Ulogiske regler gør stål og stenuld grønnere end træ

Beregningerne bag byggematerialers CO2-aftryk er misvisende. Tallene viser, at klimatunge materialer som stål og stenuld er mere grønne end træ. Det spænder ben for byggebranchens grønne omstilling, påpeger branchefolk.

Stenuld i stedet for træuld. Ståltag i stedet for træklinker. De valg må bygherrer træffe for at forbedre grønne regnskaber på nye byggerier. Nye regler betyder nemlig, at traditionelle CO2-tunge byggematerialer som for
eksempel stenuldsisolering og ståltag klarer sig markant bedre i det grønne regnskab end materialer som træuldsisolering og træbyggematerialer.

– Det er helt tosset. Men det er de regler, som vi må rette os efter, siger Henrik Andreasen, indehaver af virksomheden Woodfiber, som producerer træuldsisolering og komplette træfiberbaserede byggesystemer.

Det handler om livscyklus

Misæren bunder i nye lovkrav, som kræver, at der skal beregnes 50-årige livscyklusanalyser på nye store byggerier. Kravet i 2024 er, at udledningen skal være lavere end 12 kilo CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år. Til den beregning, skal man bruge byggematerialernes såkaldte EPD’er. Det er materialernes miljøvaredeklaration, som beskriver materialernes CO2-udledning.

– Problemet er, at EPD-værdierne slår hårdt ned på træ og biogene materialer, når den lovpligtige livscyklusanalyse udregnes, siger Henrik Andreasen.

– Eksempelvis er det meget ulogisk, at man regner med, at træ og biogene materialer skal afbrændes efter 50 år – og derfor udleder CO2 i slutfasen. De biogene byggematerialer får ikke benefit for energi ved afbrænding, selvom de ofte afbrændes i et fjernvarmeanlæg, siger han.

Til sammenligning viser beregningerne, at stenuld overhovedet ikke udleder CO2. Stenuld bliver nemlig gravet ned i deponi – og så er det åbenbart pist væk, siger han. Han tilføjer:

– At vi så efterlader en kæmpe affaldsbunke af uforgængelig stenuld til vores
efterkommere – det tager beregningerne ikke højde for.

Måtte fjerne træ fra byggeriet

Henrik Andreasen står uforstående tilbage. Han undrer sig over, at lovgivningen spænder ben for den grønne omstilling.

– Det er virkelig grelt. Jeg kender eksempler på projekter, hvor man har måttet fjerne træ og træuldsisolering fra byggeriet for at få de grønne beregninger til at nå sammen.

– Det er jo helt galimatias. På den ene side vil vi være grønt foregangsland. På den anden side indfører vi en tosset lovgivning, som spænder ben for alle de gode initiativer med træ- og biobaseret byggeri, siger han.

– Jeg kender eksempler på projekter, hvor man har måttet fjerne træ og træuldsisolering fra byggeriet for
at få de grønne beregninger til at nå sammen, lyder det fra Henrik Andreasen, indehaver af virksomheden woodfiber.

Fra træ til sten

Også blandt byggeriets rådgivere har man svært ved at få øje på logikken i de nye regler. En af kritikerne er Kasper Benjamin Bjørkskov, København. Han er arkitekt og ekspert i bæredygtighed.

– Livscyklusanalysen er god. Den tvinger os til at regne på, hvor meget vores byggerier udleder. Problemet er derimod byggematerialernes EPD’er. De er misvisende, siger han.

– Som eksempel kan jeg nævne, at hvis du vil gøre dit byggeri ekstra grønt, kan du for eksempel udskifte din træfiberisolering med stenuld. Det er naturligvis vanvittigt – men ifølge livscyklus-analysen, opnår du lavere CO2-udledning ved at benytte stenuld, siger Kasper Benjamin Bjørkskov.

– Derudover er det også problematisk, at beregningerne ikke slår ned på deponi af stenuld. Det er alt andet end en bæredygtig løsning. Det er en kæmpe miljøopgave, vi efterlader til vores efterkommere, siger han.

Kompenserer med certifikater

Arkitekten oplyser, at de misvisende EPD’er på tunge traditionelle byggematerialer blandt andet skyldes CO2-kompenseret produktion.

– De store producenter af eksempelvis tegl og stenuld arbejder benhårdt for at få materialerne til at klare sig godt i beregningerne. De køber grønne certifikater, som kompenserer for udledt CO2 ved produktionen. Derudover anvendes grøn energi som biogas og biomasse, siger Kasper Benjamin Bjørkskov.

– Lovgivningen gør det lovligt – og set fra min stol, er der ikke tvivl om, at de store producenter har udført et særdeles godt stykke lobbyarbejde, sådan at det fortsat er muligt at bygge grønt med tunge traditionelle byggematerialer, siger arkitekt Kasper Benjamin Bjørkskov.

Opfordrer til ændret lovgivning

Spørger man fagfolkene om, hvor løsningen skal findes, bliver der netop peget på
lovgivningen.

– Vi har behov for ændret lovgivning. Jeg mener, det er forkert, at lovgivningen giver plads til, at producenter må kompensere deres udledte CO2 for derved at opnå gode EPD’er på deres byggematerialer. Vi må have mere retvisende EPD’er, siger Kasper Benjamin Bjørkskov. Han mener, at man burde tilgodese den CO2, som biogene materialer har optaget igennem vækstperioden. Det sker ikke i dag.

– De bedste byggematerialer er dem, som kan produceres uden behov for nogen nævneværdig CO2-belastning, lyder det. Begge fagfolk frygter, at den nuværende lovgivning spænder ben for den
grønne transformation af byggebranchen.

– Vi er nu i en situation nu, hvor lovgivningen ikke fremmer den grønne omstilling – faktisk tværtimod.

– Der mangler incitament. Lige nu fortsætter hovedparten med at bygge som man altid har gjort. Det er et kæmpe problem for branchen – og i særdeleshed for klimaet, siger Kasper Benjamin Bjørkskov.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #93