøgelsen, at der blandt Skovdyrkernes medlemmer er stor interesse – og dermed stort potentiale – for rejsning af ny skov over hele landet.
Således har 28 procent af respondenterne svaret, at de overvejer at rejse yderligere skov inden for de næste fem år. Med en gennemsnitsstørrelse på en privat skovrejsning med statsligt tilskud på syv hektar (2023-tal), er der her tale om et potentiale på helt op til 1.500 hektar skovrejsning årligt – og dermed et solidt bidrag fra Skovdyrkernes medlemmer til den politiske målopfyldelse.
Tallene afslører også, at hver fjerde respondent har overvejet at købe landbrugsjord i tilknytning til nuværende skov (21 procent) eller sågar i et andet område (4 procent), for at omsætte skovrejsnings- interessen til et konkret projekt.
Hvilke grunde har vores medlemmer for at rejse nye skove?
Når vi spørger vores medlemmer om deres motivation for at ville rejse skov, er der to formål, der skiller sig ud.
Det er fremme af natur/biodiversitet, samt forøgelse af ejendommens herlighedsværdi. Knap 60 procent af respondenterne prioriterer disse formål højest.
På de næste pladser kommer forbedring af mulighederne for at gå på jagt (40 procent), fremme af klimaformål (36 procent) samt øget træproduktion på ejendommen (26 procent).
Vi har også spurgt om driftsformålet med medlemmernes eksisterende skove. Her er rækkefølgen herlighedsværdi (68 procent), produktion (52 procent) og fremme af natur/biodiversitet (49 procent).
Tallene dokumenterer, at vores medlemmer har meget forskellige driftsformål med deres skove – både de eksisterende og eventuelt nye. Derfor skal der også være en stor grad af valgfrihed i de tilskudsordninger vedrørende skovrejsning, som politikerne skal skrue sammen for at få lodsejerne ombord.
Barriererne
Endelig har vi spurgt de medlemmer, som ikke har planer om at rejse skov, hvad der i givet fald kunne få dem til det.
Helt åbenlyst er det adgangen til og konkurrencen om mere jord, der ud- gør den væsentligste begrænsning. Uddybende svarer respondenterne, at der enten ikke kan erhverves jord inden- for deres interesseområde, eller også er jorden for dyr.
Undersøgelsen viser også, at mange respondenter er begrænset af beliggenhed i negativ skovrejsningsområde, oplever ringere vilkår for belåning af skov i forhold til landbrugsjord (og dermed også frygt for lavere salgsværdi), samt bekymrer sig om mere offentlig adgang på ejendommen i forbindelse med skovrejsningen.
Noget at arbejde med politisk
I den seneste ansøgningsrunde til tilskudsordningen til privat skovrejsning blev Landbrugsstyrelsen kun ansøgt om tilskud til projekter på i alt 28 millioner kroner, selvom der var en ramme på 135 millioner kroner til rådighed.
Skovdyrkerne har været konsulenter på en betydelig del af de ansøgte projekter, men har også mærket afmatningen. Noget af tilbagegangen i skovrejsningsansøgningerne kan helt sikkert forklares med global uro, høje priser på korn- og foderafgrøder, usikkerhed om en kommende afgift på landbrugets CO2-udledning etc. Men det er Skovdyrkernes klare opfattelse, at bedre rammer for skovrejsning – både lovgivningsmæssigt, tilskudsmæssigt og sagsbehandlingsmæssigt – kunne booste skovrejsningen betydeligt, og sætte mere skub i den politiske målopfyldelse.
Under alle omstændigheder har vi med den gennemførte undersøgelse dokumenteret, hvor skoen trykker. Det vil vi i første omgang bruge til at presse på politisk – først og fremmest i det gode samarbejde med Dansk Skovforening, som vi har gennemført undersøgelsen sammen med, tillige med HedeDanmark og andre aktører på skovrejsningsområdet, som vi har fælles interesser med, for eksempel i Skovrådet.
Skovdyrkerne siger tak til alle medlemmer, som har medvirket i undersøgelsen.
Fakta om undersøgelsen
- Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført ved udsendelse til Skovdyrkernes medlemmer pr. email i perioden 31. august til 10. september 2023.
- Undersøgelsen bestod af i alt 14 spørgsmål. I flere af spørgsmålene er respondenterne blevet bedt om at sætte tre kryds. Derfor er summerne af svarprocenter større end 100 procent.
- Dansk Skovforening og Skovdyrkerne har koordineret spørgeskemaunder- søgelserne. Spørgsmålene er nøjagtig ens i de to undersøgelser, og dobbeltmedlemmer er bedt om kun at svare på den ene undersøgelse.
- Der er modtaget 816 besvarelser (svarende til en besvarelsesprocent på knap 20 procent).
- Bemærk: På de fleste spørgsmål svarer medlemmerne af Dansk Skovforening og Skovdyrkerne stort set det samme. Dansk Skovforenings medlemmer er dog typisk større godser og skovdistrikter med relativt større indtjeningskrav, og dermed en højere vægtning af træproduktion.
